Skal jeg blive i København og sige mit job op, eller skal jeg beholde det og flytte til Fyn, Jylland eller en mindre by på Sjælland eller Falster?
Det spørgsmål må mange medarbejdere i statslige jobs stille sig selv, efter at regeringen i går præsenterede anden runde af flytningen af statslige jobs, kaldet ”Bedre balance II”. 1800 statslige arbejdspladser skal denne gang rykkes ud af hovedstaden.
Blandt andet skal 440 ansattes jobs i Miljøstyrelsen flytte til Odense, og 141 fra Styrelsen for Patientsikkerhed skal til Aarhus.
Erfaringerne fra tidligere viser imidlertid, at kun få af medarbejderne i praksis følger med. I første runde i 2015 blev 3900 statslige arbejdspladser flyttet fra hovedstaden, og heraf er lidt over 2500 indtil videre reelt flyttet. Men færre end hver fjerde medarbejder – 23 procent – har ifølge den seneste opgørelse fra Finansministeriet taget turen med jobbet væk fra København.
Hos de højtuddannede akademikere, typisk jurister og økonomer, som sidder i mange af de snart udflyttede jobs, er storbylivet dybt indgroet, ens partner har ofte en tilsvarende stilling, og så vælger man at takke nej til at følge med jobbet, siger professor Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.
”Vil man så rive sig selv op med rødder, forlade det urbane miljø og flytte til Hedensted eller Brovst? Det synes altså at være en forfærdelig forflyttelse for mennesker, der har vænnet sig til, at hele identiteten ligger i jobbet og storbyen,” siger han.
Han tilføjer, at det resulterer i et fald i kvaliteten i den statslige sektor, at så få vil flytte med.
”Så skal man ny-rekruttere folk uden så meget erfaring. Det giver jo alt andet lige et minus i forhold til den politiske gevinst,” siger Henning Jørgensen.
Ifølge Peter Kurrild-Klitgaard, professor i statskundskab på Københavns Universitet, hersker der blandt mange ansatte i de statslige styrelser en udbredt opfattelse af, at ”det er i København, det sker”.
”Man kommer ikke væk fra, at der på arbejdspladser i centraladministrationen og lignende er en følelse af, at det er i København, det sker. Samtidig bor de, man har middagsselskaber med privat, måske på samme vej og minder om en selv, og så får man at vide, at man lige pludselig skal til Horsens. Ingen mennesker bryder sig jo som udgangspunkt om, at deres arbejdsplads flytter, men der er bare nogle steder, hvor man er mere indstillet på det end andre,” siger Peter Kurrild-Klitgaard.
Han undrer sig en smule over modviljen mod at flytte med sin arbejdsplads væk fra storbyen.
”Dem, jeg har mest at gøre med som forsker, er ofte nogen, jeg aldrig har set i virkeligheden. Det er folk, som sidder på den anden side af Jorden, og der er netop så mange ting, der kan lade sig gøre på afstand. Derfor er det lidt paradoksalt, at man føler det som Jordens afslutning, at man skal til en anden kommune eller landsdel,” siger han.
Det er også et spørgsmål om, at mobiliteten er mindre i den offentlige sektor end den private, mener Henning Jørgensen.
Mellem 700.000 og 800.000 danskere får hvert år nyt job, og for mange er jobskiftet frivilligt, men i andre tilfælde handler det om, at virksomheder lukker, gennemfører fyringsrunder eller flytter afdelinger til andre dele af landet eller til udlandet, og så er medarbejderne tvunget til at overveje, om de vil finde et nyt job eller følge med.
”Det danske arbejdsmarked har Europas højeste mobilitet. Vi har generelt et vældigt dynamisk arbejdsmarked, hvor det nu er sådan, at du måske skifter job seks-syv gange i løbet af et arbejdsliv. Men der er dele af den offentlige sektor, hvor den mobilitet ikke er så stor, og hvor mange er det samme sted i mange år,” siger han.
Den manglende mobilitet skyldes også, at vi i højere grad prioriterer at få arbejdsliv og familie til at hænge sammen, og flytter man langt væk, er det i dag for mange et for stort skridt, siger professor Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet.
Han forsker blandt andet i familieliv og arbejdsmarked, lykken og tilfredshed i livet.
”Der er en tendens til, at vi vægter det større. At arbejdet er ikke alt her i livet, og fordi relationerne er vigtige for os, vil vi ikke bare opgive det, uanset at vi har et godt job. Penge er i denne sammenhæng ikke alt, der er en livskvalitet ved siden af,” siger han.
Netop derfor mødes det da også med politisk opbakning, hvis man som medarbejder siger op som konsekvens af udflytningen. Innovationsminister Sophie Løhde (V), som præsenterede regeringens plan sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), ”har fuld forståelse for, hvis nogen ser sig om efter nye udfordringer”.
Efter pressemødet i Statsministeriet klokken 13 lukkede flere styrelser og institutioner for resten af dagen. Det skete for eksempel i Miljøstyrelsen, og Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Sprognævn (der skal flytte til Bogense) skrev på deres hjemmesider, at deres telefoner var lukkede.
Men er det rimeligt, at offentlige kontorer lukker, fordi medarbejderne har fået besked om, at deres arbejdsplads skal flytte? Det mente en del debattører på de sociale medier ikke i går, hvor der blandt andet blev ironiseret over, at de ansatte er ”i chok” over at skulle flytte fra København til Odense.
De Konservatives gruppeformand på Christiansborg, Mette Abildgaard, er blandt dem, der har forståelse for de ansattes reaktion.
”Jeg bakker helt og fuldt op om regeringens udflytningsplan, men jeg synes, det er en smule hårdt at kritisere medarbejderne.”
”Man må have respekt for, at de lige bruger en dag på at sunde sig og overvejer, hvad der skal ske med dem fremadrettet. Men selvfølgelig finder de løsninger på det. Jeg synes, det er helt rimeligt, at man ikke bare sætter sig ind og skriver videre på den e-mail, man var i gang med at forfatte,” siger Mette Abildgaard.
Formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, mener, at den tid, kontorerne holdt lukket i går, er givet godt ud.
”Jeg tror, det også kunne ske i en privat virksomhed, at man lige skulle have et par timer til at samle sig.”
”Det tror jeg er rigtig klogt. Det er ikke et chok, der fortager sig på et par timer, men der skal være plads til, at man kan snakke om, hvad dette her betyder. Det kan betyde, at man bedre kan komme igennem den hårde proces, der venter de næste uger og måneder.”
”Det kan også indebære et mindre produktivitetstab de næste måneder, at man lige tager medarbejderne alvorligt,” siger Camilla Gregersen.
Hun afviser, at hendes medlemmer med lange uddannelser skulle være mere tyndhudede end kortere uddannede med hensyn til at håndtere, at arbejdspladser flyttes eller lukkes. Ej heller er der forskel på offentligt eller privat ansatte, hvad det angår.
”Det er altid en meget voldsom oplevelse i praksis at få en fyreseddel,” siger Camilla Gregersen.