Prøv avisen

Stadig flere par kan fejre deres guldbryllup

Når dronning Margrethe og prins Henrik i morgen kan fejre deres guldbryllup, er de absolut ikke alene. Foto: JENS DRESLING/Ritzau

Hver tredje, der blev gift i 1967, kan i år fejre guldbryllup. Det er det højeste antal nogensinde, men kurven knækker snart, siger forskere

Når dronning Margrethe og prins Henrik i morgen kan fejre deres guldbryllup, er de absolut ikke alene. 13.800 par kan gøre det samme i år, og det er det højeste antal nogensinde. Det svarer til, at hver tredje ægtepar, der blev gift i 1967, har holdt sammen. Af dem, der blev gift i 1950, var det kun hver femte par, der kunne prale af det samme i 2000.

Det sker, til trods for at antallet af skilsmisser også er steget i samme periode – fra godt hver femte til godt hver tredje par. Den store forskel ligger i, at flere lever længere og altså ikke bliver alene på grund af dødsfald. Det forklarer dog ikke hele udviklingen, påpeger filosof Anne Marie Pahuus fra Aarhus Universitet, som for fire år siden skrev bogen ”Kærlighed” om kærlighedens historie og væsen.

En række omstændigheder omkring det at være gift ændrede sig nemlig i 1960’erne. Det var opgangstider, stadig flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, og der skete et glidende skift fra at se ægteskabet som primært en praktisk konstruktion til i højere grad også at være båret af ægte og ligeværdig kærlighed. Udgangspunktet for at finde og blive sammen blev dermed ændret, men prisen for den frisættelse vil vi formentlig se i de kommende år.

”Følelser har overtaget fra fornuften i ægteskabet, og det er på mange måder godt,” siger hun og uddyber:

”Men de radikale sociale og kulturelle forandringer, der skete især i 1960’erne og 1970’erne, vil alt andet lige betyde, at kurven for guldbryllupper vil knække. Folk begyndte generelt at føle sig mindre forpligtet i ægteskabet end tidligere og var derfor også mindre udholdende, og den tendens er kun blevet forstærket siden.”

Den udvikling kan blandt andet ses ved, at stadig flere over 60 år bliver skilt. Alene fra 2010 til 2016 steg antallet med 59 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Når det er gået sådan, er det først og fremmest, fordi vi har fået råd til at lade det gå sådan, siger Hanne S. Sørensen. Hun er overinspektør på Museum Østjylland og har beskæftiget sig med kærlighedens kulturhistorie. Netop økonomi har altid været en helt afgørende del af sammenhængskraften i ægteskabet, og dens erstatning, børnene, har ikke samme nødvendighed over sig. Det har samtidig givet plads til et mere romantisk syn på, hvad der skal binde os sammen. Også derfor har udholdenhed som værdi mistet sin kraft.

”Fra slutningen af 1960’erne behøver vi ikke længere udstå de dårligere perioder, der kommer i ethvert ægteskab, og med tiden føler stadig færre, at de bør. Så er der ikke meget andet end vilje til at holde os sammen, og den vilje er svækket løbende, efterhånden som det blev mere socialt acceptabelt at blive skilt. Selv de kongelige bliver det jo i dag,” siger hun.

Og det behøver da heller ikke være et problem, at færre oplever et guldbryllup, siger Michael Brautsch, sognepræst i Frederiksberg Kirke og en af fageksperterne i tv-programmet ”Gift ved første blik”. Skilsmisser kan være den rigtige vej at gå, men tror vi på, at ægteskabet som institution stadig er samfundsbærende og derfor noget, vi vil værne om, er der en måde at få kurven til at gå opad igen, mener han:

”Hovedproblemet er, at vi stadig indretter familielivet, som om det var 1967 – eller endnu tidligere. Vi lever to og to med vores børn, mens verden omkring os kræver stadig mere. Alle ægteskaber har siden 1970’erne i stigende grad indebåret tre fuldtidsjobs: hans karriere, hendes karriere og familien, samtidig med at behovet for mig-tid er steget. Projekt ægteskab er blevet for stort, det slider os ned, og derfor deler stadig flere livet op i to-tre ægteskaber. Skal det klassiske ægteskab have en chance i fremtiden, skal vi indrette det mere efter de moderne vilkår og eksempelvis bo flere familier sammen. Så har det måske stadig en chance.”8