Sprognævnet vil undersøge komma-forvirring

Kommakrigen er brudt ud igen. Diskussionen sætter følelser i kog, for vi danskere har et særligt forhold til kommaet. Dansk Sprognævn vil dog ikke ændre regler uden at vide, hvor dårlige danskerne er til kommaer

"Vi ved ikke, om det er i danskundervisningen, i udformningen af reglerne eller i praksis, forvirringen opstår, og hvor omfattende den i grunden er,” siger Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen.
"Vi ved ikke, om det er i danskundervisningen, i udformningen af reglerne eller i praksis, forvirringen opstår, og hvor omfattende den i grunden er,” siger Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen.

Dansk Sprognævns bestyrelse besluttede i går at gennemføre et såkaldt service-eftersyn af de eksisterende kommaregler og af borgernes evne til at anvende disse regler. En række undersøgelser i såvel undervisningsverdenen som diverse tekstgenrer og medier skal føre til, at man på grundlag af kvalificeret viden kan beslutte, om de eksisterende kommaregler fra 2004 skal revideres.

”Det er en enig bestyrelse, der står bag, at vi nu skal undersøge årsagerne til den tilsyneladende forvirring, der er på området. Vi ved ikke, om det er i danskundervisningen, i udformningen af reglerne eller i praksis, forvirringen opstår, og hvor omfattende den i grunden er. Da vi er en videnskabelig institution, er vi nødt til at få klarhed, før vi kan træffe en beslutning,” siger Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen.

Den seneste tids komma-debat begyndte den 27. november 2014, da Venstre op til forhandlingerne om en gymnasiereform proklamerede, at der er brug for en national sprogstrategi, og uddannelsesordfører, Esben Lunde Larsen, specifikt nævnte, at der er behov for at stramme op på børn og unges kommafærdigheder. Et synspunkt, som de to regeringspartier, Socialdemokraterne og De Radikale, straks bakkede op.

Den 5. januar 2015 udtalte Dansk Sprognævns formand, Jørn Lund, så til Kristeligt Dagblad, at der er brug for at se uhildet på, hvordan der kan skabes større klarhed om kommaer, for ”Dansk Sprognævn kan ikke sidde overhørig, at mange mennesker er utilfredse, og at det hele sejler. Politikere fra begge sider af salen er også optaget af sagen. Vi er nødt til at reagere”.

Selvom det måske kan undre, at en diskussion om tegnsætning sætter følelser i kog, så har vi danskere et særligt forhold til vores kommaer, som for eksempel undrer sprogforskere fra de andre nordiske lande. Op til gårsdagens møde har det danske komma været til heftig debat, og i en Megafon-måling for dagbladet Politiken udtaler 74 procent af danskerne, at det er vigtigt at kunne sætte komma rigtigt. Dette synes at stå i grel kontrast til, at mange sprogforskere finder det mindre vigtigt at skændes om kommaer. Den store opmærksomhed omkring det lille tegn står slet ikke mål med dets betydning for, hvor læsbar en tekst er, mener de.

Megafon har ikke spurgt danskerne om, hvordan de så synes, rigtig kommasætning skal være. Men det var dét, den såkaldte kommakrig handlede om i 1990'erne, og det kommer den formentlig til at handle om igen.

I 1996 lancerede Dansk Sprognævn det såkaldt nye komma, enhedskommaet, som reducerer mængden af kommaer betydeligt. Indtil da havde vi to systemer, pausekomma og grammatisk komma. Nu havde vi fortsat to systemer, idet det nye komma erstattede pausekommaet. Det 100-årige grammatiske komma bestod, men Dansk Sprognævn anbefalede det nye.

Men modstanden mod det nye komma var betydelig, og kommakrigen varede helt til 2004, da Dansk Sprognævns daværende formand, Niels Davidsen-Nielsen, indførte et kompromis. I stedet for at have to separate systemer, har vi valgfrihed på ét bestemt punkt, nemlig det såkaldte startkomma foran en ledsætning. Man kan sætte dette komma som i det gamle system, eller man kan lade være som i det nye system.

Manden bag den store komma-våbenhvile mener fortsat, at han fandt et godt kompromis dengang. Han undlader selv at sætte startkommaet foran ledsætninger, og han mangler endnu et godt argument for, at det skulle være vigtigt at få alle til at sætte det. Men omvendt mener han heller ikke, at Dansk Sprognævn skal være ligeglad med, hvordan vi sætter kommaer.

”Jeg mener ikke, at der er sket noget, som berettiger til en revision af reglerne, og jeg mener ikke, der er evidens for at sige, at det hele sejler. Men af en eller anden grund har mange danskere netop valgt kommaet som det sted, de parkerer deres ønske om at kunne bevare de gode, gamle dyder intakte. Jeg vil finde det dybt beklageligt, hvis det ender med, at man dropper det nye komma ud fra en uskøn kombination af konservatisme og populisme,” siger han.