Prøv avisen

Sprog skaber folk

Det er de færreste, der ønsker, at omgangstonen er som i en Far til fire-film. Men det er også de færreste, som ønsker, at vi taler som den Aalborgensiske rapper Niarn, der er kendt for sit hårde sprog. -- Foto: Scanpix.

I takt med at den generelle omgangstone bliver mere og mere uformel, stiger danskernes længsel efter et ordentligt sprog. Kun få ønsker sig dog tilbage til dengang, da alle sagde De til hinanden

Langt op i 1970'erne var den almindelige omgangstone blandt Dansk Sprognævns medarbejdere, at man sagde De til hinanden – uanset hvor nære venner og kolleger man var. Men på et årsmøde med medarbejdere fra de andre nordiske sprognævn blev de danske sprogfolk så inspireret af deres svenske kolleger, at de blev enige om at følge deres eksempel og blive dus.

Denne historie fortæller Jørgen Schack, seniorforsker i Dansk Sprognævn, for at understrege, hvor meget omgangstonen mellem danskerne har forandret sig de seneste 30 år. I dag ser man ledende politiker blive interviewet på tv i et jordnært grænsende til respektløst sprog, lærere må lægge øre til lidt af hver fra deres elever, og kun meget få mennesker siger De til hinanden.

– Der findes stadig bagerier, hvor man bliver tiltalt "De" af bagerjomfruen, og der er enkelte yngre mennesker, som forsøger at genoplive traditionen. Men det er meget spredt fægtning, og de unges De'seri virker ikke så seriøst. Det svarer vist nærmest til dem, der begynder at ryge cigar, siger Jørgen Schack.

Kommunikationsforskeren Anne Katrine Lund er enig i den generelle vurdering af, at sproget bliver stadig mere uformelt og anti-autoritært. Men via sin forskning i kommunikation mellem borgere og myndigheder er hun stødt på yngre mennesker, som utvivlsomt selv siger "du" til alle, de taler med, men alligevel foretrækker at blive tiltalt med "De" i brevet fra banken.

– Der er en vis tendens til sproglig nykonservatisme hos danskerne. Der er et stigende ønske om, at sproget skal være ordentligt. Derfor er der også mange professionelle organisationer, som i disse år arbejder med at imødekomme disse ønsker, siger Anne Katrine Lund.

Hun pointerer, at der er sket et betydeligt skred, som kort fortalt går ud på, at myndigheder tidligere kunne slippe af sted med at tale til folk eller informere. I dag er kravet, at man skal tale med folk eller kommunikere. Samfundets autoriteter har nemlig forandret sig, og denne forandring kommer også til udtryk i sproget, for sprog skaber folk.

– Det har altid været vigtigt, hvilke ord man benytter sig af. Engang hed det Krigsministeriet, nu hedder det Forsvarsministeriet, og mon ikke det engang kommer til at hedde Sikkerhedsministeriet? Valget af ord og sprogtone giver et perspektiv på verden. I dag bliver man ikke styrket som autoritet af at have et uforståeligt kancellisprog, men af at have et konsekvent og velovervejet sprog, som svarer til modtagerens forventninger, siger Anne Katrine Lund.

Hun tilføjer, at begrebet rollemodel også har stor betydning, når det handler om sprog. Hvis chefen taler på en bestemt måde, kan det påvirke hele koncernen, hvis studieværterne på tv har en bestemt respektløs interviewform, kan det smitte af på seerne, og ungdomsidoler som standup-komikere og rap-sangere har deres del af ansvaret for børn og unges flittige brug af"fuck" og andre bandeord. Sidstnævnte tendens har i øvrigt grebet så meget om sig, at stadig flere skoler og børnehaver indfører "tal pænt"-kampagne og "fuck-fri uge".

Modersmål-Selskabet, som har til formål at styrke og værne om det danske sprog, har ligesom forskerne noteret sig, at de sproglige omgangsformer har forandret sig meget. Selskabets 25-årige næstformand, Kenn Hansen, der arbejder som projektleder i firmaet Bankinvests kommunikationsafdeling, ser dog ikke et grundlæggende problem i det stadig mere uformelle sprog.

– Vi er betænkelige ved de situationer, hvor sproget får en ubehagelig tone, og vi synes, man skal tænke over, hvornår det er nødvendigt at anvende engelske låneord som "fuck". Men det betyder ikke, at vi alle skal forsøge at tale ligesom personerne i en Far til fire-film fra 1950'erne, siger Kenn Hansen.

– Idealet må være, at den enkelte afpasser sit sprog efter de mennesker, de er sammen med. Hvis en gruppe unge har det fint med at sige "fuck" til hinanden, er det i orden, men det vil være mere passende at tale på en anden måde til en 60-årig eller til læreren i skolen, tilføjer han.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

lørdagsreflektioner side 9

Det er de færreste, der ønsker, at omgangstonen er som i en Far til fire-film. Men det er også de færreste, som ønsker, at vi taler som den Aalborgensiske rapper Niarn, der er kendt for sit hårde sprog. -- Foto: Scanpix.