Sprogfagene er stadig i krise. ”Stærkt bekymrende”, siger Dansk Industri

Trods en lille stigning blev sprogfag som tysk og fransk igen de store tabere, da der blev søgt ind på de videregående uddannelser. De klassiske sprog er nu blevet eksotiske, lyder det fra lærerforening. Dansk Industri er stærkt bekymret over udviklingen

I dag er der så få, der modtager undervisning i tysk og fransk, at Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, vurderer, at de sprog, som forrige generation kaldte klassiske, i dag med rette kan kaldes eksotiske. Arkivfoto.
I dag er der så få, der modtager undervisning i tysk og fransk, at Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, vurderer, at de sprog, som forrige generation kaldte klassiske, i dag med rette kan kaldes eksotiske. Arkivfoto. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix.

I 2007 havde hver tredje gymnasieelev mindst tre fremmedsprog på deres skoleskema. I dag kan blot tre-fire procent af gymnasieeleverne prale med det samme.

Faktisk er der så få, der modtager undervisning i tysk og fransk, at Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, vurderer, at de sprog, som forrige generation kaldte klassiske, i dag med rette kan kaldes eksotiske.

”Det er selvsagt et kæmpestort problem, hvis den sproglige fødekæde om få år knækker, fordi der er så få, som søger ind på tysk og fransk. Men problemet stikker endnu dybere, for i bund og grund handler det om hele vores udsyn, vores kulturelle forståelse, vores plads i verden og den almene dannelse. Også derfor er det bekymrende, at optaget er småt og frafaldet stort,” siger Tomas Kepler.

Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen glæder sig over den lille stigning på godt 16 procent i optaget på de to tidligere så stolte fag tysk og fransk, men hæfter sig ved, at tallene i forvejen er så små, at det ikke batter meget. Kun 141 nye studerende – mod 124 sidste år – er der samlet blevet optaget på tysk- og franskstudierne på de danske universiteter, og også Camilla Gregersen er bekymret for, hvad så få studerende kan betyde for frafaldet.

”Når vi er nede i de små antal studerende, har hver enkelt af dem betydning, og der er et alt for stort frafald,” siger hun og peger på årelange besparelser som en af grundene.

”Netop med hensyn til sprog er det rigtigt svært at benytte masseundervisning, fordi man må gå ind og give korrektioner enkeltvis på blandt andet udtale og bøjningsformer. Derfor skal sprogfagene have et højere taxameter, altså penge pr. studerende, ligesom uddannelser med laboratorieforsøg har et højere taxameter. Som det er nu, er sprogfagene slet ikke rigtigt placeret. Vi skal have bremset frafaldet, og det gøres bedst ved nær kontakt til underviserne,” siger hun.

Hele 33 procent af de frafaldne på universiteterne angiver for lidt lærerkontakt som en medvirkende årsag til, at de opgiver et studium.

Også på Handelshøjskolen, Copenhagen Business School, skranter sprogfagene. Faktisk er de for få år siden sparet væk. Og sekretariatschef Wilbert van der Meer medgiver, at en del af CBS’ historie dermed er gået tabt.

Tidligere uddannede man blandt andet to- og tresproglige translatører her.

”Men sprog er en dyr uddannelse. Der følger ikke mange taxameterpenge med, og i modsætning til for eksempel økonomi, hvor man kan sætte mange studerende sammen i en stor forelæsningssal, skal man med sprog træne færdigheder på små hold. I forbindelse med den nationale sprogplan blev det aftalt af samle sprogundervisning på Københavns og Aarhus Universiteter. De, der i dag vil sprogene, kan i stedet vælge en retning på universiteterne, hvor vi så giver dem noget markedsføring og økonomi,” siger han.

Dansk Industri har med underdirektør Mette Fjord Sørensens ord absolut ikke armene over hovedet over årets optag på sprogstudierne.

”Hovedpinen er, om vi fremadrettet har lærere nok til at undervise vores gymnasieelever i sprog, for har vi ikke det, kan jeg da godt stå og råbe ovre fra den anden side, at vi har brug for it-uddannede, som kan tysk, og økonomer, der kan fransk. For hvis de ikke har haft sprog i gymnasiet, hvordan skal de så nå at lære det? Vi kan ikke nøjes med at kunne engelsk,” siger hun.

Det handler også om at kunne modtage informationer på flere sprog, pointerer Mette Fjord Sørensen.

”I tider med fake news er det vigtigt at forstå informationer på originalsproget. Lige så snart, noget er oversat fra et tredjesprog til engelsk eller har været ude for en stramning på vejen, er der risiko for misinformation.”

Derfor må der mere politisk bevågenhed på sprog, mener hun.

”Det er alvorligt det her, og jeg håber, regeringen vil se på, hvordan vi får mindsket frafaldet og højnet sprogfagene. Vi skal i langt højere grad dyrke det at kunne et fremmedsprog. Vi er glade for, at der kommer flere ingeniører, men jeg ville ønske, vi kunne tage en ordentlig drøftelse af, hvad vi risikerer at miste, hvis vi ikke fremadrettet uddanner de unge mennesker i gymnasiet i andet end engelsk.”

Som en yderlige bredside til sprogfagene viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at kun 9 procent af stx-eleverne (det almene gymnasium) på første årgang har valgt en sproglig studieretning. I stedet er det de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og økonomiske studieretninger, der trækker.

Og Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, har flere bud på, hvorfor det forholder sig sådan.

”Unge mennesker er meget flinke til at gøre det, man beder dem om, og når de i årevis har fået fortalt, at de skal læse naturvidenskab og at det er STEM-fagene, der er vejen frem, er det det, de gør,” siger han siger han med henvisning til den engelske forkortelse for naturvidenskab, teknologi, ingeniørfag og matematik – Science, Technology, Engineering and Mathematics – hvilket igen er de fagområder, hvor optaget stiger.

En anden grund til, at sprogfagene ikke topper listerne er, at mange gymnasier ikke har ressourcer til at udbyde sprogfag som tysk, fransk, spansk og russisk.

”Selv på større gymnasier dropper man de sproglige linjer, hvis man synes, holdene bliver for små til, at det kan svare sig økonomisk. Og når eleverne ikke oplever, at sprog er et reelt tilbud, vælger de dem selvfølgelig heller ikke,” siger han.