Prøv avisen

Staten svinger øksen over bøgetræer fra 1800-tallet: ”Det er som at smelte guldhornene om”

I dag er Gribskov en del af nationalparken Kongernes Nordsjælland, men den del af området, der går under navnet Søskoven, må der stadig skoves i – dog ikke bøge på over 200 år og ege på over 300 år, oplyser skovrider Jens Bjerregaard Christensen. Også i såkaldt urørt skov må der fældes gamle træer indtil 2026. Foto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix

Det er som at smelte guldhornene om, siger biolog om statens fældning af gamle bøge- og egetræer. Vi vil skabe lysåbninger og mangfoldighed i skoven, lyder det fra Naturstyrelsen

Selvom regeringen med ”Naturpakken” ønsker at arbejde for mere urørt natur og biodiversitet i Danmark, fældes der stadig næsten 200 år gamle bøge- og egetræer i statsskovene.

Det ser man blandt andet i landets fjerdestørste skov, Gribskov i Nordsjælland, hvor et antal veterantræer, som de kaldes, ender som parketgulve og flis til fjernvarmeværker.

Selv i områder, der ellers er udnævnt til såkaldt ”urørt natur”, må der nemlig gerne fældes indtil 2026, og det kan være en kattelem til at få værdi ud af området, hvor naturen kunne have haft gavn af de gamle træer, frygter flere biologer.

”Det er som at smelte guldhornene om,” siger biolog Søren Wium-Andersen, der som privatmand er gået ind i kampen for Gribskov.

Lektor på biologisk institut ved Københavns Universitet Hans Henrik Bruun, som har været med til at rådgive om brugen af Gribskov, siger, at ”det er store biologiske værdier, der sælges for en slik”, når bøge, der nærmer sig de 200 år, fældes.

”For det er først, når bøgetræer er over 80 år, de begynder at blive interessante med hensyn til biodiversitet,” siger han.

I dag er Gribskov en del af nationalparken Kongernes Nordsjælland, men den del af området, der går under navnet Søskoven, må der stadig skoves i – dog ikke bøge på over 200 år og ege på over 300 år, oplyser skovrider Jens Bjerregaard Christensen.

Økonomien i Naturpakken, som så dagens lys i 2016, er nemlig baseret på, at der fortsat kan skoves i statsskovene, og Gribskov er en af dem, der giver overskud.

”I aftalen skal det urørte i Gribskov lægges urørt fra 2026, og en del af det politiske forlig er, at der frem til dette tidspunkt skoves i områderne både af hensyn til økonomien og for at øge den biologiske mangfoldighed ved at skabe lysåbne områder i skoven, flere vådområder samt fjerne eksotiske træarter. På den måde ønsker vi at kickstarte områderne i relation til at øge naturindholdet. Den øvrige del af Grib-skov vil vedblive med at have en træproduktion som den har haft det i flere hundrede år,” siger Jens Bjerregaard Christensen.

Både SF og Enhedslisten er bekymrede og har i Folketinget stillet spørgsmål om de gamle træer i Gribskov til miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

SF’s natur- og miljøordfører, Trine Torp, understreger, at hun har forståelse for, at en skov, der er plantet som driftsskov med tætte træer, skal justeres, så der skabes lysåbninger og andet, inden skoven overlades til urørt skov.

”Men det efterlader jo spørgsmålet, om Naturstyrelsen går for hårdt til den, fordi der også skal skaffes indtægter. Derfor mener vi, at båndet mellem driftsindtægter og udgifter til naturforvaltning skal skæres over, så der ikke kan opstå mistanke om Naturstyrelsens faglighed,” siger hun.