Stadig flere professionelle politikere på Christiansborg

Folketinget har aldrig haft så mange akademikere som nu. 64 procent af de 179 medlemmer er akademikere

I de senere år har flere påpeget en stor uddannelsesmæssig skævhed blandt politikerne.
I de senere år har flere påpeget en stor uddannelsesmæssig skævhed blandt politikerne.

Havde Ludvig Holberg ret i, at kandestøbere og landsbytosser skal holde sig fra politik? Skal politik være noget, man læser sig til? Universitetsuddannede professionelle folk, som har læst statskundskab eller dermed beslægtede fag overtager i al fald mere og mere politik. 11 ud af de nuværende 23 ministre har på et tidspunkt læst statskundskab eller et lignende fag ved et universitet. Og Danmark har i Helle Thorning-Schmidt ikke alene fået sin første kvindelige statsminister, men også den første politolog, som man kalder en, der er uddannet i statskundskab.

LÆS OGSÅ: Det skæve folketing

I regeringen har to af de allermest centralt placerede ministre gjort lynkarriere uden at have tjent sig op som almindeligt medlem af deres parti. Finansminister Bjarne Corydon (S) og skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), der begge har studeret statskundskab, skylder først og fremmest deres karriere, at de blev ansat som professionelle politikudviklere i deres respektive partier. Det er ikke opmuntrende for almindelige partimedlemmer at se partiansatte overhale dem og ryge direkte ind i regeringens centrum. Hvad skal man egentlig stå i et parti for, hvis mulighederne for indflydelse og politisk karriere tabes til partiernes ansatte?

17 af de 23 ministre har på et tidspunkt læst ved et universitet. Nogle af de 17 har dog endnu ikke gjort uddannelsen færdig, blandt dem er Danmarks yngste minister nogen sinde, den 26-årige Thor Möger Pedersen. Der ikke noget nyt i, at andelen af akademikere i regeringen er langt højere end i befolkningen som helhed. Akademi-kerandelen var stort set den samme blandt førstegangsministre i perioden 2007-2011. Der er heller ikke noget nyt i, at akademikerministrene helt overvejende er enten jurister, økonomer eller politologer, den såkaldte DJØF-gruppe (medlemmer af Dansk Jurist- og ØkonomForbund). Det nye er, at der nu sker en forskydning over mod politologuddannede. I 2007-2011 havde kun fem af 31 førstegangsministre læst statskundskab eller lignende, altså en langt lavere andel end i den nuværende regering.

Springet fremad for politologerne kan dels forklares med, at regeringstrioen er den yngste regering nogen sinde. Statskundskabsuddannelsen er ikke så gammel i Danmark, og den er først nu ved at sætte sig igennem. Men det ser dog også ud til, at der er relativt flere politologer i rød blok end i blå blok. Forklaringen på det er efter denne skribents indtryk ikke en politisk indoktrinering på universiteterne. Men en del af forklaringen kunne være, at statskundskabsstuderende erfaringsmæssigt samler sig mest om oppositionen. Og det var i de 10 år den røde blok.

Folketinget har aldrig haft så mange akademikere som nu. 64 procent af de 179 medlemmer er akademikere. Blandt disse akademikere dominerer DJØFerne. Men især øges politolog-andelen.

I forvejen har vi haft en debat, om det er usundt, hvis vor politikersammensætning afviger stort fra befolkningssammensætningen.

Opstår der ikke flere blinde pletter i politikernes indtryk af samfundet, hvis der ikke blandt dem er repræsenteret brede erfaringer fra mange sider af samfundslivet?

Politologernes sejrsmarch forstærker det spørgsmål. De kommer fra den samme lille gruppe af universitetsinstitutter, hvorfra også en voksende andel af de ledende embedsfolk stammer. Det samme gør et voksende antal politiske rådgivere, analysatorer og kommentatorer.

Udviklingen peger direkte i retning af, at vi inden for et årti eller to har en samlet samfundselite snævert sammensat af folk uddannet på de samme få statskundskabsinstitutter. Ikke-akademikere blandt politikerne vil være undtagelserne, der bekræfter reglen om, at du skal have læst statskundskab for at blive politiker. Vi risikerer manglende forståelse mellem vælgere og valgte. Og måske også øget risiko for magtens arrogance (Holberg skrev også om Jean de France).

Partier og tænketanke burde tilbyde politiske skolingskurser til politiske talenter med andre uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrunde end samfundsvidenskabelige.

Tim Knudsen er tilknyttet Institut for Statskundskab, Københavns Universitet