Prøv avisen

At spare op til pensionen er blevet en tvivlsom affære

”Sagt lige ud er der mange erhvervsaktive, som ikke skulle spare op til pension, hvis de skulle gøre det mest smarte for sig selv,” siger Claus Blendstrup fra Ældre Sagen. Foto: Torben Christensen

Regeringen har nedlagt Pensionskommissionen, der ellers skulle have løst to store problemer: At det for mange slet ikke kan svare sig at spare op til pension, og at en stor restgruppe står tilbage uden andet end folkepension og ATP

Hvis man forestiller sig, at alle nuværende pensionister fik en krone ekstra i pension, ville det være en dårlig forretning for halvdelen af dem. De ville have mindre tilovers til sig selv, end topskatteydere ville have ved at tjene den ekstra krone.

Det handler om, at hvis man som pensionist har sparet op til sin alderdom, mister man retten til en lang række ydelser, som andre ældre kan få. Det er for eksempel boligydelse, varmetillæg, helbredstillæg og meget andet.

Sådan opridser seniorkonsulent Claus Blendstrup fra Ældre Sagen det såkaldte samspilsproblem i det danske pensionssystem.

Især for mennesker med en årsløn på 170.000-250.000 kroner kan gevinsten ved at spare op til pension være tvivlsom.

Samspilsproblemet er den ene af to væsentlige udfordringer for det danske pensionssystem, som den for nylig nedlagte Pensionskommis-sion skulle være kommet med løsningsforslag til.

Den anden udfordring er, at en stor gruppe mennesker med svag eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet ikke sparer op til pension, eller sparer meget lidt op.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har forklaret, at regeringen har nedlagt Pensionskommissionen, fordi den nye regering har et andet mål for en pensionsreform, end den forrige regering havde.

Af en pressemeddelelse fra ministeren fremgår det, at regeringen først og fremmest vil sørge for, at flere i restgruppen uden egen pensionsordning kommer til at spare op deres alderdom. Regeringsgrundlaget siger derimod ikke noget om samspilsproblemet i pensionssystemet.

Det kan imidlertid blive nok så udfordrende, både for den enkeltes økonomi og for samfundsøkonomien.

Danskerne begyndte for alvor at spare op til deres pension sidst i 1980'erne, hvor man via trepartsforhandlinger fik indført arbejdsmarkedspensioner. De er siden blevet udbygget, så mange i dag betaler 12 procent af deres indkomst til en pensionsordning.

Det betyder, at det danske samfund i dag er langt bedre rustet, når store grupper af erhvervsaktive går på pension, og det betyder også, at mange pensionister kan se frem til en mere velhavende pensionisttilværelse, end tidligere generationer kunne, forklarer Claus Blendstrup.

Risikoen er dog, at flere erhvervsaktive vælger at forlade arbejdsmarkedet tidligere eller sænker deres opsparing til pension, når de opdager, at det ikke kan betale sig at spare op til den.

”Derfor er vi også i Ældre Sagen lidt skuffede og forundrede over, at regeringen ikke lader Pensionskommissionen gøre sit arbejde færdigt. Der er virkelig behov for at se på samspilsproblemet.”

”Sagt lige ud er der mange erhvervsaktive, som ikke skulle spare op til pension, hvis de skulle gøre det mest smarte for sig selv,” siger Claus Blendstrup.

Han understreger, at man aldrig kan fjerne samspilsproblemet helt. Det ville nemlig enten betyde, at man gav alle offentlige ydelser til alle pensionister, uanset deres indkomst - hvilket ville være uforholdsmæssigt dyrt.

Eller at man fjernede alle tilskud, og det ville føre til en social katastrofe for mange ældre.

Professor Torben M. Andersen, der var formand for Pensionskommissionen, er enig i, at man ikke kan eliminere samspilsproblemet helt, men der er flere muligheder for at bløde op på det.

Hvis man ikke gør noget ved det, kan det få alvorlige konsekvenser.

”Potentielt vedrører samspilsproblemet en meget stor gruppe mennesker. For den enkelte kan det få betydning for, om man sparer op til sin pension eller ej.”

”Opbakningen til arbejdsmarkedspensionerne kan blive udhulet, hvis pensionskassernes medlemmer begynder at spørge 'Hvad får vi egentlig ud af at indbetale til pension?'. Det kan få samfundsøkonomisk betydning på længere sigt, og det kan også få betydning for tilbagetrækningsalderen,” siger Torben M. Andersen.

Allerede i dag er der eksempler på, at pensionskasser giver deres medlemmer frit valg mellem, om de vil gå på pension, om de vil have lidt mere i løn, eller om de vil omsætte noget af opsparingen til mere fritid.

Det er en hjørnesten i de økonomiske fremskrivninger, at danskerne generelt vil blive længere på arbejdsmarkedet. Den officielle pensionsalder hæves gradvist, men den forudsætning kan skride, hvis mange ældre konkluderer, at det ikke kan betale sig at fortsætte med at spare op til pensionen.

Ifølge Torben M. Andersen har flere nye reformer - blandt andet skattereformen - gjort samspilsproblemet værre.Nu får regeringen ikke Pensionskommissionens bud på, hvad man kunne gøre ved det. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er på ferie, og det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra ham.