”Forfærdeligt trist”: Sprogfagene er igen blandt de mindst populære på universiteterne

De studerende fravælger sprogfagene, som igen er blandt de mindst søgte på landets største universiteter. Vores verden bliver fladere uden fremmedsprog, siger ekspert

”Forfærdeligt trist”: Sprogfagene er igen blandt de mindst populære på universiteterne
Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix.

61.382 studerende er i dag blevet optaget på en videregående uddannelse, hvilket er en anelse flere end sidste år.

Det er imidlertid ikke sprogfagene, som driver udviklingen. 

Denne artikel er en del af denne serie:
Sprogligt set

En gennemgang viser, at ansøgerne på en lang række af sprogstudierne på landets universiteter alle er optaget, og at der i mange tilfælde fortsat er ledige pladser. Det gælder blandt andet fagene tysk og fransk.

Ansøgertallene fra landets største universiteter fortæller den samme historie: 9 ud af de 10 mindst populære bacheloruddannelser på Københavns Universitet og Aarhus Universitet er sprogstudier. Det mindst populære fag er indianske sprog og kulturer på Københavns Universitet, som havde 11 ansøgere. Mange af uddannelserne har også oplevet et fald i ansøgertallet sammenlignet med sidste år, hvilket forstærker den krise, som sprogfagene i en årrække har befundet sig i.

Hanne Leth Andersen er rektor på Roskilde Universitet og tidligere formand for arbejdsgruppen bag den nationale sprogstrategi. Hun kalder det "forfærdeligt trist", at vi bliver dårligere til sprog i et land som Danmark, hvor vi historisk har en stærk tradition for at lære ét eller flere fremmedsprog ud over engelsk.

"Vi kommer ikke til at kunne fordybe os uden sprog. Vi kommer ikke til at leve i en verden, hvor alle taler engelsk. Vi er nødt til at kunne forholde os til hinanden dér, hvor vi er, med den historie, kultur og hverdag vi har. Vores verden bliver fladere uden fremmedsprog," siger Hanne Leth Andersen.

Sprogfagenes tilbagetog skyldes ifølge Mette Skovgaard Andersen, centerleder ved Det Nationale Center for Fremmedsprog, at der er opstået en fortælling hos de unge om, at de kan klare sig med engelsk.

"De opdager først, at den fortælling er forkert, når de er færdige med gymnasiet, og da er det lidt for sent," siger Mette Skovgaard Andersen, der kender til universitetsstuderende, som er overrasket over, at de for eksempel skal læse tyske tekster på teologistudiet. 

At de unge har svært ved at se relevansen af fremmedsprog bakkes op af en analyse af netop Det Nationale Center for Fremmedsprog, som udkommer til efteråret. I undersøgelsen citeres blandt andre en gymnasieelev, som går i 2. g: 

"Årh tysk, det er et forældet sprog. Der er ikke nogen, der bruger det alligevel. Vi snakker alle sammen engelsk. Så hvorfor skal man lære det?"

Tidligere har den udbredte opfattelse i uddannelsessystemet været, at man skulle lære grammatikken, før man kunne begynde at bruge sproget, fortæller Mette Skovgaard Andersen. I dag ved man, at sproget skal bruges en masse for at lære det. Den bevægelse er tilsyneladende endnu ikke slået helt igennem på skolerne, og det kan ifølge Mette Skovgaard Andersen forklare, hvorfor mange unge fortsat skelner mellem fremmedsprog i skolen og fremmedsprog i virkeligheden. 

"Vi er nødt til at sørge for, at de to ting mødes lidt bedre, så de unge mennesker får blik for, hvilken verden fremmedsprog kan åbne for," siger Mette Skovgaard Andersen: 

"Det er et spørgsmål om udsyn og evnen til at sætte sig ind i andre folks perspektiver. Vi kan hele tiden se – også i storpolitiske sammenhænge – at der er behov for, at vi er i stand til at se på verden med andre folkeslags blik. For eksempel kan klimakrise og kriser som Muhammed-krisen kun løses, hvis vi forstår hinandens udgangspunkter, og der er dybe sprogkompetencer tit nødvendige," siger Mette Skovgaard Andersen.

Kader Maikal underviser i fransk, arabisk og latin på Aarhus Gymnasium i Tilst. Han mener, at pensum i gymnasierne skal ændres, hvis man skal vække de unges begejstring for sprogfagene. I dag handler undervisningen kun om at forberede eleverne til en skriftlig eksamen. 

"Det dræber sprogglæden, og selvom de består eksamenen, kan de ikke meget andet end at bøje nogle verber," siger Kader Maikal, der for nylig har vundet dagbladet Politikens undervisningspris for sin evner som fransklærer:

"Det handler om at udfordre eleverne. Tidligt i forløbet lader jeg dem for eksempel ringe til franske hoteller, så de allerede i efterårsferien i 1. g kan bestille et hotelværelse i Frankrig."

Som 15-årig kom han til Danmark fra Djibouti i Østafrika, og det var netop i mødet med virkeligheden, at han lærte det danske sprog.

"Jeg tog bussen frem og tilbage fra endestation til endestation og prøvede at gentage det, når buschaufføren sagde: 'Næste stop er...'. For mig handlede det bare om at snakke så meget som muligt og lave fejl."

En opgørelse fra Akademikerbladet viser, at studier i hele 32 sprog lukkede på landets universiteter i perioden fra 2015 til 2019.