Prøv avisen
Historiens nulpunkt

Auschwitz er blevet et begreb i kampen mod glemselen

At der var foregået uhyrligheder i udryddelseslejren Auschwitz blev verdens befolkning hurtigt klar over ved Anden Verdenskrigs afslutning i 1945. Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

I disse dage markeres 75-året for befrielsen af udryddelseslejren Auschwitz, som er gået over i historien som et billede på absolut ondskab og civilisationens totale selvdestruktion. Hvad kom Auschwitz til at betyde for eftertidens sprog?

Auschwitz er et gerningssted, en historisk lokalitet fra Anden Verdenskrig, en nutidig polsk by ved navn Oswiecim og en turistattraktion, som i 2019 havde 2,32 millioner besøgende. Men Auschwitz er også blevet et symbol og et begreb. Auschwitz er med tiden gået fra at være et navn sideordnet med andre koncentrationslejrnavne som Bergen-Belsen, Treblinka og Theresienstadt til at være mere end det. I 20 år har Auschwitz været nøgleordet i en international kamp mod glemselen og en bestræbelse på at danne og uddanne kommende generationer til menneskelighed. Det markeres hvert år på Auschwitz-dag den 27. januar.

”Nutidens forståelse af Auschwitz er gradvist bygget op over årtier. Men en central begivenhed var, at den daværende svenske statsminister Göran Persson i 1999 tog initiativ til en international konference, fordi han var foruroliget over, hvor lidt svenske skolebørn kendte til holocaust. Auschwitz som begreb repræsenterer holocaust, men fungerer også som symbol for senere folkemord i for eksempel Rwanda og Bosnien,” påpeger historikeren Steven L.B. Jensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Stockholm-konferencen den 27. januar 2000 mundede ud i en erklæring fra verdens ledere om viljen til at holde erindringen om holocaust i live for menneskehedens skyld. Her i Danmark har vi haft en officiel Auschwitz-dag siden 2003.

At der var foregået uhyrligheder i lejren blev verdens befolkning hurtigt klar over ved Anden Verdenskrigs afslutning i 1945. Faktisk var der allerede så tidligt som i 1942-1943 et indgående kendskab i de allierede lande til holocaust, påpeger den britiske historiker og leder af center for internationale studier og diplomati ved University of London, dr. Dan Plesch.

”Allerede før krigen sluttede, fremstod ordet Auschwitz i de allierede lande som et skræmmebillede på, hvorfor det var vigtigt at afslutte krigen, og hvorfor menneskerettigheder er vigtige,” siger Plesch, som har skrevet bogen ”From Hitler to Human Rights”.

I tiden lige efter krigen var sproget om nazisternes folkemord og brugen af ordet Auschwitz imidlertid mere konkret end senere. Nazitysklands eget ord for folkemordet var ”Endlösung”. Auschwitz var måske et skræmmebillede for de allierede, men også bare en lokalitet. Og folkemordet gik under forskellige betegnelser – i det omfang man overhovedet magtede at tale om det.

Britiske Collins Dictionary rummer en statistik over brugen af ordet Auschwitz, som viser, at det blev brugt forholdsvis sjældent frem til 1960’erne, og at brugen toppede i 1990’erne altså i tiden frem til Stockholm-konferencen.

Anderledes er det med ordet ”holocaust”, som egentlig kommer af det oldgræske ord holokauston, som betyder brændoffer. Det blev særdeles udbredt i 1970’erne – ikke mindst båret frem af en tv-serie med netop titlen ”Holocaust” og med den senere superstjerne Meryl Streep i en bærende rolle, men brugen af ordet toppede i 1986.

Den jødisk-franske filmskaber Claude Lanzmann introducerede betegnelsen ”shoah” med sin film af samme navn fra 1985. Dette ord er hebraisk, betyder folkemord og var i brug helt tilbage i 1700-tallet. Men både holocaust og shoah er kommet til primært at referere til jødeudryddelse og kun referere bagud i tid. Idéen i at gøre Auschwitz til et symbol var at skabe et begreb, som både rækker frem og tilbage i tiden. Et ord, som refererer til den religiøse og etniske gruppe, som var klart i overtal i den nazistiske menneskeudryddelse, jøderne, og som samtidig refererer til de andre særligt udsatte grupper for nazisternes forfølgelse, for eksempel romaer, og homoseksuelle – og til alle ofre for alle folkemord før eller siden. Dét ord blev man 20 år siden enige om skulle være Auschwitz.