”Ligge” eller ”lægge”? Sprogforsker går til kamp mod sproglige fordomme

Vi er alt for slemme til at korrekse hinandens forskellige måder at tale dansk på, mener sprogforsker Michael Ejstrup, som i projektet ”Som man siger” indsamler og kortlægger lyden af dansk talesprog anno 2020

Det mest vidtgående felt, hvor københavnerne ifølge Michael Ejstrup bør overveje, om de nødvendigvis har ret, er den bestemte artikel. I København siger man hus et, hund en og kat ten. I Vestjylland siger mant æ hus , æ hund og æ kat. Tegning: Rasmus Juul.
Det mest vidtgående felt, hvor københavnerne ifølge Michael Ejstrup bør overveje, om de nødvendigvis har ret, er den bestemte artikel. I København siger man hus et, hund en og kat ten. I Vestjylland siger mant æ hus , æ hund og æ kat. Tegning: Rasmus Juul.

Gennem 500 år har eliten i København siddet tungt på sprogmagten og har forsøgt at bilde jyder og andet godtfolk fra det øvrige land ind, at de udtalte ordene forkert, erklærer sprogforsker Michael Ejstrup.

Men nu har han og hans samarbejdspartnere omkring et nyt formidlingsprojekt, ”Som man siger”, fået fire millioner kroner i støtte fra Nordea Fonden, så de kan bidrage til forståelsen af, at dansk kan lyde på mange måder og være lige godt for det.

”Vi vil forsøge at kortlægge, hvor det danske talesprog er henne i 2020. Vi vil fokusere på, hvor stor en del af den enkeltes identitet, stemmen og talesproget er. Og vi vil forsøge at afdramatisere billedet af, at en masse danskere går rundt og ikke er gode nok til at bruge og udtale sproget korrekt,” siger Michael Ejstrup.

”Som man siger” omfatter blandt andet en foredragsturné til 50 højskoler og biblioteker til efteråret og en podcast-serie på i alt 30 udsendelser om dansk talesprog. Men måske vigtigst af alt er der allerede søsat en hjemmeside, der skal fungere som ”talesprogsbibliotek” for hele Danmark.

Sprogforsker Michael Ejstrup har selv rødder i Vestjylland og var i en årrække tilknyttet Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Nu har han indledt en kampagne for, at såvel københavnernes sprog som alle andre måder at tale dansk på skal være lige stuerene. – Foto: Martin Dam Kristensen.
Sprogforsker Michael Ejstrup har selv rødder i Vestjylland og var i en årrække tilknyttet Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Nu har han indledt en kampagne for, at såvel københavnernes sprog som alle andre måder at tale dansk på skal være lige stuerene. – Foto: Martin Dam Kristensen.

På hjemmesiden tilskyndes så mange danskere som muligt til at aktivere mikrofonen og bruge lidt tid på at indtale svar på spørgsmål, de får stillet: Hvilke ord og vendinger hører eller bruger du meget for tiden? Hvornår bliver du glad for at tale, som du taler? Hvornår føler du dig misforstået eller forkert? Men i virkeligheden er det lige så meget lyden af det talte, som ordenes betydning, der undersøges. Man deltager anonymt, men giver oplysninger om alder, postnummer og uddannelsesbaggrund.

”Vores mål er at få 30.000 danskere til at bruge et par minutter på at bidrage. Lykkes det, vil vi ende med at have et ’lydkort’ med 30.000 ’pixels’, der viser, hvordan danskerne taler. Det er aldrig gjort før,” siger Michael Ejstrup.

Selvom ”Som man siger” er et formidlingsprojekt, lægger dets bagmand ikke skjul på, at det også har en mission om at gøre alle danskere mere stolte af det dansk, de taler. Efter hans opfattelse er der nemlig alt for mange, der går rundt og retter på andres måde at tale på.

”Jeg synes, man kan lave den sammenligning, at ligesom pornosider på nettet er ved at skabe én bestemt forestilling om, hvordan alle skal se ud uden tøj på, så har vi også en tilbøjelighed til at lade hinanden forstå, at meget af det vi siger, og måden vi siger det på er dårligt og forkert. Men spørgsmålet er, om det er så vigtigt, om vi siger ’ligge’ eller ’lægge’, ’forpligte’ eller ’forpligtige’, ’nogen’ eller ’nogle’ – eller om ikke det vigtige er, at vi overhovedet holder fast i det danske sprog og ikke bare taler engelsk hele tiden,” siger Michael Ejstrup.

Han uddyber, at hvis man ser på de nordiske sprog, så går nordmændene længst i retning af at hylde en forskellighed i dialekter og måder at tale norsk på. Sammen med islændingene udgør danskerne den modsatte yderlighed, som forsøger at ensrette sproget. Men hvor 200.000 ud af cirka 360.000 islændinge ifølge Michael Ejstrup bor i den samme storby, Reykjavik, så er københavnerne ikke så talmæssigt overlegne, som de forsøger at være rent sprogligt.

”I virkeligheden har København jo været udkant, lige siden vi mistede Skåne, Halland og Blekinge i 1600-tallet. Men fordi eliten har siddet på flæsket i hovedstaden, er der meget sprog vest for Storebælt, vi mister, fordi københavnerne siger, at det er forkert,” siger Michael Ejstrup.

Som eksempel nævner han ordet mad , som oprindeligt udtaltes omtrent som det svenske mat. Øst for Storebælt udtales det med et blødt d, mens det i Østjylland udtales maij og på fyn nærmere ma .

”Det bløde d findes kun på Sjælland og Bornholm. I resten af Danmark er det næsten eller helt væk,” forklarer Michael Ejstrup.

Et andet eksempel er den såkaldte omlæggertone, som markerer trykkene i talestrømmen. I København er det en ret dyb tone, mens den i Aarhus er høj.

Og det tredje og mest vidtgående felt, hvor københavnerne ifølge Michael Ejstrup bør overveje, om de nødvendigvis har ret, er den bestemte artikel. I København siger vi hus et, hund en og kat ten . I Vestjylland siger man æ hus , æ hund og æ kat.

”Det er stort set kun i Norden, man kan finde på at sætte artiklen i enden af ordet på denne måde. I resten af verden sætter man den foran, ligesom man gør i Vestjylland. The house på engelsk. Le chien på fransk og die Katze på tysk,” siger Michael Ejstrup.

At øge indsigten i, hvor forskelligt vi taler, kan muligvis også gøre op med fordomme om, at man ud fra sprogtone og sprogbrug kan konkludere en masse om, hvordan den pågældende person er. Michael Ejstrup nævner selv, at han vil være tilbøjelig til at vurdere den person, der taler vestjysk, til at være bedst til at få en fordelagtig pris for en brugt bil, mens en meget københavnsk talende person vil være den, der har styr på, hvilken type sko og skjorte, det er smart at gå med lige for tiden.

”Men der er mange sproglige fordomme, som er et problem. Jeg har en god ven, der hedder Ahmed, som er en dygtig læge, men han er ked af sit talesprog, fordi det sender de forkerte signaler. Når folk hører ham og får at vide, han hedder Ahmed, tror de, han er dårligt uddannet. Den slags sproglige fordomme skulle vi gerne væk fra,” siger Michael Ejstrup.