Skal vi til at stoppe strømper i tranlampens skær? Finde høkassen frem til at koge kartofler i?
Billeder fra fortiden melder sig let, når priserne på el og varme hver dag slår nye rekorder. Politikerne kæmper for at erstatte Ruslands gas med nye bæredygtige energikilder som havvindmølleparker - vestlige lande omkring Østersøen enedes i går i København om at syvdoble kapaciteten af dem frem mod 2030.
Medier står i kø med gode spareråd, men der er ingen udsigt til, at energiprisernes himmelflugt stopper foreløbig, så hvordan vil vi som folk tackle udfordringen?
Livsstilseksperter peger over for Kristeligt Dagblad på, at krisen kan give et comeback til nøjsomheden som ideal, men at den også kan grave dybere sociale kløfter.
Journalist Trine Baadsgaard er presseansvarlig hos virksomheden Copenhagen Medical og har tidligere dykket ned i, hvordan forbruget bliver mere bæredygtigt - uden at tranlampen skulle findes frem fra loftet. I 2014 skrev hun bogen "Nøjsom" og i 2017 "Et år uden overforbrug – en livsnyders guide til 52 uger uden alt det unødvendige".
”Jeg mærker en øget interesse for og erkendelse af, at vi ikke bare kan fortsætte, som vi altid har gjort. Men også af, at vi ikke skal have et liv i tranlampens skær,” siger Trine Baadsgaard.
”Kogt ned til hård økonomi vil nogen have behov for virkelig at slukke, skære ned og skrue ned, mens det for andre ikke økonomisk bliver så presserende. For dem bliver det mere et etisk spørgsmål, at man ikke kan blive ved med at bruge ressourcerne for sin egen hedonistiske livsstils skyld."
Trine Baadsgaard nævner, at mange af de spareråd, der nu kommer på bordet, i virkeligheden bare handler om sund fornuft.
”Det har altid været tosset at smide en masse mad ud. En dansk gennemsnitsfamilie har hidtil smidt for 10.000 kroner mad ud om året, og det er dumt," siger hun.
”Bortset fra de seneste 50 år har vi altid skullet holde øje med vores ressourcer og bruge dem bedst muligt. Det er kun lige i en kort periode de seneste år, hvor det har været så crazy, hvor velstanden er steget så meget, så det har været lige meget med at spare på ressourcerne.”
Ifølge hende har vi brug for at genlære fortidens gode vaner.
”Min mor kunne ikke forstå, at jeg kunne skrive en bog om nøjsomhed, for det var jo bare sådan, man gjorde. Selvfølgelig havde man en høkasse til at koge kartoflerne færdige i, selvfølgelig tog man ikke lange bade, og selvfølgelig tog man en trøje på indendørs og tændte først op sidst på dagen, når man skulle sidde ned.”
Trine Baadsgaards kollega, livsstilsekspert Anne Glad, kendt fra blandt andet tv-programmet "Kender du typen?", mener, at nøjsomhedsbølgen begyndte allerede en rum tid, før coronakrisen satte ind. Under coronaen dyrkede man de indadvendte, stille sysler som køkkenhaven, surdejen, strikketøjet og puslespillet, og mange fandt stor glæde og mening i det.
Derfor er hun heller ikke så bekymret for, hvordan middelklassen vil klare at skulle skære ned på forbruget nu. Men de stigende priser kan give større sociale skel.
”Den store knast er, at en stor gruppe af befolkningen har alvorlige økonomiske vanskeligheder. Det er ikke halvdelen, men en stor gruppe, og for den er det her en katastrofe. Der skal vi til at vænne os til at række ud efter nogen, som vi har været vant til, at systemet har hjulpet. Det bliver i stigende grad civilsamfundet, som må træde til,” siger Anne Glad.
Hun er næstformand i Julemærkefonden, som driver julemærkehjemmene. En undersøgelse fra fonden har vist, at gruppen af udsatte familier fortsat vokser.
”Det er meget mærkeligt, at vi som samfund bliver rigere og rigere, men gruppen af udsatte børn vokser. Det, tror jeg, kommer til at gøre mest ondt på vores selvforståelse.”
Måske kommer de stærkt stigende energipriser til at ramme socialt arbejde, fordi giverne får dårligere råd til at støtte.
”I julemærkehjemmene har vi oplevet, at flere bidragydere har sat hjælpen på pause. I forvejen er det ikke dem, som har mest, der giver til velgørenhed. Det er overraskende nok de ensomme, ældre kvinder, og de har svært ved at få det hele til at hænge sammen. Også fordi der lige er blevet givet til Ukraine,” siger Anne Glad.
Informationschef i Frelsens Hær, Lars Lydholm, er enig i, at der er store udfordringer for samfundets mest udsatte.
”For os i den almindelige middelklasse er de høje priser irriterende, men vi skal ikke gå fra hus og hjem. De udsatte har ikke de samme midler, så de må skære ned på noget, de næsten ikke har i forvejen,” siger han og nævner blandt andet de stigende priser på mad.
Frelsens Hær har nogle få legater, som kunne bruges til at hjælpe mennesker med ekstra udgifter til el og varme, men årets legater var allerede brugt i marts, og man måtte stoppe for yderligere søgning.
Organisationen har også mærket stærkt stigende efterspørgsel på julehjælp, og det forventer også vil gentage sig i år.
”Men Frelsens Hær kan selvfølgelig ikke løse problemerne for de udsatte som en velfærdsstat nummer to,” siger Lars Lydholm.