Prøv avisen

Spejdere dropper duelighedsmærker på uniformen

De grønne pigespejderes uniform vil i fremtiden ikke været prydet af de ikoniske spejdermærker, som man indtil nu altid har haft. Her ses grønne pigespejdere i 2007. – Arkivfoto: Carsten Ingemann/Ritzau Scanpix.

Det kan fremme en usund præstationskultur, når spejderuniformer præges af personlige mærker, der viser, hvad man har lært. Det mener i hvert fald De grønne pigespejdere, som netop har besluttet at fjerne mærkerne fra deres grønne uniform

Kan du som spejder bruge en dolk behændigt eller lave et godt bål? Så får du et duelighedsmærke og kan sætte det på din spejderuniform. Sådan har det i hvert fald altid været i danske spejderkorps, men nu gør De grønne pigespejdere op med traditionen. Når de til foråret lancerer en ny uniform, skal den ikke længere fungere som opslagstavle for den enkelte spejders færdigheder.

Spejderorganisationen har 4000 pigespejdere rundt om i Danmark og har siden stiftelsen i 1919 haft forskellige former for mærker på tøjet. Opgøret skyldes ifølge formand Cathrine Støvring Preussler, at traditionen for at besmykke sig med sine spejderevner ikke understøtter fællesskabet på en god måde.

”Når man starter som ny spejder, kan det virke utrolig ekskluderende. Man har ikke alle de mærker, som alle de andre har på deres uniform, og det kan godt føles som en lukket klub. Man kan føle, at man er bagud, og det er ikke meningen. Det skal ikke være et præstationsræs at gå til spejder, men et frirum,” siger hun.

Hun oplyser, at man har truffet beslutningen på baggrund af undersøgelser lavet af Center for Ungdomsstudier samt interne undersøgelser lavet i den danske spejder-bevægelse om, hvordan folk udefra ser på spejdere. Og i en pressemeddelelse om beslutningen udtaler Søren Østergaard, centerchef ved Center for Ungdomsstudier, at en spejderuniform uden mærker har god signalværdi i en tid, ”hvor man hele tiden skal præstere”.

Det nye tiltag blev i weekenden præsenteret på et landsdækkende kursus for 400 ledere i De grønne pigespejdere, og reaktionerne har været blandede.

Mens nogle hilser initiativet velkomment, mener andre, at det er et ærgerligt opgør med spejdertraditionen, og at motivationen til at få nye mærker forsvinder, når man ikke længere må sætte dem på sin uniform.

Cathrine Støvring Preussler har respekt for den kritik, fordi ”store identitetsbærende beslutninger som den her vil skabe røre”.

”Men det er vigtigt at understrege, at mærkerne ikke forsvinder. Nu skal vi sammen til at finde ud af, hvor man i stedet kan placere dem. Det kan for eksempel være på pigeværelset eller på den mulepose, man tager med til spejder,” siger Cathrine Støvring Preussler.

Hos KFUM Spejderne, der har omkring 28.000 medlemmer i Danmark, er mærkerne ikke på vej væk fra spejderuniformen. Det fortæller formand Peter Stubkjær Andersen.

”Vi er glade for den synlighed, der ligger i, at man på sin uniform kan vise, at man har lært for eksempel at yde førstehjælp eller lave mad på bål, og vi oplever det som en god samtalestarter. Og så lægger vi vægt på, at nye spejdere med det samme får deres eget spejdertørklæde, som markerer, at de er en del af fællesskabet, selvom de endnu ikke har mange mærke-meritter at vise frem,” siger han.

Det er nu heller ikke al præstationskultur, der er af det onde, fortæller Noemi Katznelson, der er professor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

”Præstationsfokus er sundt, når vi giver børn og unge mulighed for at gøre sig umage og kæmpe for at få anerkendelse for det, de opnår. Det er den slags fokus, man blandt andet ser i konkurrencer og i sportens verden. Men hvis kulturen i et fællesskab skaber angstprægede unge, der ikke tør deltage i aktiviteter af frygt for at gøre det forkert eller mislykkes, er den usund. Balancen mellem de to er hårfin, og den må man som spejderleder, lærer eller underviser på en uddannelse hele tiden være opmærksom på,” siger hun.