Prøv avisen

Staten dækker regningen for de voldsdømte

Rigspolitiet har fra 2016 til 2018 kun formået at inddrive 6,6 millioner kroner af de 191 millioner kroner, som voldsdømte var blevet pålagt at betale til ofrene. Modelfoto Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Ritzau Scanpix/arkivfoto

Voldsdømte er over de seneste tre år blevet pålagt at betale 191 millioner kroner til deres ofre. Det er kun lykkedes at inddrive 6,6 millioner kroner. DF og S ønsker nye metoder for at komme det til livs. For mange dømte er det umuligt at betale, siger organisation for tidligere indsatte

Manglende lyst eller manglende betalingsevne betyder, at staten er endt med – stik imod hensigten – at betale store millionbeløb til voldsofre.

Egentlig skulle gerningsmændene have stået med regningen, men nye tal viser, at det er ualmindeligt svært for politiet at inddrive de penge til erstatning, som eksempelvis voldsofre har krav på efter et overfald.

Således har Rigspolitiet fra 2016 til 2018 kun formået at inddrive 6,6 millioner kroner af de 191 millioner kroner, som de var blevet pålagt at betale til ofrene. I stedet har staten måttet punge ud, mens Gældsstyrelsen i mange tilfælde forgæves forsøger at inddrive pengene. På grund af fejl i inddrivelses-systemer og lav indtægt bliver gælden i visse tilfælde eftergivet, oplyser styrelsen, som ikke har kunnet sætte tal på, hvor meget man har fået ind fra gerningsmændene.

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen er ved siden af sit politikerliv også forsvarsadvokat og kender en del til problematikken.

”Derfor kommer tallene ikke bag på mig. Jeg ser jo de folk, der går ud af retten, som enten ikke vil eller ikke kan betale,” siger han.

”Tit er der jo ikke noget at komme efter hos gerningsmændene. Det er folk, som kommer kørende i biler købt på afbetaling, og som har lejet det fjernsyn, de har stående derhjemme. Derfor er det godt, at staten kan træde til, så ofrene får deres penge,” siger Preben Bang Henriksen.

Hos Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ønsker man at tage nye redskaber i brug, så det ikke fortsætter som hidtil. For uanset om ofrene får deres penge, er der stadig et principielt problem i, at staten overtager voldsmændenes gæld, siger Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen.

”Vi har en kerne, der ender med aldrig at betale deres gæld til det offentlige, og det er ikke hensigtsmæssigt. Dels fordi staten ikke får sine penge, og dels fordi gælden til det offentlige kan fastholde dem i en kriminel løbebane,” siger Trine Bramsen.

Hun ønsker derfor en ny model, der både tager hensyn til voldsofrenes retsfølelse og til de gerningsmænd, der i dag ikke kan eller vil betale.

”Man kunne koble det op på en ny strafmodel, hvor man får et procentvist afslag, hvis man holder sig ude af kriminalitet efterfølgende. Man skal selvfølgelig ikke have afskrevet hele sin gæld, men det nytter heller ikke, at det er helt urealistisk at komme ud af gælden, fordi der samtidig løber renter på. Dermed risikerer vi, at gerningsmændene skaber nye ofre for at få råd til at betale gælden,” siger Trine Bramsen.

Omvendt ønsker Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod skrappere sanktioner over for de gerningsmænd, der enten ikke kan eller ikke vil betale.

”Jeg synes, at det er dybt uretfærdigt, at skatteborgerne ender med at betale voldspersonernes regning. Så må man lave en foranstaltning, hvor de, der ikke har betalingsevnen eller ikke ønsker at betale, må sidde den af i fængsel. En slags gældsfængsel. Selvfølgelig kan man ikke klippe håret af en skaldet, men vi kan heller ikke leve med, at staten skal betale for gerningsmændene,” siger Peter Kofod.

Hos Café Exit kender organisationschef Ole Bjørn Andersen alt til udfordringen med lovovertrædere, som ikke kan betale til deres ofre. Cafe Exit er en kirkeligt forankret organisation, som hjælper tidligere indsatte med at komme tilbage til samfundet.

”Det lykkes usandsynligt dårligt for staten at inddrive gælden efterfølgende, og det skyldes primært, at folk ikke har betalingsevnen. Ikke at de ikke vil betale. I langt de fleste situationer er det håbløst for folk at tilbagebetale,” siger Ole Bjørn Andersen og henviser til, at der løber renter på gælden, der for mange overstiger 250.000 kroner, og derfor kan synes umulig at se en ende på.

”I stedet bør man se på folks betalingsevne, når de er færdig med at afsone og forlange af folk, at de holder sig ude af kriminalitet. Gør de det, bør staten eftergive gælden. Det er ikke et spørgsmål om, at ofrene ikke får pengene, men om at staten ikke skal fastholde folk i en økonomisk situation, som de aldrig kan komme ud af,” siger Ole Bjørn Andersen.8