Prøv avisen

Statsborgerskab: Danmark er Nordens strengeste

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) begyndte forhandlingerne med S og DF om en ny indfødsretsaftale onsdag. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

Strenge krav til statsborgerskab skyldes, at det er et privilegie, mener minister. Regeringen lægger op til større krav til borgeres økonomi og straffrihed.

Danske krav for at opnå statsborgerskab er allerede de strengeste i Norden og er også blandt de strengeste verden over.

Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter, efter at regeringen, S og DF onsdag indledte forhandlinger om nye og endnu strammere krav for at opnå statsborgerskab i Danmark.

Regeringen har i sit udspil blandt andet lagt op til at skærpe kravene til selvforsørgelse og straffrihed.

Det er punkter, hvor Danmark i forvejen har en hård linje, forklarer adjunkt Emily Cochran Bech fra Aarhus Universitets Institut for Statskundskab.

- Reglerne vil bare gøre forskellen mellem Danmark og resten af Norden større.

- Danmark har allerede de strengeste regler i Norden set over en bred kam, og gennemføres dette udspil, vil vi trække endnu mere fra de andre, siger hun.

Vurderingen deles af blandt andre Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Hun fremhæver forskellene på, hvordan kriminalitet tæller i Norden.

Fængselsstraffe over halvandet år i Danmark udelukker potentielle ansøgere fra fremtidigt statsborgerskab.

Til sammenligning udløser en fængselsstraf på mellem to og tre år i Norge en udelukkelse fra at søge om et statsborgerskab i syv og et halvt år.

- I den norske lovgivning skriver man direkte, at der skal være sammenhæng mellem straf og reaktion. Danske regler er helt uden sammenligning med svenske og norske karenstider, siger Eva Ersbøll.

De danske krav til statsborgerskab handler blandt andet om straffrihed, økonomi, opholdets længde og sprogfærdigheder.

Særligt i forhold til sprogfærdigheder er Danmarks krav høje, forklarer Emily Cochran Bech.

- Der er flere års undervisning til forskel fra de norske sprogkrav, siger hun.

Adjunkten understreger, at det er vanskeligt at sammenligne på tværs af landene, da det er forskelligt, hvor svært det er at få permanent opholdstilladelse.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har gjort det klart, at statsborgerskabskravene skal være hårde.

- Det er noget, man skal række ud efter. Det er et privilegie, og det er begrundelsen for, at der stilles en række skrappe betingelser for overhovedet at kunne kvalificere sig til det, siger hun.

Igennem tiden har de nordiske lande haft meget forskellige tilgange til statsborgerskab, og heri skal man nok finde en del af forklaringen bag de hårde danske regler.

Det mener Per Mouritsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

- Statsborgerskab handler i sidste ende om adgangen til lige rettigheder inden for et land. I de nordiske lande har man meget forskellige forståelser af, hvad der skal udløse det, siger han.

- I Danmark ser man statsborgerskabet som en gave, der tildeles. Sverige ligger i den helt anden ende af skalaen, hvor det opfattes som en administrativ ting og knap nok debatteres politisk.

- Norge kan ses som en slags mellemting. Her deler man på visse områder den danske opfattelse, men ser samtidig gerne, at folk får statsborgerskab efter længere tids ophold, siger Per Mouritsen.

/ritzau/