Prøv avisen

Truslen fra radikale islamister gør, at stadig flere må leve under konstant politibeskyttelse

I den seneste årlige redegørelse fra Politiets Efterretningstjeneste for 2016, udgivet i 2017, kan man læse, at man oplever ”en fortsat stigning i opgaver i relation til beskyttelse af personer som en konsekvens af det overordnede alvorlige trusselsbillede og en række konkrete trusler mod offentlige personer”. Foto: Jens Dresling/ritzau

Livvagter er hverdag for kontroversielle politikere. Stadig flere offentlige personer har brug for beskyttelse. Trusselsbilledet har ændret sig, siger eksperter

Da Inger Støjberg (V) i 2015 blev udlændinge- og integrationsminister, fik hun ikke livvagter. Hun følte sig ikke udsat, fortalte hun, men efter en artikel i avisen BT, der oplyste, at Inger Støjberg levede uden sikkerhedspersonale, sørgede Politiets Efterretningstjeneste, PET, for, at hun fik livvagter døgnet rundt.

Hun er langtfra den eneste. For modsat tidligere er det i dag ikke et særsyn at se politikere og offentlige personer med sortklædte skikkelser i hælene, klar til at gribe ind, hvis faren opstår, og det er en ændring fra tidligere, fortæller Frank Jensen, tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste og analytiker hos TV 2.

”Vores samfund har ændret sig meget de sidste 10-15 år, og i dag er politikere mere udsatte for angreb på deres person med chikane og så videre. Det er et fænomen, man er nødt til sikkerhedsmæssigt at tage stilling til, og derfor har man valgt i højere grad end tidligere at tildele sikkerhedspersonale til offentlige personer,” siger Frank Jensen.

I den seneste årlige redegørelse fra Politiets Efterretningstjeneste for 2016, udgivet i 2017, kan man læse, at man oplever ”en fortsat stigning i opgaver i relation til beskyttelse af personer som en konsekvens af det overordnede alvorlige trusselsbillede og en række konkrete trusler mod offentlige personer”.

Samtidig er der afsat penge i aftalen om politiets økonomi 2016-2019 til at øge kapaciteten af livvagter.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), har i mange år haft faste livvagter, og også folketingsmedlem Naser Khader (K) lever døgnet rundt med sikkerhedsvagter. Fælles for dem er, at de har ytret sig i skarpe vendinger om islam og indvandring. Tegneren Kurt Westergaard, forfatteren og historikeren Lars Hedegaard og journalisten Flemming Rose, der var involveret i tilblivelsen af Muhammed-tegningerne i Morgenavisen Jyllands-Posten i 2005, er ligeledes tæt dækket op af personale fra PET.

Det er i høj grad truslen fra radikale islamister, der har skabt en ny sikkerhedsmæssig situation, hvor flere har behov for livvagter, især i lyset af de seneste års terrorangreb, siger Frank Jensen.

”Den internationale terrorisme har ændret sig. For eksempel kan et bilangreb ramme her og nu uden større planlægning, og dermed er der også en større fare for, at det kan ramme politikere,” siger Frank Jensen og uddyber:

”Men det skyldes ikke kun terrortruslen, det er det samlede billede. Der er et islamistisk trusselsbillede, men også en trussel på lavere niveau i stil med det, vi så med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2003, der fik hældt maling over sig,” siger Frank Jensen.

Vi beskytter i højere grad eksempelvis politikere med livvagter, fordi de er symboler på sårbare institutioner i vores demokrati, mener Karen Lund Petersen, professor mso i statskundskab på Københavns Universitet, som beskæftiger sig med vestlig sikkerhedspolitik.

”Det skyldes en indre trusselsforståelse. Igennem historien har man ofte vidst, hvem truslen kom fra. Det ved vi ikke nu, men det, vi i hvert fald kan gøre, er at udpege, hvad der er vigtigt og sikre det. Og her er politikerne jo et godt eksempel,” siger hun og forklarer, at eksempelvis episoden, hvor en mand med en økse brød ind i Muhammed-tegneren Kurt Westergaards hjem i 2010, i højere grad gør os opmærksomme på risikoen.

”Man arbejder efter en forsigtighedslogik. Eksemplet fungerer som vores frygt, og derfor tager vi nu hånd om truslerne, før de bliver til en realitet,” siger Karen Lund Petersen.

Men når man som offentlig person får tilbudt sikkerhedspersonale døgnet rundt, kan valget være svært, forklarer Frank Jensen. Mens det for nogen ses som betryggende og naturligt, oplever andre det som et alvorligt indgreb i den personlige frihed.

”Det er et dilemma og kommer især an på, hvilken baggrund man har. Hvis man fra barnsben er en offentlig person, der kræver beskyttelse, så er det jo nemmere at leve med, men hvis man kommer fra en almindelig dansk familie og bliver politiker eller minister, er det for de fleste svært at vænne sig til. Man får frataget friheden til at kunne være spontan,” siger han.