Prøv avisen

Stadig flere danskere bliver over 100 år

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var der per 1. januar i år 1.103 personer, der havde levet i 100 år, hvilket er 36,2 procent flere end for ti år siden. Modelfoto. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

I de seneste 10 år er der kommet markant flere 100-årige danskere, og hos Danmarks Statistik har man fremtidssikret tabellerne ved at at tilføje kategorier op til 125 år

Danskerne bliver ældre og ældre, og vi kommer ikke til at se enden på den udvikling lige foreløbig. Det mener en professor i aldringsforskning, der peger på, at udviklingen i danskernes levetid kun er gået én vej de seneste mange år, og det er frem.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var der pr. 1. januar i år nemlig 1103 personer, der havde levet i 100 år, hvilket er 36,2 procent flere end for ti år siden. Langt de fleste over 100 år er kvinder, og de ældste i Danmark lige nu er da også to kvinder på 110 år, mens tre mænd har rundet 106 år.

Danmarks Statistik har da også klargjort befolkningstabellerne til at kunne rumme mennesker, der skulle blive helt op til 125 år. Også selvom statistikerne ikke vil gætte på, hvornår og om danskerne overhovedet kommer til at leve så længe en dag. Ifølge de statistiske fremskrivninger skønnes det dog, at der om 20 år vil være over dobbelt så mange hundredårige, mens der i 2060 vil være 6700 personer over 100 år.

Professor og leder af dansk center for aldringsforskning ved Syddansk Universitet Kaare Christensen er heller ikke i tvivl om, at mange danskere i fremtiden vil opleve, at deres alder består af tre tal, og nogle vil blive rigtig gamle.

”Det helt hotte emne er, hvor meget ældre vi kan blive. Siden man begyndte at føre statistik i midten af 1800-tallet, er middellevealderen fordoblet på grund af en lavere børnedødelighed og en længere alderdom. Og der er tendens til, at hver generation siger, at nu har vi nået toppen af pyramiden, og nu stiger levealderen ikke mere. Men det gør den. Den store diskussion er, om der er en biologisk grænse for, hvor gamle vi kan blive, og det er der i virkeligheden ingen, der aner,” siger Kaare Christensen og fortæller, at den diskussion deler forskerne i to lejre.

Der er de forskere, der mener, at det kommer til at gå i fremtiden, som det er gået i fortiden. Det passer ind i en matematisk formel, og der er umiddelbart intet, der hidtil har vist, at det ikke skulle blive sådan.

”Man kan sige, at det er sparsomt videnskabeligt funderet, men på den anden side kender man ikke til en stopklods, der siger hertil og ikke længere,” siger Kaare Christensen.

Og så er der dem, der mener, at vi har nået en grænse og peger på, at mens der sker meget, når det gælder helbred og risikoen for at dø i aldersgrupperne 80 og 90 år, er der ikke sket så meget med dem over hundrede.

”Men det kan også skyldes, at vi aktivt behandler mennesker i 80’erne, men er mere tilbageholdende, når folk er over hundrede år,” siger Kaare Christensen, der mener, at vi stadig kan blive endnu ældre, og bygger det på studier af ældres helbred.

”Hvis verden bliver ved at være, som vi kender den, så vil fremgangen fortsætte. Vi har undersøgt to årgange af ældre, der havde ti år imellem sig, og vi kunne se, at de ti år havde stor betydning for deres helbred. Der var flere, der var i live, og de var meget bedre fungerende, især i hovederne. Og i modsætning til i sportsverdenen, så er doping tilladt. Jeg har svært ved at tro på, at man ikke kan holde folk i live og med god funktionsevne endnu længere,” siger Kaare Christensen og tilføjer:

”I øvrigt mener jeg, at det mest interessante er udviklingen i hele befolkningen, ikke den enkelte verdensrekord i livslængde. Det kan nogle gange fjerne fokus fra, at vi faktisk har fordoblet middellevetiden, og det er den største bedrift,” siger Kaare Christensen.