I 1980 udgav forfatteren Svend Åge Madsen romanen ”Se dagens lys”, som fantaserede om en verden, hvor hvert menneske hver morgen vågnede som et nyt menneske med nyt job, ny bolig, ny partner og ny familie. Dengang var det et rent tankeeksperiment, men nu har tidsåndens krav om omstillings- parathed og moderne menneskers tiltagende job- og partnerskift ifølge forfatteren selv rykket tankeeksperimentet tættere på virkeligheden.
Ifølge psykologer kan det dog let overvurderes, hvor nyt et menneske, det er muligt at blive. Når man studerer den livshistorie, moderne mennesker konstruerer om sig selv, viser det sig nemlig, at den er forholdsvis stabil og bliver stadig mere stabil med alderen. Det er konklusionen i et studie foretaget af de tyske forskere Christin Köber og Tilmann Habermas fra Goethe Universität Frankfurt, som netop er blevet publiceret i det internationale videnskabelige tidsskrift Journal of Personality and Social Psychology.
”Fra de er 16 år og videre frem i livet er vores forsøgspersoner i stand til at skabe en samlet fortælling om deres liv, som også beskriver udviklingen af deres personlighed,” konstaterer forskerne.
De har over en periode på otte år løbende og grundigt interviewet en gruppe på i alt 113 personer, som ved forsøgets start var mellem 8 og 20 år, og konkluderer, at så snart man som menneske er moden nok til at konstruere en sådan samlet livsfortælling, bliver fortællingen om, hvem man selv er også forholdsvis stabil.
Ifølge Dorthe Kirkegaard Thomsen, som er professor i psykologi ved Aarhus Universitet og forsker i livsfortællinger, viser undersøgelsen, at det kræver livsindsigt at se, at alt det nye, der sker, måske slet ikke er så nyt.
”Med årene udvikler vi autobiografisk ræsonnement. Vi får en forståelse af at forblive den samme, selvom der sker forandringer. Et eksempel kunne være en person, som igen og igen har romantiske forhold, som går godt i starten, men så går i stykker. Det kan ses som mangel på stabilitet, men den enkelte kunne også udlede en indsigt om, at hun generelt er sådan en, som har brug for frihed og dermed fortolke de mange skift som et udtryk for stabilitet,” forklarer Dorthe Kirkegaard Thomsen.
Studierne af livsfortællinger viser, at mens det i løbet af et liv varierer, hvilke konkrete begivenheder vi tillægger betydning, så er indsigter, normer og forståelsen af livets centrale overgange som pubertet, etablering på arbejdsmarkedet og stiftelse af familie ret stabil. Og en anden aktuel undersøgelse peger på, at vi også i forhold til begivenheder faktisk lever ret stabilt.
I artiklen ”Vanens psykologi”, som blev offentliggjort sidste år i The Annual Review of Psychology, argumenterer de amerikanske forskere Wendy Wood og Dennis Rünger fra University of Southern California i Los Angeles for, at vaner og gentagelser ikke bare er tomgang, men derimod udgør ”et effektivt grundlag, som passende kan integreres med kun at vælge en mere indsatskrævende forfølgelse af mål, når det er nødvendigt.”
”Det kan godt være, at der på nogle planer er krav om, at vi skal være forandringsparate, men langt hovedparten af det, vi går og foretager os i vores hverdag, er gentagelser og vaner, som sparer os for at bruge mentale kræfter. Derfor vælger de fleste for eksempel at stå op om morgenen, spise morgenmad og gøre sig klar til at komme af sted på samme måde hver eneste dag,” forklarer Dorthe Kirkegaard Thomsen.
Den 77-årige Svend Åge Madsen har selv i over 50 år boet i det samme hus sammen med den samme hustru. Selvom forfatteren oplever, at hans 37 år gamle fiktion er kommet tættere på virkeligheden, er psykologens konklusion, at det menneske, der hver dag skulle forny sig selv på alle planer, også i nutiden ville være moden til indlæggelse.
”Uden vaner ville vi have det meget svært. Vi mennesker har slet ikke de kognitive eller mentale ressourcer til at kunne kapere, at det hele forandrer sig hver dag,” siger Dorthe Kirkegaard Thomsen.