Bente Klarlund Pedersen: Staten har passet på os, og vi har sejret

Bente Klarlund Pedersen, overlæge på Rigshospitalet, håber, at hun efter coronakrisen ikke vender tilbage til et liv, hvor hver time er programlagt

"På det personlige plan vil jeg forhåbentligt ikke vende tilbage til et liv, hvor hver eneste time er programlagt," siger overlæge på Rigshospitalet Bente Klarlund Pedersen. Arkivfoto.
"På det personlige plan vil jeg forhåbentligt ikke vende tilbage til et liv, hvor hver eneste time er programlagt," siger overlæge på Rigshospitalet Bente Klarlund Pedersen. Arkivfoto. Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

Hvordan bevarer du livsmodet i denne tid?

Jeg er optimistisk af natur og har hele tiden haft tillid til, at vi ville klare krisen. Et historisk blik fortæller, at vi i de udviklede lande er nået langt i bekæmpelsen af infektionssygdomme.

Hvilke råd til opmuntring vil du give dine medborgere, der er ramt af krisen?

Covid-19 kan give alvorlig sygdom, især hvis man i forvejen er svækket, og jeg støtter op om strategien. Men folk glemmer, at langt de fleste smittede får en relativt symptomfattig sygdom. Hvis man kun fokuserer på de alvorlige tilfælde, kan man blive grebet af stor bekymring, der kan accelerere til angst, stress og depression. Hvis man derudover lever i isolation, så kan det gå alvorligt ud over både den fysiske og mentale sundhed. Det er opmuntrende, at man med få, simple råd kan snige motion ind i hverdagen, holde hjernen frisk og den mentale sundhed robust i en tid, hvor vi skal holde fysisk, men ikke social afstand:

Gå, cykl eller løb en tur hver dag.

Sov nok. Hvis du ikke sover, bliver dit immunsystem og din hjerne svækket.

Hold dig mentalt aktiv. Hvis du kan synge, så syng. Hvis du kan spille, så spil. Hvis du kan tegne, så tegn. Lyt til musik. Læs eller lyt til bøger.

Skriv hver dag mindst én ting ned, som du er taknemmelig for. Gør noget meningsfuldt. Det er alt sammen godt for din mentale sundhed.

Hvis nyhederne gør dig ængstelig, så hold igen med at læse og se nyheder hele tiden. Tag en pause fra bekymringerne.

Nævn tre håbstegn der, hvor du er?

Det er imponerende, så hurtigt det er lykkedes at identificere den nye virus, udvikle metoder til at teste for virus, udføre forskning, der fortæller, hvem der er i risiko for alvorlig sygdom og afprøve medicin, hvor noget ser ud til at virke. Det giver håb for, at vi får kontrol over Covid-19. Det er lykkedes at organisere samfundet, så virusspredningen har været lav. Den erfaring må vi kunne anvende i bekæmpelsen af andre sygdomme. Og så har vi fundet nye fællesskaber. Vi synger sammen. Vi mødes digitalt. Vi hjælper hinanden.

Hvordan vil krisen påvirke dit liv fremover?

På det personlige plan vil jeg forhåbentligt ikke vende tilbage til et liv, hvor hver eneste time er programlagt. Jeg vil helt sikkert rejse mindre. På det faglige plan har jeg fået håb om, at befolkningen og politikere vil anvende nogle af de metoder, vi har brugt til at bekæmpe coronaen til at bekæmpe andre sygdomme, der koster langt flere liv. Smitsomme sygdomme som kopper, pest og tuberkulose er gennem historien primært blevet bekæmpet ved fælles, nationale indsatser. At langt færre dør af infektioner i dag, skyldes bedre hygiejne, bedre sociale forhold og vaccination af hele befolkningen. I dag har vi organisationer, der er udstyret med magtmidler til at sørge for rent vand, affaldsfjernelse og et lavt bakterieindhold i vores fødevarer. Under coronakrisen har vi accepteret statens diktatur, hvad angår aggressiv smitteopsporing og karantæne af coronasmittede. Vi har accepteret en inddragelse af den personlige frihed, når det gælder rejser og deltagelse i større forsamlinger. Alligevel sidder vi med en følelse af, at staten har passet på os. Og vi har sejret. Det må vi kunne bruge til noget mere.