Fra Christiansborg og Amalienborg til en parkeringsplads på Frederiksberg.
Den danske stat råder over en lang række bygningsværker og grunde, som er spredt ud over hele landet, og i over et år har man i Kulturministeriet drøftet, om nogle af disse kunne sælges.
Disse drøftelser er indtil videre foregået bag lukkede døre, men nu vil Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, bringe dem frem i lyset. Derfor har han i morgen indkaldt kulturminister Mette Bock (LA) til et samråd.
Blandt andet kunne man for nylig læse i Weekendavisen, at kulturhistoriske bygninger som for eksempel Vestindisk Pakhus i København muligvis er på listen over de ejendomme, som står til at blive frasolgt.
Sådan lyder bekymringen i artiklen i hvert fald fra Mikkel Bogh, der er direktør for Statens Museum for Kunst, som råder over Den Kongelige Afstøbningssamling, som lige nu befinder sig i det københavnske pakhus, der blev bygget i 1700-tallet med det formål at opmagasinere slavehandlens varer.
Desuden lyder det i Week-endavisens artikel, at bygninger som Gammel Dok Pakhus i København samt Charlottenlund Slot i Nordsjælland sandynligvis også skal sælges, ligesom artiklen beskriver det fredede Aalborghus Slot, som blev sat til salg i august. Og det er disse oplysninger, der bekymrer den socialdemokratiske kulturordfører.
”Først og fremmest vil jeg gerne bede om en redegørelse for, hvad der rent faktisk foregår. Folketinget har ikke været involveret i de her drøftelser, men hvis det passer, at for eksempel Vestindisk Pakhus skal sælges, så bekymrer det mig meget. Det er et stykke kulturarv, som fortæller en vigtig historie. Og selvom det er en fredet bygning, er jeg bekymret for, hvad der vil ske med den, hvis den kommer på private hænder,” siger Mogens Jensen.
Og der er god grund til bekymring, lyder det fra Jes Fabricius Møller, der er lektor i historie ved Københavns Universitet. Han ærgrer sig over, at en fredet bygning som Aalborghus Slot allerede er blevet sat til salg, og at samme skæb-ne nu ser ud til at skulle overgå Vestindisk Pakhus.
Men er der virkelig grund til bekymring for lige præcis disse bygninger, når nu de er fredede?
”Ja, det mener jeg i høj grad, der er,” siger Jes Fabricius Møller.
”For hvis ikke staten vil vedligeholde dem, hvorfor skulle en privat virksomhed så ønske det? Det er dyrt at drive en fredet bygning, så det vil give et incitament til at få bygningen affredet, og med de mange affredninger, der er sket på det seneste, skulle det ikke undre mig, om det godt kunne ske. Den yderste konsekvens vil da være, at vi mister vigtig dansk kulturarv,” fortsætter Jes Fabricius Møller.
Han henviser til, at 34 bygninger blev affredet i 2017, hvilket er det højeste antal siden 2012, hvor Danmarks Statistik begyndte at opgøre dette tal.
Kulturminister Mette Bock (LA) mener dog ikke, der er grund til bekymring.
”Regeringen har ikke noget ønske om at skade dansk kulturarv, det vil jeg gerne slå fast,” siger hun.
Hun vil dog hverken be- eller afkræfte rygterne om, at for eksempel Vestindisk Pakhus skulle stå til at blive solgt.
”Vi er ved at lave en analyse, der kortlægger alle de bygninger og arealer, som staten råder over. Det er rigtig mange, kan jeg godt afsløre. Og først når vi har lavet den analyse, vil vi tage stilling til, hvad det giver af mening, at staten skal eje. For et eller andet sted skal man sætte grænsen. Jeg ser for eksempel ingen grund til, at staten ejer en parkeringsplads på Frederiksberg,” siger Mette Bock, der ikke vil afvise, at visse fredede bygninger kan blive solgt.
Men hun frygter modsat Mogens Jensen og Jes Fabricius Møller ikke, at det vil få negative konsekvenser.
”Når en bygning er fredet, så skal ejeren selvfølgelig leve op til de vedligeholdelseskrav, der er, og længere er den ikke.”