Prøv avisen

Statsministeren fastholder tyrkisk EU-medlemskab

Tyrkiet skal optages i EU, hvis landet opfylder kravene om blandt andet demokrati og overholdelse af menneskerettigheder. Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). - Foto: Jens Nørgaard Larsen

Tyrkiet skal tilbydes medlemskab af EU, fastslår Lars Løkke Rasmussen (V). Men dermed stopper diskussionen ikke, vurderer forsker

Tyrkiet skal optages i EU, hvis landet opfylder kravene om blandt andet demokrati og overholdelse af menneskerettigheder. Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter en uges diskussion, hvor først Bendt Bendtsen (K), tidligere vicestatsminister og spidskandidat til Europa-Parlamentet, forslog et alternativt samarbejde mellem EU og Tyrkiet, der i hans øjne er værdimæssigt uforenelige. Den løsning fik opbakning fra vicestatsminister Lene Espersen (K), fra De Konservatives bagland og fra flere Venstre-folketingsmedlemmer.

Lars Løkke Rasmussens fastlægger nu kursen, men understreger skrappe betingelser for Tyrkiet.

- I selve processen ligger, at man for at opnå det fulde medlemskab skal leve op til de kriterier, som EU hviler på. Derfor vil det være et stærkt forandret Tyrkiet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Debatten viser en dyb splittelse i regeringspartierne om Tyrkiets forhold - eller ifølge skeptikerne misforhold - til EU. Derfor understreger Lars Løkke Rasmussen også sin støtte til udenrigsminister Per Stig Møller (K) med henvisning til en forespørgselsdebat i Folketinget, hvor Per Stig Møller lagde vægt på, at Tyrkiet er en vækstøkonomi med stort potentiale og en stabiliserende kraft i et ellers ustabilt Mellemøsten.

Lars Løkke Rasmussen afviser samtidig det mindre forpligtende partnerskab, som den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har forslået i form af et økonomisk samarbejde. Alene udsigten til et EU-medlemskab skaber nemlig reformer i Tyrkiet og trækker landet væk fra udemokratiske kræfter.

- Det er i vores interesse at skabe et positivt udviklingspres på Tyrkiet. Det gør man ikke ved at opstille et scenarie af alternativer og genveje til fordele, som de kan opnå uden at indfri forudsætningerne, siger Lars Løkke Rasmussen.

Men statsministerens melding stopper ikke diskussionen om Tyrkiet i EU, vurderer Rebecca Adler-Nissen, ph.d.-studerende ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet. Den afslører, at grænserne for EU er uklart defineret - om unionen eksempelvis er et økonomisk eller kulturelt samarbejde. Desuden er diskussionen en måde at konkretisere den økonomiske, tekniske og for mange uvedkommende EU-snak. Uanset om man ved, hvordan Europa-Parlamentet fungerer, så har man en holdning til Tyrkiet i EU.

- Indirekte debatterer man med Tyrkiet, hvad EU er for en størrelse. Så længe der er uenighed, vil slagsmålet fortsætte, siger Rebecca Adler-Nissen.

Ifølge Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, viser diskussionen et dilemma for de danske politikere. Udenrigspolitisk er den danske linje at stabilisere og demokratisere områderne østpå. Indenrigspolitisk viser meningsmålinger en skepsis i befolkningen over for Tyrkiet i EU.

- På den ene side står Løkke altså med logikken i vores udenrigspolitik. På den anden har han indenrigspolitiske hensyn. Derfor bliver det en lidt nervøs balancegang, siger Hans Mouritzen.

beck@kristeligt-dagblad.dk