Da det kort før jul blev kommunikeret fra Kulturministeriet, at Thomas Hestbæk Andersen den 1. februar afløser Sabine Kirchmeier som direktør i Dansk Sprognævn, havde der sneget sig et par kommafejl og det lidt klichéprægede ord ”fremadrettet” ind i pressemeddelelsen. Og da Berlingske kort efter bragte et interview med ham, var der i artiklen et par steder, hvor ordet ”omkring” blev brugt i en sammenhæng, hvor bare ”om” nok var mere passende.
I forhold til alle de fejl, der begås, når medierne kommunikerer i højt tempo, lyder det måske ikke som århundredets brølere. Men når lige akkurat emnet er sprog, og jobbet er lederposten i den institution, der fastsætter sprogregler og følger sprogets udvikling, er det rigeligt til en mindre mediestorm. I hvert fald høstede den kommende direktør en del kritiske kommentarer i sin email-indbakke til de to tekster, han ikke engang selv havde skrevet.
”Jeg byder enhver debat om sprog velkommen, men det har overrasket mig, hvor meget opmærksomhed, der er i offentligheden om Dansk Sprognævns arbejde,” siger Thomas Hestbæk Andersen, der kommer fra en stilling som lektor og forskningsleder på Syddansk Universitet.
At selv mindre sproglige unøjagtigheder kan få danskerne op af stolene og til tasterne, vidner om, hvor passioneret et forhold mange af os har til det danske sprog, som i modsætning til for eksempel engelsk og fransk er et udpræget nationalsprog. Det tales primært inden for nationens grænser, men her har det til gengæld overordentlig stor betydning, påpeger sprogforskeren.
”Vi har sproglige mindretal i Danmark, men ikke på samme måde, som man har i for eksempel Spanien eller Frankrig. Nationens grænser er også sprogets grænser, og dansk er identitetsbærende for rigtig mange af os danskere. Og når det handler om identitet, er der personlige følelser på spil. Derfor har mange næsten samme forhold til sproglige fejl, som hvis det var deres eget navn, der blev stavet forkert,” forklarer Thomas Hestbæk Andersen, som selv jævnligt oplever, at omgivelserne staver hans søn Oskars navn med c og må anstrenge sig for ikke at tage det personligt
Lige fra han var barn, har den 43-årige midtjyde med egne ord været ”forelsket i sprog”. De seneste år har hans forskningsmæssige fokus været virksomhedskommunikation, men stillingen som direktør i Dansk Sprognævn ser han som drømmejobbet for en mand, der altid har været ”vildt begejstret for at udtrykke mig”, og som især er optaget af sprog som et anliggende mellem mennesker.
”Jeg er så heldig, at det har været muligt for mig at gøre min forelskelse og hobby til min levevej. Jeg kan godt lide at nørde med sproget i sig selv, men jeg er også optaget af, hvad vi kan gøre med sproget. Her ser jeg Dansk Sprognævn med hele sit kulturbærende sigte som et fantastisk organ under Kulturministeriet,” siger Thomas Hestbæk Andersen.
Han anerkender, at det at fastsætte normer for korrekt sprogbrug er en central del af nævnets virke, men personligt finder han medarbejdernes forskningsprojekter om for eksempel sprogudviklingen på sociale medier eller sprogteknologi mindst lige så interessante som debatterne om, hvorvidt staveformen ”mayonnaise” skal sidestilles med ”majonæse”, eller hvorvidt man skal sætte det såkaldte startkomma før ledsætninger eller ej.
”Jeg håber ikke, jeg kommer til at starte en ny kommakrig, for det er efter min opfattelse ikke så nødvendigt,” siger Thomas Hestbæk Andersen, der personligt staver ”mayonnaise” og foretrækker det grammatiske komma – altså med komma før ledsætninger – men er forholdsvis åben over for valgfrihed mellem flere stave- og kommamuligheder.
”Jeg har ikke det store problem med at tillade flere stavemåder for samme betydning, hvis det kan hjælpe flere med at stave korrekt, og det ikke forringer muligheden for at forstå hinanden. Jeg ser et vigtigere anliggende i at entyddiggøre de ord, som vi faktisk bruger og forstår forskelligt, og som derfor kan få kommunikationen til at bryde sammen,” siger han.
Det klassiske eksempel på dette er ordet ”bjørnetjeneste”, som traditionelt betyder det modsatte af en tjeneste, men som blandt de yngste generationer bliver brugt i den stik modsatte betydning – en stor tjeneste.
En ofte fremført kritik mod Dansk Sprognævn går ud på, at nævnet ikke sætter sig for at styre udviklingen og fastsætte normer, men blot registrerer alle forandringerne og tillader det hele. Ifølge Thomas Hestbæk Andersen er det imidlertid uundgåeligt, at sproget forandrer sig.
”Dansk Sprognævn kan hverken styre eller standse sprogudviklingen. Det er nævnets opgave at angive, hvad der anses for korrekt, men hvis vi kommer helt ud af trit med den måde, nutidens danskere brugere sproget på, vil Dansk Sprognævn hurtigt være uddateret som organ. Omvendt er der heller ingen grund til, at vi prøver at løbe efter enhver ny tendens, som hurtigt kan gå over igen,” siger han.
Thomas Hestbæk Andersens forgænger i jobbet, Sabine Kirchmeier, har stået i spidsen for dansk Sprognævn siden 2006 og har ikke lagt skjul på, at hun fratræder, fordi hun er utilfreds med den politiske beslutning om, at nævnet som led i udflytningen af offentlige arbejdspladser rykker fra København til Bogense på Nordfyn. Hun bliver dog på arbejdspladsen frem til den 31. marts. Den nye direktør ønsker ikke personligt at kommentere udflytningsplanerne, men i og med at han i forvejen bor i Odense, er beliggenheden i Bogense ikke problematisk for ham.
”For mig har det været et vilkår fra begyndelsen, at Dansk Sprognævn skal ligge i Bogense. Og jeg er overbevist om, at nævnet også kan løse sine opgaver herfra. Men der vil være en overgangsfase, hvor der vil være brug for at rekruttere nye medarbejdere. For der vil være nogle medarbejdere, der ligesom Sabine ikke vil med til Fyn,” siger direktøren, der ikke på nuværende tidspunkt har overblik over, hvor mange af Dansk Sprognævns 12 medarbejdere, der fortsætter.