Prøv avisen
Interview

Sprognævnets nye formand ønsker flere sprog på dagsordenen

Dansk Sprognævns nye formand, professor Anne Holmen, vil gerne udvide nævnets virkefelt, så sproglig balance på universiteter, undervisning i små fremmedsprog og minoritetssprog kommer mere i fokus. – Foto: Københavns Universitet

Især universiteterne er præget af en hovedløs satsning på ét sprog, siger professor i parallelsproglighed Anne Holmen, som netop har overtaget posten som formand for Dansk Sprognævn fra Jørn Lund

Siden 1955 har Dansk Sprognævn haft til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at svare på spørgsmål om dansk sprog og at fastlægge, hvad der er korrekt retskrivning. Men nævnets nye formand, Anne Holmen, vil gerne udvide feltet, så Dansk Sprognævn arbejder aktivt for at sikre en mangfoldighed af sprog, og så det engelske sprogs dominans på de videregående uddannelser kan blive udfordret.

”Jeg er bekymret over den hovedløse investering i engelsk, som foregår på universiteterne. Der er ingen tvivl om, at der er brug for engelskkompetencer, men ikke brug for den bevidstløse og ensidige fokusering på engelsk uden planlægning af, hvornår det sprog er relevant at undervise og udgive på, som finder sted mange steder,” siger Anne Holmen.

Hun har netop afløst professor i dansk og tidligere direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Jørn Lund som sprognævnets formand. Selv har hun en baggrund, som er mindre orienteret i retning af modersmålets historie og den danske litteratur, idet hovedparten af hendes forskning har fokuseret på mødet og balancen mellem sprog.

Anne Holmen er professor og leder af Center for Internationalisering og Parallel-sproglighed (CIP) ved Københavns Universitet samt leder af Det Humanistiske Fakultets pædagogiske center med det gode danske navn ”Teach”. Oprindeligt er hun cand.mag. i engelsk og sprogvidenskab, hun opnåede i 1989 en ph.d.-grad i andetsprogstilegnelse og arbejdede i en årrække på Danmarks Lærerhøjskole, det senere DPU Aarhus Universitet, med tosprogethed og dansk som andetsprog i skolen, inden hun i 2011 kom til Københavns Universitet.

”Jeg kommer med en praktisk og forskningsmæssig baggrund i flersprogethed, og jeg mener, det kunne være interessant, hvis Dansk Sprognævn kunne få en bredere vinkel på emnet sprog. Selvfølgelig er dansk det centrale, men vi kunne arbejde mere med kontakten med andre sprog,” siger Anne Holmen.

CIP er netop oprettet af Københavns Universitet for at arbejde for, at engelsk bruges, når det er relevant, men at dansk også fortsat er et sprog, man kan bruge. Og selvom balancen mellem engelsk og dansk er centrets hovedfokus, er det for Anne Holmen en mærkesag, at alle andre sprog også er værdifulde.

”Man kunne med fordel på politisk niveau planlægge, hvordan vi sikrer en balance mellem både engelsk, dansk og alle de andre sprog. De tidligere så store sprogfag tysk og fransk er blevet unødigt klemt. Det kunne ændres, hvis man øgede mulighederne for at give de studerende tillægskompetencer, så de for eksempel både lærer engelsk og tysk. Enhver sprogpolitik, der lægger op til, at man kun kan vælge ét sprog, er hovedløs,” siger Anne Holmen.

Debatten om sprog på universiteterne er langtfra ny. Såvel Jørn Lund som Dansk Sprognævns formand 2003-2009, Niels Davidsen-Nielsen, har i årenes løb kritiseret i stærke vendinger, at engelsk kritikløst fik lov til at tage fokus fra dansk og andre sprog, og op gennem 2000’erne blev der udarbejdet flere rapporter og strategier om, hvordan man skal sikre dansk en fremtid som universitetssprog.

Skiftende ministre og folketingsflertal har bakket op, men en egentlig sproglov eller samlet national sprogpolitik har der ikke været stemning for.

Praksis er som regel blevet, at det enkelte universitet selv beslutter, hvordan det vil balancere sprogene, i modsætning til at det for eksempel er fastsat ved lov i Norge, at der skal udvikles et norsk sprog for alle nye videnskabelige begreber.

Senest har den nuværende Venstre-ledede regering bebudet, at en national sprogstrategi for uddannelsesområdet, som blandt andet skal sikre de små fremmedsprogs fremtid og det danske sprogs placering på universiteterne, er på vej. Men det er endnu uvist, hvor langt man her vil gå i retning af at tvinge universiteter – og andre – til at afbalancere engelsk med dansk og andre fremmedsprog.

Spørgsmålet er imidlertid, i hvor høj grad det overhovedet er Dansk Sprognævns opgave at beskæftige sig med emner som mangfoldighed af sprog og plads til minoritetssprog, når hovedopgaven er defineret som at følge, rådgive om og fastlægge regler for dansk. Det mener Anne Holmen, at det er.

”Det er en måde at sikre modersmålet en fremtid på, hvis vi sørger for at varetage en velovervejet parallelsproglighed og en videreudvikling af den akademiske brug af dansk. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at kunne tale om matematik, geografi og litteratur på dansk,” siger hun.