Prøv avisen

Stadig flere ældre får tryghedsopkald

”Der kom en fra kommunen, en af dem, der kører rundt, når man bliver 75 år. Hun sagde, at hun ikke kørte, før jeg havde sagt ja, og det gjorde jeg jo så,” husker Lis Sørensen og tilføjer, at både hun selv og den smule familie, hun har tilbage, er glade for ordningen. Foto: Michael Drost-Hansen/ritzau

”Godmorgen, er du okay?”. Det spørgsmål får stadig flere ældre hver morgen, når en frivillig ringer. Hjemmehjælp gives i dag kun efter nøje afmålt behov, og opringningen fra en frivillig bliver derfor et vigtigt supplement til den offentlige service

“De skal bare høre, at der er liv i mig. De ringer hver dag. Det glipper aldrig,” fortæller 77-årige Lis Sørensen fra Horsens, som er en af de stadig flere ældre i eget hjem, der hver morgen bliver ringet op af en frivillig.

I løbet af de seneste 10 år er antallet af borgere, der som Lis Sørensen modtager tryghedsopkald mellem klokken 8 og 9 hver morgen, steget med cirka 44 procent.

Det viser tal fra Ældre Sagen, som tilbyder tryghedsopkald i 143 ud af 215 lokal-afdelinger. I dag har foreningen registeret 1264 opkaldere mod 873 for 10 år siden. Også Dansk Røde Kors tilbyder tryghedsopkald i 26 ud af 174 lokalafdelinger.

Hvor mange ældre, hver frivillig ringer til, organiseres forskelligt i lokalafdelingerne, men oplevelsen er, at efterspørgslen stiger. Og ganske ofte er det en medarbejder fra kommunen, der opfordrer de ældre til at få tryghedsopkald. Det oplevede Lis Sørensen.

”Der kom en fra kommunen, en af dem, der kører rundt, når man bliver 75 år. Hun sagde, at hun ikke kørte, før jeg havde sagt ja, og det gjorde jeg jo så,” husker Lis Sørensen og tilføjer, at både hun selv og den smule familie, hun har tilbage, er glade for ordningen.

Ældre Sagen og Røde Kors mener ikke, at organisationerne dermed løser en opgave, der burde høre til hos det offentlige. Tryghedsopkaldene skal ses som et vigtigt selvstændigt bidrag til den offentlige sektor, forklarer Tine Schiller, socialhumanitær konsulent i Ældre Sagen:

”Der er gode erfaringer med et tæt samarbejde mellem Ældre Sagens lokalafdelinger og kommunen, men den frivillige sociale indsats bør ikke erstatte noget af det, som borgeren har krav på ved lov.”

Anu Siren er seniorforsker, ph.d., ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, hvor hun forsker i ældres levevilkår og hverdagsaktiviteter. Hun forudser, at vi i fremtiden vil se private og organisationer træde mere til i ældreplejen:

”Det er noget, vi kommer til at se mere af, at ansvaret for de ældre bliver en blanding af det offentliges service og pleje, frivillige organisationer og også familie. Det bliver interessant at se, hvordan det miks bliver i fremtiden, men det er den udvikling, der sker.”

Hun begrunder udviklingen med et øget økonomisk pres på velfærdssamfundet.

”Man er nødt til at tænke innovativt, så ud fra de økonomiske realiteter er man nødt til at inddrage frivillige og pårørende,” siger Anu Siren og forklarer, at den øgede fokus på rehabilitering hos ældre, der for eksempel har været indlagt, betyder, at de forløb, hvor de ældre kan få hjemmehjælp, er blevet kortere og mere målrettede.

”Selvom borgerne måske selv oplever, at de får permanent hjemmehjælp, findes det jo ikke længere. Det bliver vurderet og genvurderet. Så det er faktisk kun nogle kortere forløb, som nok bare er sammensat. Men der findes som regel ikke noget, der hedder permanent hjemmehjælp,” siger Anu Siren, der ser flere positive ting ved det frivillige arbejde, som tryghedsopkaldene er udtryk for.

”Der er rigtigt mange ressourcer i lokalsamfundet og i frivillighed. Og der er også mange i den voksende ældregruppe, som ikke er plejekrævende. Så det er også positivt at se på den gruppe som en ressource og ikke kun som en gruppe, der kræver ressourcer,” siger hun, men tilføjer, at man samtidig skal være opmærksom på, hvilke opgaver, der overtages af frivillige.