Prøv avisen

Sprognørdernes strid om cykelen, virusser og remoulade

Dansk undervisning i 3. klasse på Borupgårdskolen i Helsingør. Retskrivning. Foto: Jens Nørgaard Larsen/til web

To af landets mest markante forkæmpere for det danske sprog tog i går den ultimative duel om, hvorvidt vi skal kunne stave ord på flere måder, da den ene forsvarede sin doktorafhandling

Er det en hjælp for sprogligt udfordrede danskere at give dem lov til – med Retskrivningsordbogens velsignelse – at stave et ord på flere måder? Bliver det lettere at ramme rigtigt, når "virus" i bestemt flertal må staves både "virusserne", "virussene" og "viraene", eller gør det os bare forvirrede?

Det var et af de diskussionspunkterne, da professor i nordiske sprog ved Syddansk Universitet Henrik Galberg Jacobsen i går forsvarede sin doktorafhandling om dansk retskrivning fra 1739 til 2005. Manden, som af en opponent blev betegnet som den, der i nyere tid har haft størst indflydelse på dansk sprog og debatten om det, har bedrevet i alt 1202 sider i to flaskegrønne bind.

Her gennemgår han systematisk alt. Lige fra kong Christian den Sjettes regel om, at der i alle skoler skal "være en Skrivemester, og dertil beskikkes enten en af Hørerne, som skriver en god Haand, eller en anden, som kand findes for billig Priis til at lære de Unge fra første Begyndelsen af at skrive ziirligen saa vel i Dansk, som Latine". Helt frem til den kontroversielle retskrivningsordbog fra 1986, som indførte flere af de såkaldte dobbeltformer end nogensinde. Det var dengang, vi fik lov at skrive majonæse.

Henrik Galberg Jacobsen tilhører dem, der går ind for valgmuligheder, når eksperter og lægfolk ikke kan blive enige om den korrekte stavemåde eller udtale af ordet. Det gælder for eksempel, når mange danskere insisterer på at sige "forpligtigelse" i stedet for det oprindelige "forpligtelse", eller når vi begynder at stave "ressource" som "resurse".

Blandt de mange fremmødte tilhørere, som i pausen diskuterede, hvad "dekan" hedder i flertal, var Niels Davidsen-Nielsen. Som nyligt pensioneret formand for Dansk Sprognævn og tidligere professor i engelsk benyttede han i går lejligheden til at stille sig op som opponent og hive en af yndlingskæphestene frem fra stalden.

– Når folk slår op i Retskrivningsordbogen, er det typisk for at få afklaret en usikkerhed, og så bliver de frustrerede over at få stukket en vifte ud af lige korrekte stavemåder, sagde han.

For eksempel, påpegede Niels Davidsen-Nielsen til salens moro, kan man stave diarré både som diare, diaré, diarre og diarré, uden at nogen dansklærer med rette kan komme efter én. Men det er da smartere at kyle den oprindelige stavemåde helt ud af retskrivningen med det samme, hvis vi alligevel beslutter os for at anerkende en ny, der er vokset frem i den daglige brug af sproget, mener professoren.

Fra modstående talerstol svarede Henrik Galberg Jacobsen ved at henvise til den oprindelige begrundelse for at indføre flere stavemåder:

– Man ville ikke være med til at gøre gode stavere til dårlige stavere ved at ændre tingene fra den ene dag til den anden. Overgangen skulle være mildere. Og jeg tror stadig, at dobbeltformer er den eneste vej frem, hvis retskrivningen overhovedet skal kunne rokke sig. Ellers bliver der for meget modstand mod at ændre noget, og så gror vi fast, lød argumentet fra den anden sprogekspert.

I dagens anledning var der runer på slipset om hans krave.

Doktorforsvaret var i det hele taget et arrangement helt i sprognørdernes ånd. Over papkrus med kaffe blev der grinet af vitser om dem, der jokker i grønkålen, når de forsøger sig med danske talemåder, og de gråsprængte herrer, som skiftedes til at give doktoranden modspil fra talerstolen, hørte til dem, der tydeligt udtaler samtlige stavelser i "så sandelig" og "nej, det var nu snarere det faktum".

Der var dog også plads til klichéer som "at se dagens lys" samt friskere udtryk som "stærk sovs", som direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Jørn Lund udbrød, da Henrik Galberg Jacobsen talte om begrænsning af den videnskabelige frihed.

Tilbage i duellen om de i nogles øjne forbistrede dobbeltformer havde Niels Davidsen-Nielsen flere skarpe skud tilbage på notesblokken. For en ting er at udvide sproget med ekstra stavemåder i en periode, indtil folk har vænnet sig til at bruge den nye form.

– Men hvorfor beholder vi gamle former som "cykelen" og "gaffelen", når ingen længere skriver sådan, spurgte han og kritiserede, at næsten hvert 10. ord i Retskrivningsordbogen i dag er en såkaldt dobbeltform.

Og her viste der sig en åbning. For Henrik Galberg Jacobsen er faktisk med på, at den slags forældede ord bør smides ud, når vi i 2011 får en ny udgave af den grønne opslagsbog. Han fastholdt dog, at eksemplet med ordet "virus" viser, at nogle ord bliver ved at blive brugt forskelligt. Og så er det svært som myndighed at diskvalificere den ene, som han sagde med et glimt inde bag brilleglasset:

– Der er stadig nogen meget dannede mennesker, der siger "vira" i flertal, og det skal de have lov til. Og så er der nogen frygtelig udannede, der siger "virusser", og det skal de også have lov til. Men "køkkenet" og "gaffelen" kan for min skyld godt tages ud. Så jeg er slet ikke så vild med valgfrihed, som det kunne se ud.

kristine.korsgaard@kristeligt-dagblad.dk