Sprognævn kortlægger danskernes hyppigste kommafejl

På få dage har flere end 13.000 danskere set på Dansk Sprognævns nye online-kommakursus. Samtidig med at danskerne nu får et nyt og indbydende hjælpemiddel til at lære om kommaer, er forskere ved at skaffe sig viden om vores kommafærdigheder

Det nye kommakursus, som netop er publiceret, og som 13.000 danskere siden i søndags allerede har set et Facebook-opslag om, har som hovedformål at tilbyde danskerne gratis og indbydende hjælp til at blive bedre kommasættere.
Det nye kommakursus, som netop er publiceret, og som 13.000 danskere siden i søndags allerede har set et Facebook-opslag om, har som hovedformål at tilbyde danskerne gratis og indbydende hjælp til at blive bedre kommasættere. Foto: SØREN SIELEMANN

”Når vasketøjet er tørt lægges det sammen i en bunke”.

Sætningen står med tydelige hvide bogstaver på en gråblå baggrund. Ved siden af løfter en animeret skolelærer-type med fuldskæg og store briller sin pegefinger, allerede inden man er begyndt at overveje, om der skal komma i sætningen – og i givet fald hvor. Ovenover står der: ”Kommatest – uden startkomma”.

Vi befinder os i det nye online-kommakursus, som firmaet Edutasia og Dansk Sprognævn netop har lagt gratis ud på internettet. Kurset består både af instruk- tionsvideoer, som forklarer de gældende regler, og af konkrete test, som den enkelte bruger kan tage. På denne måde har såvel elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne som voksne, der er i tvivl om de gældende kommaregler, fået et nyt hjælpemiddel, hvor man med nogle få timers indsats kan blive bedre til at sætte kommaer.

Det nye kommakursus, som netop er publiceret, og som 13.000 danskere siden i søndags allerede har set et Facebook-opslag om, har som hovedformål at tilbyde danskerne gratis og indbydende hjælp til at blive bedre kommasættere. Men måske vil det tilmed være muligt for Dansk Sprognævn at bruge data fra kommakursets test som led i et igangværende arbejde med at indsamle viden om, hvor gode vi danskere egentlig er til kommaer.

”Når brugerne tager testen. svarer de også på spørgsmål om køn og alder. Derfor kan dataene måske være med til at give viden om, hvor der især er problemer med at sætte korrekt komma,” forklarer Sabine Kirchmeier, direktør i Dansk Sprognævn.

Hun understreger dog, at indsamling af data ikke er projektets formål, men højst en sidegevinst, og at den enkelte bruger forbliver anonym. Men kommer der brugbare data, vil det være helt i tråd med, at sprognævnets bestyrelse for to år siden besluttede, at der skal indsamles viden om danskernes kommafærdigheder som basis for at kunne træffe en kvalificeret beslutning om, hvorvidt de gældende kommaregler fra 2004 skal revideres.

”Vi har lagt en plan og iværksat diverse undersøgelser. Vi har haft studerende, som har skrevet speciale om komma, vi uddrager viden af vore egne kommakurser, og de nye elektroniske kommaprøver ved folkeskolens afgangsprøve har også givet værdifuld viden. Men det er for tidligt at drage en samlet konklusion. Det kommer vi nok først til om et par år,” siger Sabine Kirchmeier.

Danskerne har altid debatteret kommaer med stor entusiasme, og den aktuelle debat kan føres tilbage til 1996, da Dansk Sprognævn anført af den daværende formand Erik Hansen indførte det såkaldt nye komma. Det erstattede det hidtidige pausekomma, men det grammatiske komma bestod sideordnet med det nye, om end Dansk Sprognævn anbefalede nyt komma.

Men som årene gik, var der en vedvarende og meget intens modstand mod nyt komma, som i 2004 førte til et kompromis udtænkt af Erik Hansens afløser som formand, Niels Davidsen-Nielsen. I stedet for to separate systemer blev der indført ét kommasystem, men med valgfrihed på det ene punkt, som var hovedideen bag nyt komma: Startkommaet, altså kommaet foran en ledsætning (bisætning).

Men i slutningen af 2014 opstod på ny debat om kommaet og pres fra flere politiske partier for mere klare regler, hvilket førte til, at sprognævnets nuværende formand, Jørn Lund, fik sat en undersøgelse i gang og antydede, at denne kunne munde ud i, at nyt komma og udeladelsen af startkomma – som han er mindre begejstret for end sine forgængere – bliver opgivet igen.

Ifølge Sabine Kirchmeier er lige akkurat startkommaet en af de hyppigste årsager til kommafejl. Dilemmaet står altså imellem, om man skal vælge den kommaregel, som flest danskere foretrækker, eller den, som vil give færrest fejl.

”Vi kan allerede nu se, at slutkommaet er lettere for de fleste at sætte end startkommaet. Mange har en tendens til at gætte forkert eller glemme at sætte startkommaet, og det er derfor, vi, som reglerne er nu, anbefaler at udelade det,” forklarer Sabine Kirchmeier.

Hvis overskriften ”uden startkomma” har fået nogen til at tro, at der ikke skal sættes komma mellem ”tørt” og ”lægges” i sætningen fra indledningen, får de imidlertid fejl i testen. For ledsætningen står først, og derfor er det ikke et startkomma, men et slutkomma. Og derfor er der kun én korrekt måde at sætte kommaet på.

Følg link til kommakurset her.