Prøv avisen

Stadigt flere får deres aske spredt over havet – ligesom prins Henrik

Det anslås, at der nu er mellem 2600 og 3000 askespredninger til havs om året. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Askespredning til havs er gået fra næsten ingenting til at ske jævnligt. Interessen ventes at stige yderligere på grund af prins Henriks ønske om at få sin aske spredt

Efter prins Henriks beslutning om at få halvdelen af sin aske spredt over havet har bedemænd landet rundt fået henvendelser fra danskere, der vil forhøre sig om muligheder, regler og priser for askespredning til havs.

”Allerede dagen efter steg vores trafik voldsomt på hjemmesiden og chatten. Det har været helt vildt. Siden det kom ud, at Prinsen vil have halvdelen af sin aske spredt, har vi fået rigtig mange spørgsmål om den mulighed. Folk vil også generelt høre, hvordan lovgivningen er,” siger Morten Grundsøe, partner i den landsdækkende bedemandsforretning Godafsked.

Hos Hejslet Begravelsesforretning i Frederikshavn/Sæby forventer man også øget interesse for at få afdødes aske spredt over åbent hav. En interesse, der i forvejen er i stærk stigning.

”I hvert fald en fjerdedel af de cirka 200 ’sidste viljer’ i vores kartotek er tegnet, fordi man ønsker at få sin aske spredt over havet,” siger Frank Hejslet.

Også Kirkeministeriet har fået flere forespørgsler om askespredning. Indtil 2009 krævede det en særlig tilladelse fra netop Kirkeministeret at få asken spredt over havet. I 1988, det første år med en statistik for området, blev der givet 80 tilladelser. Siden en lovændring trådte i kraft i 2009, er det blevet lettere, og i dag kræver det blot et nedskrevet ønske fra afdøde, og det anslås, at der nu er mellem 2600 og 3000 askespredninger til havs om året.

Professor ved Aalborg Universitet, sociolog Michael Hviid Jacobsen, som forsker i ritualer omkring døden, er ikke overrasket over, at prins Henriks beslutning inspirerer andre.

”Jeg må sige, at Prinsens dødsfald virkelig har aktualiseret en række ritualer, og der er ingen tvivl om, at hans åbenhed over for, hvad der skulle ske efter hans død, gør os opmærksom på noget, som vi ikke skænker mange tanker til daglig. Nemlig, hvilke ritualer vi selv vil have praktiseret efter vores død, og det får nogle til at undersøge de juridiske og praktiske muligheder. Prinsens dødsfald virker som en katalysator, der henleder fokus på, at vi selv skal herfra en dag – og hvad det så er, der skal ske,” siger han.

Michael Hviid Jacobsen finder det i den forbindelse også interessant, at prins Henrik fravalgte en begravelse i Roskilde Domkirke.

”Sådan en begravelse er ikke almindelige mennesker forundt. Og så fravælger Prinsen den ligefrem til fordel for en mulighed, som er tilgængelig for os alle: at få spredt vores aske over havet. I forvejen er der sket en ekstrem udvikling inden for netop det ritual, og når der så kommer ekstra fokus på, er der ingen tvivl om, at vi slet ikke har set toppen.”

Michael Hviid Jacobsen vurderer, at en af årsagerne til interessen er, at mange ønsker at være noget særligt.

”Motivationen er at gøre noget, de andre ikke gør,” siger han og nævner tidens store fokus på natur og miljø som en anden faktor.

”Jeg tror, man forestiller sig, at man vender tilbage til naturen på en anden måde, end når man bliver sat i jorden i en fællesgrav. En tredje faktor er, at ritualer til søs kan forekomme os mere i pagt med, hvem vi er, og hvem den afdøde var,” siger Michael Hviid Jacobsen og forklarer:

”I stedet for at stå på en kirkegård, hvor alting er meget sørgeligt, er man ude på en båd med vind i håret. Nogle gange sejler båden en gang rundt om stedet, mens asken synker ned, så der kommer noget ekstra personligt ind over, som vi måske savner i det mere klassiske folkekirkelige begravelsesritual.”

I dag bliver 83 procent af alle afdøde i Danmark brændt. Der findes ikke et tal for, hvor mange der får deres aske spredt over havet, men det anslås, at det er omkring fem procent af samtlige døde, og man ved, at tallet er i stigning.