Indtil for 14 år siden var mellem en tredjedel og halvdelen af alle danske studenter sproglige. Men efter gymnasiereformen i 2005 styrtdykkede andelen af elever, der havde tre fremmedsprog i gymnasiet, og selvom et af de centrale formål med den seneste gymnasiereform i 2016 var at rette op på dette problem, er det stadig stort. Kun hver 10. elev i det almene gymnasium har til dette skoleår valgt en sproglig studieretning.
Det fremgår af Undervisningsministeriets seneste opgørelse. På handelsgymnasiet (htx) ser det endnu mere grelt ud, idet kun én procent her har valgt sproglige studieretninger. På teknisk gymnasium (htx) findes slet ikke en sproglig studieretning.
”Der er desværre fortsat for lav søgning til de sproglige studieretninger i gymnasiet. Sprog åbner døre til verden og er et centralt element i forhold til elevernes almene dannelse. Vi skal derfor have vendt udviklingen og gjort sprog til et mere attraktivt valg for gymnasieeleverne,” erklærer undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Ministeren har imidlertid ingen planer om at tvinge eleverne til mere sprog. Derimod håber hun, at nye gymnasieudvekslingsaftaler med Frankrig og senere også Spanien og Tyskland kan åbne elevernes øjne for de mange kvaliteter og fremtidige muligheder, der ligger i at kunne flere sprog end dansk og engelsk.
Annette Nordstrøm Hansen er tidligere formand for Gymnasieskolernes Lærerforening og nuværende formand for Tænketanken om Sprog, som blev nedsat i 2016 for at rådgive ministeren om sprogfagene i gymnasiet og som repræsenterer gymnasierne, universiteterne og erhvervslivet.
Hun ser den manglende effekt af reformen og regeringens sprogstrategi som udtryk for, at sprogfagene er blevet talt ned så længe, at de er svære at tale op igen. Her kunne man lade sig inspirere af den indsats, der er gjort for at forklare unge, at naturvidenskabelige fag er et både spændende og karrieremæssigt klogt valg.
”Vi får ikke flere dygtige unge inden for sprogfagene ved at tvinge eleverne til at have tysk. Vi er nødt til at gøre det attraktivt at vælge sprog. Og i en periode skal vi måske nurse sprogfagene ved at tillade, at de bliver oprettet, selvom der ikke helt er elever nok. De unge er kloge og lytter til de voksne. Derfor skal vi forklare dem, at det er en god investering at lære sprog, blandt andet fordi erhvervslivet efterspørger folk, der har sprogkompetencer i kombination med andre kompetencer,” tilføjer Annette Nordstrøm Hansen, der betegner det som ”grotesk”, at kun én procent af de unge, der via hhx er på vej ind i erhvervslivet, vælger en sproglig studieretning.
Birgitte Vedersø, rektor på Gefion Gymnasium i København og formand for Danske Gymnasier, tror ikke, at det store antal studenter med tre fremmedsprog vil vende tilbage uden tvang.
”Lige siden vi fik studieretningsgymnasiet i 2005, har eleverne haft stærke incitamenter til kun at vælge to sprogfag. Tilbage i det sproglige gymnasiums dage var der også mange elever, som var knap så begejstrede for alle de sprogtimer. Hvis vi vil ændre på noget, må vi gøre sprogfagene mere lækre, men ikke nødvendigvis kræve tre sprogfag. Efter 2005 fik sprogfagene en noget stedmoderlig behandling, men det er vi ved at rette op på. Jeg tror ikke på, at der findes snuptagsløsninger. Vi er nødt til at vente på, at det, som er sat i gang, får effekt,” siger hun.
Et af de konkrete politiske tiltag, der er gjort for at styrke sprogfagene, er oprettelsen af Det Nationale Center for Fremmedsprog med to afdelinger i henholdsvis Øst- og Vestdanmark.
Centerleder i København Mette Skovgaard Andersen peger på, at der er mange teknikaliteter, som blokerer for fremmedsprog. Der er også problemer med at skaffe nok fransklærere til folkeskolen. Og gymnasiereformen fik muligvis sat for stærkt fokus på den ”supersproglige” studieretning med tre fremmedsprog i forhold til mulighederne for at kombinere sprogfag med andre fag.
Den helt store barriere ligger imidlertid i, at der i dag er en udbredt forestilling om, at dansk og engelsk er nok til at klare sig i hele verden. Det betyder, at mange unge kommer hjem fra rejser og er fortørnede over, at befolkningen ikke kunne engelsk.
”Vi har fået en forsnævret dannelse i forhold til fremmedsprog. På mange universitetsstudier er man gået bort fra at læse tekster på andet end engelsk, så man ikke længere læser Bourdieu på fransk og Habermas på tysk. Men hvert sprog italesætter det, som er vigtigt i det pågældende land, og det er ikke det samme. Hvis det ikke lykkes at bringe de unge til at forstå dét, er vi kommet til kort med en del af deres dannelse. Jeg plejer at sige, at jo mere globaliserede, vi synes, vi er blevet, jo mere provinsielt tænker vi i forhold til fremmedsprog,” siger Mette Skovgaard Andersen.