Mette Frederiksen åbner for at hjælpe børn i syrisk lejr, men har ikke travlt

Efter pres fra støttepartierne åbner statsminister Mette Frederiksen (S) for hjælp til børnene. Men spørgsmålet om børnenes mødre splitter. Og statsministeren forsøger at redde Jeppe Kofods politiske liv

Hidtil har statsminister Mette Frederiksen og regeringen gjort det klart, at Danmark ikke vil hente børnene hjem, da man givetvis vil være nødt til at bringe deres mødre hertil også. Hun understreger nu, at regeringen ikke har noget hastværk.
Hidtil har statsminister Mette Frederiksen og regeringen gjort det klart, at Danmark ikke vil hente børnene hjem, da man givetvis vil være nødt til at bringe deres mødre hertil også. Hun understreger nu, at regeringen ikke har noget hastværk. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) rykker sig nu på spørgsmålet om de 19 danske børn, der sidder fanget i den kurdisk kontrollerede al-Hol-lejr i Syrien.

”Jeg har et ønske om at hjælpe børnene. Hvordan det præcis skal foregå, det diskuterer vi med Folketingets partier. Der er hjemtaget nogle børn til Danmark. Og det kan blive aktuelt, at der kommer flere børn til Danmark,” siger Mette Frederiksen.

Statsministeren holdt tirsdag en række møder med lederne af regeringens støttepartier, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, der alle vil have undersøgt, hvordan børnene, hvis forældre tilsluttede sig terrorbevægelsen Islamisk Stat, kan komme hjem til Danmark.

Mette Frederiksen understreger, at regeringen ikke har noget hastværk, og at holdningen til Islamisk Stats danske sympatisører er uændret.

”Vi har intet ønske om, at mennesker, der har vendt Danmark ryggen, skal hjælpes aktivt af den danske regering.”

Spørgsmålet er, om støttepartierne har lige så god tid som regeringen.

Ifølge kilder tæt på regeringen bliver der talt om mere beskyttelse og humanitær bistand til de danske børn i lejren. Det er dog tvivlsomt, om støttepartierne vil acceptere den model.

Hidtil har statsminister Mette Frederiksen og regeringen gjort det klart, at Danmark ikke vil hente børnene hjem, da man givetvis vil være nødt til at bringe deres mødre hertil også. Hvis regeringen gik ind på det, ville det være et markant brud på den udlændingepolitiske linje, regeringen har ført i snart to år.

Cand.jur., seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll påpeger, at børnene som udgangspunkt vil have ret til at få deres mødre med.

”Børn har rettigheder. Barnets bedste er et overordnet hensyn, der skal komme i første række, og barnet har også en række andre rettigheder. En af dem er retten til et familieliv. Derfor mener jeg, at som udgangspunkt skal børnenes mødre også med hjem. Det udgangspunkt kan selvfølgelig fraviges ud fra en konkret vurdering, for selvfølgelig kan der være børn, som slet ikke har godt af at være sammen med deres mor,” siger Eva Ersbøll.

De Konservatives rets- og udenrigsordfører Naser Khader har tidligere spurgt regeringen til de juridiske muligheder for at få børnene til Danmark uden deres mødre, og han har fået at vide, at det ikke kan lade sig gøre.

En mulighed kunne være, at mødrene frivilligt afgav deres børn, men hvis de ikke vil det, kan Danmark ikke for eksempel tvangsfjerne dem, for lejrene hører ikke til dansk jurisdiktion.

”Vi har også fået at vide, at hvis forældrene afgiver børnene frivilligt, kan børnene alligevel, indtil de fylder 18 år, sige, at de gerne vil være sammen med deres forældre. Det kan de gøre i henhold til børnekonventionen. Så i næste fase vil de samme advokater, som nu prøver at få børnene hjem, formentlig forsøge at få sammenført forældrene med deres børn,” siger Naser Khader.

”Hvis man kan få børnene hertil uden mødrene, er det fint for os, men jeg vil bare ikke have, at forældrene kommer hertil om fem, seks, syv år.”

Striden om de 19 danske børn i Syrien er blevet intensiveret, efter at Ekstra Bladet har bragt nye oplysninger om Islamisk Stats angivelige forsøg på at rekruttere børn i flygtningelejre.

Det var en information, som både Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet fik i en hemmelig risikorapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste allerede i efteråret 2020. Men Folketingets partier fik ikke noget at vide om det.

Derfor er støttepartiernes utilfredshed med især udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vokset, da han endnu ikke har givet et svar i sagen, de finder tilfredsstillende.

Kilder peger på, at Mette Frederiksens udtalelser og drøftelser skal ses som en redningsaktion for Jeppe Kofods politiske liv. Det hænger i en tynd tråd.

I weekenden vedtog De Radikales hovedbestyrelse en opfordring til Folketingets partier om, ”at spørgsmålet i sidste ende kan være afgørende for tilliden til de relevante ministre”.

Hos Socialistisk Folkeparti siger Karsten Hønge, at partiet ikke er tilfreds, før de danske børn er ude af lejrene.

”Jeg anerkender, at der er en risiko for, at mødrene kommer med hjem. Men det må vi håndtere ved at overvåge dem eller putte dem i fængsel.”

Karsten Hønge vil ikke udelukke noget i forhold til Jeppe Kofods fremtid.

”Vi holder ikke hånden under nogen. Den nærmeste fremtid vil afgøre fremtiden for både udenrigsministeren og en række andre involverede ministre,” siger han.

Enhedslistens ordfører Rosa Lund siger, at partiet ikke vil vælte udenrigsminister Jeppe Kofod på grund af politisk uenighed om sagen.

”Men hvis det viser sig, at ministeren har tilbageholdt informationer til Folketinget og fordrejet sandheder, er det en anden situation,” siger Rosa Lund.