I sommeren 2015 blev der i København sat et forsøg i gang, som gik ud på at forsyne 25 offentlige skraldespande med en særlig holder til tomme flasker og dåser. Fidusen er, at pantholderen kan bruges, hvis man vil give panten til for eksempel en hjemløs flaskesamler og forskåne denne for at skulle have hånden ned til det øvrige skrald. I oktober blev det besluttet at opstille yderligere 500 skraldespande med pantholdere.
Ifølge Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn og medredaktør på ”Nye ord i dansk”, er pantholderen ikke alene en smart ny foranstaltning, det er også et af de bedste bud fra året 2015 på et nyt ord, der er kommet for at blive.
Sprognævnet har netop offentliggjort sin årlige nyordsliste, som fremhæver nogle af de ord, som ser ud til at være opstået, have fået ny betydning eller markant større udbredelse i årets løb, og ud af listens knap 40 ord er pantholderen et af dem, som Dansk Sprognævn forventer vil være mest levedygtige.
Andre nye ord er med til at karakterisere 2015, men allerede på vej ud af sproget igen. Det bedste eksempel på dette er spyttemanden - et ord, der henviser til et ganske specifikt foto taget den 7. september 2015 af en mand, der fra en motorvejsbro ved Rødby spytter ned på strømmen af flygtninge, som netop da var begyndt at komme til landet.
”Det ord er formentlig forsvundet igen næste år. Et andet eksempel på et ord knyttet til en bestemt begivenhed, men som kan få længere levetid, er Je suis... som hurtigt blev løsrevet fra den oprindelige sammenhæng og nu kan bruges i mange sammenhænge til at signalere medfølelse,” siger Jørgen Nørby Jensen, som minder om, at den franske sætning ”Je suis Charlie” - på dansk ”Jeg er Charlie” - gik verden rundt efter angrebet på satirebladet Charlie Hebdo i Paris i januar.
Ud over flygtningestrømme og terrorangreb var dansk politik præget af det øgede fokus på, at alle skal arbejde. Dette gav os blandt andet ordet sengepraktik, som henviser til afprøvning af meget syge personers arbejdsevne.
Året gav også et folketingsvalg, der førte til, at mange valgkredse ikke gav flest stemmer til hverken de røde socialdemokrater eller de blå venstrefolk, men derimod til Dansk Folkeparti, som i tv's valggrafikker fik farven gul.
Derfor er begrebet Det gule Danmark nu gået ind i sproget om de dele af landet - typisk et godt stykke fra hovedstadens pantholdere - hvor DF står stærkt.
På europæisk plan fik vi ordene Grexit og Brexit, som dækker over muligheden for henholdsvis græsk og britisk udtræden af EU, og i det hjemlige embedsværk fik vi den nye stillingsbetegnelse udenrigsgransker - en post, som blev besat med juristen Peter Taksøe-Jensen.
Men ifølge Jørgen Nørby Jensen kommer de mange blivende nye ord i sproget almindeligvis fra nye opfindelser, livsstilspåfund og it-funktioner, som kommer til os fra engelsk.
I it-verdenen har vi således fået verberne at instagramme og at screen-shotte. En lokkende net-overskrift hedder clickbait, og hvis man ignorerer den person, man er fysisk sammen med, til fordel for kommunikation over telefonen, hedder det phubbing.
På livsstilsområdet har vi fået en man bun eller mandeknold, som er en særlig frisure, der er på mode blandt unge mænd, og dadbod eller farkrop, som betegner, at en mand gerne må være kvabset og utrænet.
Parallelt hertil er ordet curvy, som især bruges om kvinder.
”Ordene betegner ofte en ny modetendens, men dadbod er i virkeligheden en modtendens til en modetendens, altså et opgør med alle kravene til, hvordan mænd skal se ud. Generelt afspejler ordene, at det for længst er blevet sådan, at det ikke kun er kvinder, der må tænke over, hvordan de tager sig ud,” forklarer Jørgen Nørby Jensen.
I morgen følges sprognævnets nyordsliste op med kåringen af ”årets ord”, som foretages i et samarbejde mellem DR-radioprogrammet ”Sproglaboratoriet” og Dansk Sprognævn.