Stadigt færre bliver gift i kirken

Flere og flere danskere siger ja til hinanden på rådhuset fremfor i kirken. Kirkebrylluppets forpligtende karakter kan afholde nogen, mener præst og fremtidsforsker

Opstilling i kirke før bryllup. Foto: Lars Lausen

Ud af de 28.331 par, der blev gift i 2014, var det kun hvert tredje, der sagde ja til hinanden i kirken.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Og tendensen med at vælge rådhus fremfor kirke er vokset gennem det sidste årti. I 2006 sagde henholdsvis 15.200 og 18.800 ja til hinanden i kirken og på rådhuset. Sidenhen er afstanden mellem de to blevet større. I 2014 sagde 9500 par ja til hinanden i kirken, mens 15.800 sagde ja på rådhuset. Ifølge sognepræst og formand for Præsteforeningen, Per Bucholdt Andreasen, er der flere forklaringer på, at rådhuset er blevet mere populært som ramme for et bryllup.

”Nogle synes, det er mere forpligtende at indgå et ægteskab i kirken. Man lover hinanden at være sammen, til døden skiller. Det er mere højtideligt,” siger han.

Han peger desuden på, at samfundets indretning har ændret sig.

”For nogle generationer siden var brylluppet det, man begyndte med, og så kom børn og hus. I dag kommer brylluppet nærmest som det sidste. Det bliver en bekræftelse af, at man har fået forholdet til at fungere i nogle år,” siger han.

At samfundet har ændret sig, er fremtidsforsker Birthe Linddal enig i. Ifølge hende stiller flere sig kritisk over for religion generelt og dermed også kirken som ramme for brylluppet.

”Der er stadig en del juridiske fordele ved at være gift, så brylluppet kan blive mere en juridisk ceremoni end den store kærlighedserklæring, kirken taler til. Alene de ord, man har i kirkeritualet, det med at elske og ære hinanden, falder måske mange moderne frihedssøgende individualister lidt svært, fordi det handler om 'på trods'. Vi er ikke opdraget i en tid med trods,” siger hun.

Hun peger også på, at den generation, der i disse år bliver gift, kommer fra nogle af de mindste årgange, nemlig midtfirserårgangene, hvor der ikke blev født så mange børn. Og derudover bliver flere gift flere gange, hvorfor man måske vælger rådhuset over kirken, fordi man allerede har haft det store kirkebryllup.

Tidligere biskop i Ribe Elisabeth Dons Christensen er ærgerlig over, at flere fravælger kirken, når de skal indgå ægteskab.

”Jeg er bange for, at tilknytningen til kirken er tynd mange steder. Og det er jeg ked af, for kirken har virkelig noget at sige, hvor det handler om liv og død og kærlighed og Gud,” siger hun og tilføjer:

”Jeg tror, mange forbinder kirkebryllupper med store bryllupper. Det gør kirken ikke selv, så der er noget, der ikke er helt forventnings-afstemt der. Jeg tror også, at mange i dag selv vil lave den event, der passer til dem. De ved godt, at kirken er der, men de laver det, de gerne selv vil have,” siger hun.

Det er sognepræst Per Bucholdt Andreasen enig i. Han mener, at kirken i højere grad skal gøre opmærksom på, at et kirkebryllup ikke behøver betyde det store skrud og den store regning, og at det også kan foregå på nye måder.

”Flere præster begynder at tage på bryllupsmesser for at være der, hvor parrene er, når de orienterer sig om mulighederne omkring bryllup,” siger han som eksempel på, at kirken går nye veje.

Derudover henviser han til forsøgsordningen med at tillade kirkelige vielser udenfor det kirkelige rum, som de seneste år har været efterspurgt, og som derfor er blevet forlænget til 2016.

”Det er en af de ting, kirken har åbnet op for som en mulighed, fordi mange har ønsket det. På den måde er kirken også lydhør over for, at mennesker i dag ønsker nogle andre tilbud i kirken,” siger han.