Stanken af hjemløshed

I forladte lagerbygninger, vilde buskadser og pauvre lejligheder bor hjemløse og socialt udsatte fra både Danmark og resten af verden. Kristeligt Dagblad var med på besøg på Københavns vrangside

En gammel grill gør det ud for køkken for de hjemløse migranter. –
En gammel grill gør det ud for køkken for de hjemløse migranter. –. Foto: Søren Staal.

Den skarpe lugt af urin og afføring fra mennesker er altomsluttende. Selvom temperaturen kun er et par grader over frysepunktet, og vinden suser ind ad de knuste ruder i den forladte lagerbygning, er stanken gennemtrængende. Suppleret med hørmen fra jordslået tøj og fordærvet mad er det svært at tro, at dette er Danmark, og at der bor mennesker. Men det gør der.

LÆS OGSÅ: Organisationer: Situationen for hjemløse migranter er uholdbar

Hallo, hallo?.

Maj Kastanje og Martin Overgaard, der er opsøgende gadeplansmedarbejdere hos organisationen Projekt Udenfor, kalder spørgende ud i de kolde lokaler. Med lommelygter lyser de om hjørner og på bunker af efterladt tøj, skrald og pakker med gamle kyllingefileter. Det er eftermiddag, men brædder for de fleste vinduer og nedrullede persienner hindrer det vigende eftermiddagsslys i at trænge ind.

For kort tid siden boede der en 14-16 mennesker på den øde adresse på Amager, som vi af hensyn til dets brugere og Projekt Udenfors opsøgende arbejde har lovet at holde hemmelig. Beboerne var fra Rumænien. Ikke romaer, men unge mænd og kvinder fra fattige kår primært i alderen 18-35 år, der kom til Danmark i håb om at finde arbejde, der kunne få dem ud af den fattige tilværelse, de kom fra. Flere af dem har efterladt deres børn tilbage i Rumænien i håbet om på sigt at kunne give dem en bedre fremtid.

I øjeblikket bruger tre rumænere huset som bolig, vurderer Maj Kastanje.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor de er taget videre, men det virker, som om der har været noget tumult her for nylig. Det kan også være, at de har fundet en bedre løsning, siger hun.

Under alle omstændigheder er der grænser for, hvor længe de hemmelige beboere kan blive ved med at finde fred i den gigantiske bygning. Kraner og bulldozere æder sig ind i bygningens ene ende. Den skal jævnes med jorden. Også politiet har været forbi og rydde stedet en enkelt gang, fortæller gadeplansmedarbejderne.

Et par dage forinden på Nørrebro i København ved Projekt Udenfors lokaler fylder lektor på sygeplejeskolen Metropol Kirsten Lobbato og hendes pensionerede kollega fra Metropol Vibeke Leschly en blå varevogn med flamingokasser med rygende varm medisterpølse, grønlangkål, wienerbrød og kaffe. Et par gange om måneden er de to kvinder på henholdsvis 54 og 66 år frivillige og kører efter en fastlagt rute rundt med Den Mobile Café med mad til Københavns hjemløse. Kokken Brian Sørensen laver alle hverdage mad til cirka 50 personer, som bliver runddelt af skiftende frivillige. Med bilen er også kasser med underbukser, trøjer, soveposer og vanter.

Er der flere sokker, spørger Kirsten Lobbato.

Det er der desværre ikke. Der er rift om de varme varer i den regnfulde og blæsende december måned. Kvinderne har også en medicintaske med, så de kan behandle sår og udlevere smertestillende piller.

Ved 16.30-tiden sætter Vibeke Leshley sig bag rattet, og vi kører mod første stop, Østerbro Station. En gruppe på en seks-otte stykker venter ved trappen. De fleste har karakteristiske mørkeblå jakker, der viser, at de sælger hjemløsebladet Hus forbi. Tre af de hjemløse er østeuropæere. Der er en enkelt kvinde i gruppen.

Har I en T-shirt, spørger en af mændene på gebrokkent tysk.

Andre har brug for underbukser og soveposer. Et par stykker får smertestillende medicin og vitaminpiller.

Maden bliver slugt på få øjeblikke, og flere får en frysepose med et par skiver ekstra brød med i lommen. For mange er dette dagens hovedmåltid, og nogle tilkendegiver, at de sagtens kunne spise en portion mere. Men der er rationering på maden, som skal række ruten rundt.

Så kommer vi da bare over på Israels Plads og får en portion mere, siger én med et glimt i øjet.

Og den er god nok. Ikke sjældent er der gengangere på rutens sidste stop, som gerne vil have noget mere at spise, hvis der altså er mere. Ofte er de fra Østeuropa.

Brugerne af den uhumske lagerhal på Amager og til dels brugerne af Den Mobile Café vidner om en tilspidset situation blandt hjemløse migranter, vurderer en række af landets sociale organisationer. Ud over Projekt Udenfor opfordrer Kirkens Korshær, Hovedstadens Røde Kors og Missionen Blandt Hjemløse de ansvarlige politikere og ministre til at finde frem til holdebare løsninger for de hjemløse migranter i hovedstaden. I dette tilfælde forstået som mennesker med anden na-tionalitet end dansk, der lever som hjemløse uden at have et dansk personnummer og derfor ikke har adgang til hjælp via det offentlige system i Danmark.

Organisationerne understreger i en fælles migrantkampagne, at hovedparten af de hjemløse migranter opholder sig lovligt i Danmark som EU-statsborgere, selvom de ofte bliver omtalt som illegale eller papirløse. De fleste kommer til landet for at finde arbejde men bliver overrasket over, hvor svært det er, og selv mange af de ressourcestærke ender med at benytte hjemløsetilbuddene som Den Mobile Café. Andre igen ender som misbrugere med psykisk sygdom, fortæller organisationerne, der alle har stor berøring med grupperne her.

Tilbage i den store forladte lagerhal går vi igennem de mørke lokaler, op og ned ad trapper, skræver over bunker af ledninger, affald og møg. I kælderen ligger et omklædningsrum, som man kender det fra fabrikker med produktion. Bænkene og de røde skabe står tilbage fra dengang, folk arbejdede her. Tre opmurede bruserum med koldt cementgulv ligger på stribe. I det første rum ligger en efterladt nusset sovepose. I de efterfølgende to er der fyldt med afføring. I denne brusekabine på to gange to meter har en person sovet og haft sit skrøbelige liv.

Et lille værelse ikke langt derfra skiller sig ud og fremstår nærmest pænt til sammenligning med de andre. Her er lagt etnisk inspirerede tæpper på gulvet. Der er tre sengepladser i form af madrasser og gamle sofaer, og i vindueskarmen står salt og krydderier og giver indtryk af et lille køkkenmiljø. På sofabordet ligger en avis dateret den 7. november sammen med gamle pølsehorn og et kort over København. Maj Kastanje og Martin Overgaard fra Projekt Udenfor kigger altid på datoerne på aviser og madvarer for at finde ud af, om stedet stadig er i brug.

De forklarer det herskende kaos med, at folk har boet her af flere runder, og nogle er så dårlige, at de for eksempel ikke længere kan finde ud af at begrænse toiletbesøgene til ét rum.

Flere steder er ledninger og relæer revet ud af væggen i håbet om at finde kobber, der er i høj kurs lige nu.

På Den Mobile Cafés maduddelingsrute er den mørkeblå varevogn stoppet ved et socialt boligbyggeri i Sydhavnen. En enkelt vagabond møder op med alt sit habengut og får noget at spise. Derudover har Kirsten Lobbato og Vibeke Leschly kun en enkelt leverance hos en mand, som ganske vist bor i egen bolig, men som har behov for at få maden bragt. Han er det gode eksempel på, hvordan det lykkedes Projekt Udenfor at få ham så meget på fode, at kommunen til sidst kunne hjælpe ham med at finde en bolig, da han var klar og motiveret til det. Ifølge regeringens og Københavns Kommunes hjemløsestrategi er det målet at få endnu flere danske hjemløse i egen bolig.

Tidligere boede manden her i en årrække under en bro i København og var umulig at komme i kontakt med, men gadeplansmedarbejderne fandt ham ved en tilfældighed og begyndte at lægge madpakker ud, som han så hentede, når de var gået igen, fortæller de to frivillige kvinder.

Et sådant tilbud om at få egen bolig og hjælp til at blive en del af samfundet findes ikke til de hjemløse migranter.

Denne decemberdag i lagerhallen på Amager møder vi ikke stedets beboere. Dels fordi Projekt Udenfor ikke vil skræmme dem med journalister, dels fordi de er på gaden for at samle flasker. Men de bor her tydeligvis stadig, vurderer gadeplansmedarbejderne. Fordelen ved stedet er, at det ligger afsides. Ulempen er den samme. I tilfælde af sygdom er der langt til hjælpen, og utætte rum og dårlig ernæring resulterer i et sundhedsskadeligt liv.

Vi ser mange tilfælde af influenza, lungebetændelse, mellemørebetændelse og sår med infektioner. Folk, der bor her, har et meget ringe immunforsvar og kommer heller ikke i behandling, før sygdommene har nået at udvikle sig, siger Maj Kastanje.

Det er dog ikke beboerne her i huset, der bekymrer gadeplansmedarbejderne mest.

Det er dem, som ligger på gaden på Strøget eller Nytorv med bare tæer og uden nogen ordentlig sovepose, og som ikke længere er i stand til at tage vare på sig selv, siger hun.

I år er to udenlandske hjemløse døde på gaden i København. En døde af lungebetændelse. En anden en familiefar med bristede drømme om at finde arbejde tog en overdosis.

Det er det eneste, vi hører dem tale om. Arbejde, arbejde, arbejde, siger Maj Kastanje.

I en bunke skrald finder hun og Martin Overgaard et kasseret kort over Tyskland. Formentlig et eksempel på, hvordan de tidligere beboere er rejst op igennem Europa mod det forjættede Danmark med den lave arbejdsløshed. Og måske er blevet skuffede.

Ingen kommer til Danmark med en drøm om at sidde på en varmestue i København. De ringer heller ikke efter venner og familie i hjemlandet og reklamerer med, at man to gange om dagen har mulighed for at kæmpe sig til et par gratis franskbrødsmadder i et overfyldt lokale mange er faktisk temmelig skamfulde over det liv, de lever her, og holder det skjult for deres netværk derhjemme. Når de alligevel ender på gaden, er det, fordi de har udtømt alle for dem tilgængelige muligheder. Vi er nødt til at tage os af de nødstedte, mener Maj Kastanje.

Værløse Kirke
Værløse Kirke Foto: Søren Staal
Foto: Søren Staal.
Møller i Ballumsmarsken vidner om, at Vadehavets historie ikke blot handler om natur, men også om kultur, og om hvordan menneskene har tilpasset sig havets luner og forsøgt at dæmme op for dets vrede. – Foto fra bogen.
Møller i Ballumsmarsken vidner om, at Vadehavets historie ikke blot handler om natur, men også om kultur, og om hvordan menneskene har tilpasset sig havets luner og forsøgt at dæmme op for dets vrede. – Foto fra bogen. Foto: Søren Staal.
Michael Jackson, som her ses sammen med formanden for Forenede Arabiske Emiraters ørkenvæddeløb, Mohammed Ben Sulayem, er konverteret til islam, hævder en ugeavis i Bahrain. – Foto: Scanpix.
Michael Jackson, som her ses sammen med formanden for Forenede Arabiske Emiraters ørkenvæddeløb, Mohammed Ben Sulayem, er konverteret til islam, hævder en ugeavis i Bahrain. – Foto: Scanpix. Foto: Søren Staal.