Sparekniv skærer dybest hos udsatte børn

Næsten en halv mia. kr. forventer kommunerne at spare på udsatte børn og unge, viser budgettal for 2013. Området topper listen over besparelser. EL kalder tallene "uhyggelige", men de er ifølge KL bevidst.

Trods mange markante sager i medierne om udsatte børn, er netop de udsatte børn et af de områder, der rammes af allerstørste besparelser (Modelfoto)
Trods mange markante sager i medierne om udsatte børn, er netop de udsatte børn et af de områder, der rammes af allerstørste besparelser (Modelfoto).

De seneste år er den ene uhyggelige sag efter den anden om misrøgt af udsatte børn og unge dukket op.

Alligevel forventer kommunerne, at udsatte børn og unge bliver det serviceområde, der vil opleve det største udgiftsfald blandt de kommunale serviceudgifter i 2013.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik over kommunernes samlede budgettal.

I alt forventer kommunerne at kunne spare 458 mio. kr. på udsatte børn og unge, så de samlede udgifter på området udgør 14.137 mio. kr. Det er et fald på 3,1 procent.

LÆS OGSÅ: Projekter til udsatte børn løber ud i sandet

Området ligger langt over f.eks. udgifterne til miljø, veje og infrastruktur, der ifølge kommunerne vil stige med 5,3 procent i 2013. Voksenhandicappede og SFO forventes at falde med henholdsvis 1,1 og 1,2 procent.

Ifølge tal fra KL toppede udgifterne til udsatte børn og unge i 2009 og 2010, hvorefter 2011 bød på over en mia. kr. i besparelser. Og det er den tendens, der fortsætter.

"Det handler dels om, at vi med Barnets Reform prioriterer, at flere kommer i familiepleje i stedet for på dyre opholdssteder. Og dels bliver den forebyggende indsats med f.eks. støttekontakt og hjælp i hjemmet prioriteret helt i top som meget målrettet mod familien og barnets særlige udfordringer," lyder det fra Jane Findahl.

Enhedslistens Pernille Skipper kalder udviklingen "uhyggelig".

"Det er et kæmpe problem, at kommuner står over for yderligere besparelser, selvom de ikke bruger alle de penge, de ellers har fået lov til. Det er uhyggeligt, at det går ud over udsatte børn og unge," siger hun.

Kommunerne forventer at bruge godt seks mia. kr. mindre på serviceydelser, end det serviceloft KL og regeringen blev enige om.

LÆS OGSÅ: Hjælp til udsatte børn skal måles

Pakket ind i flotte ord
Pernille Skipper er ikke enig med KL i, at tendensen er et udtryk for øget effektivisering på området.

"Man kan godt pakke besparelser ind i mange flotte ord. Det er rigtigt, at det er billigere med plejefamilier, men mange familier er ikke i strand til at løfte opgaven, fordi børnene simpelthen har svære problemer," siger hun og fortsætter:

"Og specialiserede institutioner til børn med meget store problemer bliver lukket, selvom behøvet fortsat er der. Man kan godt forsøge at få det til at se ud, som om det er en succes. Desværre er det nok det modsatte."

Netop besparelser af døgninstitutioner for børn og unge udgør ifølge en analyse fra Socialpædagogernes Landsforbund det område, som kommunerne udser til at have det største besparelsespotentiale.

Herfra forventer kommunerne at hente godt 430 mio. kr. i 2013, hvilket svarer til en besparelse på 12,6 procent. Plejefamilier og opholdssteder for anbragte børn, der ofte overtager de anbragte børn, vil ifølge kommunerne opleve en lille udgiftsstigning på 0,36 procent, så der samlet bliver brugt 5.854 mio. kr.

Urealistiske besparelser
Men det er "urealistisk" ifølge Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, fordi der "allerede er skåret helt ind til benet" på det specialiserede socialområde, og det derfor vil gå ud over kvaliteten af hjælpen til de mest udsatte børn.

"Det rigtige tilbud er afgørende. Jeg frygter, at der er en tendens til, at man over en kam siger, at nu skal det være familiepleje det hele. Så går man fejl i byen, fordi det alene bliver en slags trosbekendelse, om at noget virker bedre end noget andet. Det virker godt for nogen, mens andre skal tilbydes noget andet," siger han og fortsætter:

"Jeg kan ikke forstå udviklingen. Der er ingen viden om, at der er grundlag for så store besparelser på anbringelser af børn. Det er de allersvageste, der holder for. Det er ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen."

Men den melding overrasker ikke formand for KL's Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl (SF).

"Det er naturligt, at han siger det, når det handler om hans medlemmer. Men det er en meget bevidst tendens, efter vi i en årrække oplevede stigende udgifter til udsatte børn og unge, uden at vi fik noget for de penge. Vi henter ikke gevinster, vi bruger bare pengene på en bedre måde," siger hun.

Hun forventer ikke, at kommunerne også høster samme store besparelser i 2014: "Det har været et langt sejt træk at ændre arbejdsmetoder og kulturen, som vi ser gevinsten af. Men det udligner sig nok i fremtiden," siger hun.

Meget at spare

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) er tilfreds, hvis budgettallene er et udtryk for øget forebyggelse for udsatte børn og unge.

"Hvis tallene er udtryk for, at kommunerne er i gang med en sådan omlægning, er der mange penge at spare," skriver ministeren i skriftlig kommentar og fortsætter:

Regeringen lægger ifølge Karen Hækkerup vægt på, at kommunerne prioriterer at anbringe børn i familiepleje frem for på en institution, når det kan lade sig gøre, "så børnene får nære og stabile relationer til voksne, der hvor de bor".

"Denne udvikling er allerede slået igennem i kommunerne, og det betyder også færre udgifter. Men det afgørende for mig vil dog altid være, at børn får den nødvendige støtte," skriver hun.

Børneområdet har været en af de største indsatsområder i Karen Hækkerups tid som social- og integrationsminister. Blandt andet er der netop udarbejdet et lovforslag om, at alle underretninger om misrøgt af børn skal behandles systematisk og vurderes inden for 24 timer.