Færre sengepladser, kortere behandlingsforløb og længere transporttid til psykiateren. Det er nogle af de konsekvenser, som sindslidende og deres pårørende kan forvente af næste års budgetter for sundhedsområdet.
Landets fem regionsråd sidder netop nu og forhandler om, hvor der skal spares og lægges til i 2011. Hvis de nuværende budgetforslag som ventet bliver vedtaget uden voldsomme ændringer, står psykiatriområdet til at blive beskåret med 48 millioner kroner i Region Hovedstaden, 10 millioner i Region Sjælland og 12 millioner i Region Midtjylland alene næste år. Det viser Kristeligt Dagblads rundringning til regionerne.
Besparelserne er en fortsættelse af mange års nedprioritering af en svag patientgruppe, mener Danske Psykiateres og Børnepsykiateres Organisation, som nu forsøger at råbe politikerne op. I et åbent brev til sundhedsminister Bertel Haarder (V) bragt i Politiken i går beskriver bestyrelsen vilkårene på landets psykiatricentre:
"Vores dagligdag er, at der lukkes afdelinger. At patienter, der burde behandles, end ikke bliver set. At der hele tiden er brug for senge, der ikke findes. At døgnafsnit ændres til femdøgnsafdelinger, så personalet hver fredag ikke aner, hvad de skal stille op med patienter, som ikke kan klare at komme hjem i weekenden."
Næstformand for psykiaterne og praktiserende speciallæge Jette LaBianca er medunderskriver på brevet, hvori ministeren opfordres til at sikre, at "de psykiatriske patienter ikke fortsat forfordeles så skammeligt".
"Vi er bekymrede, fordi folk i forvejen venter alt for længe på behandling og bliver udskrevet, før de er blevet raske. Og der er ingen ekstra penge i regeringens aftale med regionerne for næste år," siger Jette LaBianca.
Ifølge organisationen er antallet af sengepladser i voksenpsykiatrien på ti år faldet fra godt 4100 til knap 3100. Og hver gang resten af sundhedsområdet har fået tilført 30 kroner, har psykiatrien fået 10.
Bertel Haarder henviser til, at en stor del af satspuljen, som hvert år fordeles til udsatte grupper, går til projekter målrettet sindslidende. Og at regionerne for nylig har fået en pose penge til at leve op til den nye behandlingsret, som giver patienter ret til at komme på privat klinik, hvis regionen ikke kan tilbyde behandling inden to måneder.
Men det er ikke den slags "lappeløsninger" eller løft til den private sektor, Jette LaBianca efterspørger.
"Det, vi har brug for, er en samlet pakke for psykiatripatienterne, så de kan få en lige så effektiv behandling i det offentlige som for eksempel kræftpatienter. Måske er de bedre til at råbe højt, og det er sikkert også nemmere at give penge til at behandle konkrete sygdomme som grå stær eller dårlig hørelse," siger hun.
I Region Midtjylland sidder regionsrådsmedlem Andreas Steenberg (R) i øjeblikket og forhandler aftalen om psykiatriområdet på plads. Den ser ud til at ende med en nettobesparelse på 12 millioner kroner. Han mener, at psykisk sygdom altid har været et tabu, og at man først for nylig har indset, at mange kan blive helt raske.
"Den anerkendelse er bare ikke slået igennem hos politikerne, som stadig behandler dem som sociale tilfælde. Vi skraber lidt sammen til dem fra tid til anden, som om det var en gruppe hjemløse. I dag kan et femårigt barn, som psykisk har det virkelig dårligt, risikere at vente halvandet år på behandling. Det ville man aldrig finde sig i, hvis det var et brækket ben," siger han.
Hvordan kan du så gå med til endnu en besparelse?
"Pragmatisme. Vi er desværre i den situation, at vi skal spare, og vi prøver at løse det ved at lægge afdelinger sammen, så der ikke bliver færre pladser, men patienterne kommer til at rejse længere," siger Andreas Steenberg.