Trine Bramsens ”oprydning” efter spionsag kan skabe splid mellem S og borgerlige partier

To gange har de forsvarsvenlige partier i Danmark været dybt splittede i udenrigs- og sikkerhedspolitikken – under fodnoteperioden i 1980’erne og under Irak-krigen. Forsvarsministerens ”oprydning” i Forsvarsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste kan skabe den tredje store krise

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har i tidligere interviews markedsført sig selv i som den, der skal rydde op i hele forsvaret efter flere ”møgsager”.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har i tidligere interviews markedsført sig selv i som den, der skal rydde op i hele forsvaret efter flere ”møgsager”. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Endnu en medarbejder fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er nu sendt hjem i forbindelse med sagen om den skarpe kritik, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne har rejst. I forvejen er chefen for tjenesten, Lars Findsen, og to andre ledende medarbejdere blevet fritaget for tjeneste.

Dermed bekræfter forsvarsminister Trine Bramsen (S) igen sin udtalelse til Politiken i et interview den 23. maj om, at hun ikke er ”den bange type”, når det handler om udskiftning. Dengang var anledningen nepotismesagen mod tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen, der siden ved Vestre Landsret er blevet idømt tre måneders fængsel for forsøg på magtmisbrug. Forsvarsministeren markedsfører sig selv i interviewet som den, der skal rydde op i hele forsvaret efter flere ”møgsager”.

Toneangivende borgerlige politikere er bestyrtede over ministerens håndtering af spionsagen. Både Weekendavisen og Berlingske har de seneste dage afdækket, at den efter alt at dømme bunder i en aftale, som daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) indgik med den daværende amerikanske præsident Bill Clinton i 1997 . Aftalen betød ifølge avisernes kilder, at den amerikanske efterretningstjeneste, National Security Agency (NSA) fik lov til at koble sig op på et knudepunkt for digital kommunikation i København. Tjenesten har tilsyneladende ikke selv kunnet tappe internettrafik direkte, men har kunnet aflevere søgeord til Forsvarets Efterretningstjeneste som for eksempel navne, telefonnumre eller IP-adresser (computeres og telefoners identitet på internettet). Den danske efterretningstjeneste har så kunnet kontrollere, at der ikke var danskere eller danske virksomheder imellem de oplysninger, der blev afleveret til amerikanerne.

Det er netop hovedanken i kritikken fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, at der har været risiko for, at der uberettiget er indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere.

En dansk ekspert i it-sikkerhed, Peter Kruse, medstifter af virksomheden Csis, vurderer, at den amerikanske sikkerhedstjeneste i praksis har haft meget vidtgående muligheder for at tappe internettrafik fra det pågældende kabel til og fra store dele af verden. NSA vil næppe have haft nogen skrupler ved at hente oplysninger om for eksempel danske virksomheder, der konkurrerer med amerikanske, vurderer han.

Det har været nævnt, at afsløringen af denne aftale i sig selv kan ødelægge samarbejdet mellem den danske og amerikanske efterretningstjeneste flere årtier ud i fremtiden, fordi den bygger på fortrolighed og tillid, og begge dele er blevet brudt nu.

Det forhold gør sagen yderst sprængfarlig i dansk politik. Her har der i efterkrigstiden været en tæt og fortrolig alliance om udenrigs- og sikkerhedspolitik mellem de store partier på midten – bortset fra to tilfælde. Det første var under fodnoteperioden fra 1982 til 1988, da Socialdemokratiet af indenrigspolitiske grunde sammen med Radikale Venstre og venstrefløjen tvang de borgerlige regeringer til at aflevere ”fodnoter” i Nato mod alliancens atomvåbenpolitik. Det andet var splittelsen om den danske deltagelse i den anden Irak-krig fra 2003 til 2007, som blev vedtaget med et snævert borgerligt flertal uden socialdemokratisk støtte.

Striden om Forsvarets Efterretningstjeneste har potentiale til at ende i en tredje hård konfrontation, denne gang mellem den socialdemokratiske regering og de borgerlige partier. Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har i et opslag på Facebook allerede skitseret fronterne. Han har trukket sig som formand for Folketingets udvalget vedrørende efterretningstjenesterne – det såkaldte kontroludvalg – for ikke at blive inhabil, men nu angriber han åbent Trine Bramsen.

Ved at udsende en pressemeddelelse om sagen og samarbejdets karakter har hun åbnet for den største trussel mod landets sikkerhed, og derfor bør ministeren gå af, mener han.

Det gådefulde er, at både statsministeren og forsvarsministeren må have kendt til den aftale, Poul Nyrup Rasmussen indgik i 1997 om samarbejdet med NSA. Følgelig må de også have kendt til og have kalkuleret med risikoen for, at det blev afsløret.

Regeringen arbejder på at få en grundig undersøgelse af sagen, men den må nødvendigvis foregå i fortrolighed. Set med borgerlige øjne kan det imidlertid efterlade de hjemsendte chefer i FE uden tilstrækkelig retlig beskyttelse. Det og det muligvis skadede forhold til USA kan blive en stor udfordring for det traditionelle brede samarbejde om forsvaret.