Den amerikanske politolog Harold Laswell kom i år 1936 med sin berømte definition af, hvad politik egentlig er for en størrelse.
”Hvem får hvad, hvornår og hvordan” er basalt set dét, det hele handler, skrev han.
Set i det lys er finansloven for 2021 ærkepolitisk. Det handler alt sammen om, hvad dine og mine skattekroner skal bruges på. Om vejen ud af coronakrisen og klimakrisen. Og om hvor mange penge fra fælleskassen, der skal bruges til mere velfærd.
Mandag kom S-regeringen med sit bud.
9,2 milliarder kroner skal bruges på det, finansminister Nicolai Wammen (S) kalder ”en krigskasse”. Den skal dække den enorme menu af coronaudgifter, der kan tænkes at trække på statens budget: nye hjælpepakker til at holde hånden under danske arbejdspladser, udgifter til en eventuel ny coronavaccine eller uforudsete sundhedsudgifter ved en ny smittebølge.
Regeringen vil også bruge en masse penge på at sikre, at velfærden holder stand, når flere bliver ældre og får behov for pleje. Det, man kalder ”det demografiske træk”.
Desuden skal der over fem år afsættes over en milliard til udsatte og anbragte børn. 200 millioner til bedre ældrepleje. Og 2,1 milliarder næste år til et politi med flere nærstationer tættere på danskerne.
Sådan lyder de største overskrifter.
Nu begynder et forhandlingsforløb, der på en og samme tid er blodigt alvor og simpelt teater. Alvor, fordi pengene og prioriteringerne har konsekvenser for de mennesker, de rammer. Teater, fordi det, Nicolai Wammen mandag lagde frem, er et forslag designet til at blive skudt i sænk.
Som i et klassisk drama bygges konflikten nemlig op umiddelbart efter anslaget. Regeringen vil for lidt, støttepartierne vil for meget – det buldrer og brager undervejs på den politiske scene, men ender typisk med, at begge parter giver sig i hver retning og indgår en aftale omkring november eller december.
Især klimaet og CO2-udledningerne vil fylde i forhandlingerne. Samtlige støttepartier kritiserer, at ”krigskassen” med 9,2 milliarder ikke er grønnere.
”Det går ikke med en blankocheck på 9,2 milliarder til covid-19-tiltag. Den store klimaindsats skal inkorporeres i krigskassen, hvis SF skal støtte op om den,” siger Lisbeth Bech-Nielsen (SF), partiets finansordfører.
SF kræver også flere penge til at rydde op efter store generationsforureninger som fabriksgrunden ved Cheminova eller det giftige spildevand ved Grindstedværket. Og så skal der allerede i år 2024, ikke 2025, være penge til minimumsnormeringer af pædagoger i børnehaver og vuggestuer.
Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, kalder forslaget til næste års finanslov for ”utilstrækkeligt og skrabet".
Hvorfor?
”Fordi man helt nøgternt kan konstatere, at regeringen ikke leverer på det, et flertal i Folketinget er valgt til: at genoprette vores velfærdssamfund og investere i grøn omstilling og bekæmpelse af klimaforandringerne,” siger Rune Lund.
Udover slagsmål om velfærd og klima vil Enhedslisten bevare udviklingsbistanden på sit nuværende niveau, så ”Danmark ikke sender regningen for covid-19 til nogle af verdens fattigste lande", siger Rune Lund.
Faktisk er S-regeringens udspil så ringe, at Enhedslisten slet ikke accepterer dets præmisser. Forhandlingsreserven på 1,5 milliarder kroner, som skal bruges på støttepartiernes ønsker, er nemlig ”åbenlyst alt for lille” til at imødekomme partiets krav.
Derfor vil Enhedslisten undervejs i forhandlingerne selv komme med nye bud på, hvordan reserven gøres større, fortæller Rune Lund.
Især klimaet ser ud til at blive fællesnævneren for støttepartierne under forhandlingerne.
”Der skal leveres langt mere konkret grøn handling i finansloven, hvis vi skal bakke op om den. Der er ikke et eneste forslag til konkrete CO2-reduktioner,” siger Sofie Carsten Nielsen, finansordfører for Radikale Venstre.
Partiet kritiserer også, at regeringen spænder det økonomiske bælte maksimalt ud og foreslår et underskud på 0,5 procent af den strukturelle saldo – statens budget, når man ser bort fra eksempelvis midlertidige konjunktudsving – uden at øge indtægterne samtidigt.
Således er kampbanen til efterårets finanslovsforhandlinger kridtet op. En ting er sikkert, hvilket Nicolai Wammen også fik sagt på et pressemøde mandag formiddag:
”Der er flere ønsker, end jeg kommer til at indfri.”