Prøv avisen

Sprogfagene i gymnasieskolen skal styrkes

Gymnasiereformen skal revideres igen. Sprogfagene er trængt, men rektorerne siger nej til forslag om at genindføre den sproglige linje i gymnasiet.

Sprogfagene i gymnasiet har været trængt, siden gymnasiereformen trådte i kraft i 2005.

Mandag mødes forligspartierne bag gymnasiereformen. Forventningen er, at partierne snart bliver enige, så de elever, der begynder i gymnasiet efter sommeferien, kan få glæde af en lov, der styrker sprogfagene.

Nye tal viser, at andelen af elever med tre fremmedsprog er styrtdykket fra ca. 41 pct. til ca. 6 pct.

Dansk Industri har foreslået, at der igen bliver en sproglig retning med tre fremmedsprog og en naturvidenskabelig retning, men det er en dårlig idé, mener Gymnasieskolernes Rektorforening.

- Hvis vi går tilbage til det, DI siger med en sproglig og en naturvidenskabelig studieretning, så opgiver man gymnasiereformen. Det passer ikke til det arbejdsmarked, vi har, siger formand for rektorforeningen, Peter Kuhlman.

Rektorerne ser hellere, at ordningen fra 1988 genindføres. Den betød, at man kan afslutte et begyndersprog efter to år. I dag er det tre år.