Det er ikke hver dag, en Venstre-statsminister bliver rost af både Dansk Folkeparti og De Radikale. Da slet ikke, hvis han taler særligt længe om udlændinge, integration og EU.
Men det skete faktisk for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter at han havde holdt sin 45 minutter lange åbningsredegørelse til Folketinget i går.
Her gik han i flere statsministerforgængeres fodspor og tegnede et meget optimistisk billede af dagens samfund. Det går godt i Danmark, og dansk økonomi er bomstærk, lød det – nærmest i diametral modsætning til talen for et år siden.
Regeringens udflytning af statslige arbejdspladser har været en succes, og nu skal flere tusinde andre statslige job også flyttes ud af København. Hvilke, hvor mange, hvortil og hvornår, afgøres dog først efter kommunalvalget den 21. november.
I et langt afsnit talte statsministeren om værdipolitikken. Om at sikre danske interesser og europæiske værdier i EU. Om behovet for at føre en stram udlændingepolitik og for at stramme reglerne for indfødsret. Om at bekæmpe parallelsamfund og ungdomskriminalitet.
I vandrehallen uden for folketingssalen var Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, positiv over for statsministerens tale, omend han også mente, at regeringen kunne få svært ved at leve op til sine egne erklærede mål. Hvordan vil den for eksempel helt konkret stoppe parallelsamfundene? Der har indtil nu været omkring 22 forskellige integrationsplaner, uden at det er lykkedes, påpegede Kristian Thulesen Dahl.
Måske mere overraskende var støttepartiet dog ikke ene om at være rimeligt tilfreds med talen. Den radikale leder Morten Østergaard sagde bagefter, at den var ”over forventning”.
Han var begejstret for, at statsministeren gjorde så meget ud af behovet for mere og bedre uddannelse, hvis Danmark skal klare sig. At han talte varmt for, at Danmark skal gå forrest i den grønne omstilling og fortsat sigte mod at blive fossilfrit i 2050. Og at han understregede Danmarks dybe afhængighed af EU-samarbejdet.
Endelig hæftede Morten Østergaard sig ved, at Lars Løkke Rasmussen tog et ”selvopgør” med regeringens hidtidige religionsforskrækkelse. Han pointerede blandt andet, at langt de fleste mennesker, som kommer til Danmark udefra, bidrager til det danske samfund, at de er velkomne, og at integration handler om, at udlændinge skal vælge Danmark til.
”Integration handler ikke om hudfarve, ikke om religion,” sagde statsministeren blandt andet.
Netop den pointe understreger, at han igen vil føre værdikrig på gadeplan og ikke oppe i de abstrakte luftlag, som han formulerede det på et pressemøde for syv år siden.
Spørgsmålet om religionens, læs islams, betydning for den mislykkede integration har i årevis været et konfliktpunkt i værdidebatten. Igen og igen er det blevet sagt, at 1980’ernes og 1990’ernes store politiske fejl var blindheden over for religion. At der var en nær sammenhæng mellem i hvert fald nogle tolkninger af islam og for eksempel kvinders manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det synspunkt blev også i går trukket frem af andre partiledere, for eksempel Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.
Regeringschefen tror imidlertid stadig på, at man ved at dreje på de rigtige håndtag kan komme parallelsamfundene til livs. Og at det i høj grad handler om at finde de konkrete redskaber frem, som det for eksempel er sket på friskoleområdet, hvor nogle skoler nu er lukket.
Den tilsyneladende idyl mellem regeringen og De Radikale vil nok forstumme i det realpolitiske efterår. Der er for eksempel udsigt til væsentligt strammere familiesammenføringsregler, fortsatte besparelser på uddannelsesområdet og en energiaftale, der i praksis vil gøre det svært at skimte målet om fossilfrihed i 2050 gennem dieseltågerne.
For slet ikke at nævne, at regeringen som formand for Europarådet vil lægge pres på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, særligt i forhold til udvisningen af kriminelle udlændinge.