Ruserne er fyldt med krabber i stedet for torsk. Det er den skuffende oplevelse for mange fritidsfiskere. Det er blevet sværere at fange fisk de seneste 10 år, levesteder forsvinder, og der er iltsvind. Havet omkring Danmark ser smukt ud, men havmiljøet lider og har i den grad brug for førstehjælp. Selvom det er politiske beslutninger, der for alvor kan vende udviklingen, så kan feriegæster ved de danske strande give havmiljøet en håndsrækning ved at fange strandkrabber.
Sådan lyder opfordringen fra Danmarks Naturfredningsforening. Strandkrabber er en naturlig del af den danske natur, men de seneste år er antallet eksploderet, og det rammer fiskebestanden.
”De mange strandkrabber er et symptom på, at vi har mistet mange af de fiskebestande, der ellers ville have spist krabberne. Det stigende antal strandkrabber skaber en ond cirkel i havet,” siger havbiolog Aimi Hamberg fra Danmarks Naturfredningsforening.
Strandkrabberne spiser den føde, som andre bunddyr og fisk skulle leve af. Krabben spiser også fiskenes yngel og fortrænger de andre arter fra de gode levesteder. Det gælder især torsken, der er et vigtigt toprovdyr, som jager andre arter og derved bidrager til at opretholde balancen i havets økosystem.
”Mens der efterhånden er meget få torsk i alle danske farvande, undtagen måske Øresund, så vokser bestanden af strandkrabber i så stort et antal, at man nærmest kan betegne dem som et skadedyr, selvom jeg ikke er meget for det,” siger Thomas Kirk Sørensen, havbiolog i WWF Verdensnaturfonden.
De mange strandkrabber får også ålegræsset til at forsvinde, fordi krabberne både spiser ålegræssets frø og mange af de snegle, der forhindrer, at ålegræsset bliver overgroet af alger. Det er et problem, fordi ålegræsset rummer vigtige levesteder for fiskeyngel, producerer ilt og stabiliserer havbunden. Desuden lagrer ålegræsset meget effektivt CO2 i sit rodnet, så det ikke ender i atmosfæren og bidrager til den globale temperaturstigning.
Thomas Kirk Sørensen mener også, at danske strandgæster ved at fange strandkrabber kan give et lille bidrag til et bedre havmiljø.
”Problemet skal løses med en miljø- og fiskeripolitik, der sørger for genopretningen af havmiljøet, men helt lokalt kan man ved at fange strandkrabber give mere plads til andre arter,” siger Thomas Kirk Sørensen.
Ifølge havbiologen er der en bølge af naturgenopretning på vej i danske farvande. Flere steder i landet sættes såkaldte fiskebørnehaver ud i havet. Det er en slags bure, der fungerer som forrådskammer og skjulested for mindre fisk, så de kan få føde og være i sikkerhed for større rovfisk i en sårbar del af deres livscyklus.
Der er også øget fokus på at plante ålegræs og etablere stenrev, der kan være ynglesteder for fiskene.
I den forbindelse har energiselskabet Ørsted og WWF Verdensnaturfonden som et forsøg netop sat 12 3D-printede rev ud mellem vindmøllerne i Anholt Havmøllepark i Kattegat.
”Vi har proppet kagesprøjten i en 3D-printer med en række naturlige materialer. Fordi de laves af en 3D-printer, kan der fremstilles komplicerede rev med hulrum, hvor fisken kan gemme sig på samme måde som ved naturlige stenrev,” siger Thomas Kirk Sørensen.
Vil man forsøge at styrke biodiversiteten ved at fange strandkrabber, kan de fanges med et net fra en badebro eller en mole. Det er dog vigtigt ikke at spise krabber fra lystbåds- eller industrihavne, hvor de lever i kemikaliefyldt farvand. På lavt vand kan man iføre sig dykkerbriller og handsker og finde krabberne mellem sten og tang. Krabberne kan bruges til krabbebisque, en lækker krebssuppe, der i smag lever op til andre skaldyrssupper.
Krabben aflives humant ved at halvere dem med en køkkenkniv eller knuse skjoldet med en hammer, inden de kommes i gryden. Det kræver fisketegn at fange strandkrabber, medmindre man er under 18 år eller folkepensionist. Fisketegnet kan hentes på www.fisketegn.dk.