Prøv avisen

Stadig flere kvinder vælger at få børn alene

I 2013 forventedes det, at i alt 489 børn blev født af en dansk kvinde uden partner. I 2018 var tallet 709, en stigning på 45 procent, viser opgørelser fra Dansk Fertilitetsselskab. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Antallet af kvinder, som får børn uden en mand, stiger fortsat. Det er sidste udvej at få børn alene, og samfundet bør tale mere om det forpligtende parforhold, så færre ender i ufrivillig barnløshed, mener Rigshospitalets klinikchef

Antallet af kvinder, som får børn ved hjælp af fertilitets-behandling og uden en partner, er steget støt siden 2013. Det år forventedes det, at i alt 489 børn blev født af en dansk kvinde uden partner. I 2018 var tallet 709, en stigning på 45 procent, viser opgørelser fra Dansk Fertilitetsselskab.

Ifølge formand for selskabet og klinikleder på Region Sjællands fertilitetsklinik i Køge, Kathrine Birch Petersen, er solomor-projektet som udgangspunkt de enlige kvinders plan B.

”Jeg har ikke mødt én eneste, der ikke helst ville have haft en partner at få børn med. Men tiden er ved at løbe ud, og så håber de, at de kan finde en kæreste på et senere tidspunkt,” siger hun.

Fødselsårgangen 1983 var den mindste i årtier. De følgende år kom flere børn til verden, så de seneste fem-seks år er der simpelthen flere kvinder i den alder, hvor de ønsker at få børn, og derfor også flere, som har behov for fertilitetsbehandling. Det er én forklaring på, at antallet stiger, siger Kathrine Birch Petersen.

En anden er, at det den 1. januar 2017 blev lovligt at modtage både æg og sæd fra en donor, såkaldt dobbeltdonation. Kristeligt Dagblad fortæller i dag historien om Malene Hansen, der har påbegyndt en behandling med dobbeltdonation, fordi hun ikke har mødt den rette mand og ikke kan blive gravid med sine egne æg.

I 2018 blev der påbegyndt 115 behandlinger med dobbeltdonation ifølge foreløbige tal fra Sundhedsdatastyrelsen, omend en del af disse behandlinger kan være givet til udenlandske kvinder, fordi dobbeltdonation ikke er tilladt i deres hjemland.

Kun 13 behandlinger blev påbegyndt på offentlige klinikker, men tallet stiger, så man alene i Køge har haft en lille håndfuld kvinder i behandling i første kvartal af 2019 mod kun én i hele 2018.

Dertil kommer, at der også er en kulturel side af sagen, siger Kathrine Birch Petersen.

”Kvinder ved godt, at de kun kan få børn i en vis periode af deres liv. Mange har været i langvarige forhold, men vi oplever på klinikkerne, at de har haft svært ved at finde en partner, der har ønsket at få de her børn. Man har tit travlt med at stigmatisere kvinderne for at være kræsne, men vi ved fra forskning, at en stor andel af mænd ikke er færdige med at stå på skateboard og hygge med drengene, selvom de er fyldt 38-39 år,” siger hun.

Det samme mener Søren Ziebe, klinikchef på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet.

”Tallene er jo et udtryk for, at en masse kvinder er i klemme. De når til et tidspunkt i deres liv, hvor tiden begynder at rinde ud, og de står med et enkelt og meget vanskeligt spørgsmål i deres liv: ’Skal jeg have de her børn eller ej?’ Vi ved, for det er undersøgt, at de meget hellere vil have en partner at få børn med. Men enten har de ikke mødt ham, eller også tjekkede han ud. Tallene er udtryk for et tilvalg af børn, ikke et fravalg af mænd.”

Det er ifølge klinikchefen et problem, der vedrører hele samfundet.

Her bør man tale mere om, hvordan man indgår i en forpligtende relation.

”Det er en diskussion værd, hvor indstillede mange i virkeligheden er på at indgå i forhold, der kan føre til børn og familie. Mange er ganske kritiske over for valget af partner, og det er en adfærd, der kan gøre det vanskeligt for dem at få børn på sigt. Det gælder både kvinder og mænd, for vi ved stadig mere om, hvordan også mændenes chancer for at befrugte et æg falder med alderen. Vi må alle have en basal forståelse for, at vi har en biologi, der ikke giver frit valg på alle hylder. Det sociale aspekt er, at vi skal vælge at gøre det her sammen, at sige ja til hinanden.”