Fædre glemmes i indsats mod fødselsdepression

Mens næsten alle kommuner har et tilbud til mødre med fødselsdepression, gælder det kun et fåtal, når det kommer til mænd, viser undersøgelse

Kvinder ramt af fødselsdepression tilbydes i stort set alle kommuner et målrettet behandlingstilbud, der omfatter individuelle psykologsamtaler og gruppeforløb. Men tilbuddet til mændene er begrænset, med mindre de bor i Gladsaxe, Kolding, Favrskov, Lyngby-Taarbæk eller Aalborg kommuner.
Kvinder ramt af fødselsdepression tilbydes i stort set alle kommuner et målrettet behandlingstilbud, der omfatter individuelle psykologsamtaler og gruppeforløb. Men tilbuddet til mændene er begrænset, med mindre de bor i Gladsaxe, Kolding, Favrskov, Lyngby-Taarbæk eller Aalborg kommuner. Foto: Ritzau Scanpix/Iris/modelfoto.

Når sundhedsplejerskerne besøger nybagte forældre otte uger efter fødslen, undersøger de i knap halvdelen af landets kommuner både barnets mor og far for fødselsdepression via et spørgeskema.

Kvinder ramt af fødselsdepression tilbydes i stort set alle kommuner et målrettet behandlingstilbud, der omfatter individuelle psykologsamtaler og gruppeforløb. Men tilbuddet til mændene er begrænset, med mindre de bor i Gladsaxe, Kolding, Favrskov, Lyngby-Taarbæk eller Aalborg kommuner.

Det er konklusionen på den seneste undersøgelse foretaget af Forum for mænds sundhed, der i 2017 indhentede informationer via et elektronisk spørgeskema, som 86 kommuner har besvaret. Undersøgelser viser, at næsten lige så mange mænd som kvinder rammes af en svær fødselsdepression eller en mildere form, som også kaldes en efterfødselsreaktion. Alligevel har kun få kommuner udviklet et målrettet behandlingstilbud til mændene.

Det er problematisk, mener Svend Aage Madsen, der er psykolog, forskningsleder ved Rigshospitalet og formand for Forum for mænds sundhed. Ifølge ham er der særlige reaktionsmønstre på spil, når det kommer til mænd med fødselsdepression, og det skal der i behandlingen tages højde for:

”Der er mange, der er gode til at snakke med folk, der har det skidt, men der er nogle særlige ting, der gør sig gældende for folk med fødselsdepression, og specifikt mænd med fødselsdepression. Der er tale om en relationel lidelse, og i behandlingen handler det derfor ikke kun om at få det bedre, men også at få en god tilknytning til sit barn. Det er et meget vigtigt led i behandlingen, og derfor bør der være særlige behandlingstilbud til mændene,” siger han.

Ifølge Svend Aage Madsen er Gladsaxe Kommune et godt eksempel på den behandling, borgerne bør tilbydes. Her kan fædre med efterfødselsreaktioner deltage i et gruppeforløb, som ledes af en sygeplejerske og en familiekonsulent. Gruppen mødes hver 14. dag, og forløbet er tilrettelagt efter deltagernes behov og kan suppleres med individuelle samtaler.

Mikael Flintenborg Andersen er en af de borgere, der har haft stor glæde af at være tilknyttet Gladsaxe Kommunes gruppe for fædre med efterfødselsreaktioner. Han har tre børn på henholdsvis ni, seks og halvandet år, og han har oplevet det som enormt udfordrende at blive far alle tre gange. Det var imidlertid først efter fødslen af det tredje barn, at det blev italesat, at han led af en efterfødselsreaktion:

”Da vi fik vores første barn, begyndte jeg at gå til psykolog, men det hjalp ikke, og derfor prøvede jeg forskellige alternative behandlingsformer, men det var først efter jeg begyndte at komme i fædregruppen, at jeg fik mulighed for at arbejde med mine egne tanker i et miljø, hvor andre også havde de her problemer og italesatte noget, jeg kunne spejle mig i, og det har gjort en kæmpe forskel,” siger han og fortæller, at gruppen også ses privat nu.

I finansloven for 2019 er der afsat fem millioner kroner til en styrket indsats over for fødselsdepression. I denne uge mødtes 400 fagfolk til konferencen ”Far for livet” for at diskutere, hvordan fædre bør tænkes med i indsatsen.