Prøv avisen

Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum

Lars Løkke Rasmussen (V) på talerstolen i Vartov i går. -- Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Vi skal ikke blande os i hjertets frihed, lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Grundtvig-foredrag

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) medgiver, at der er næsten lige så mange arvtagere til N.F.S. Grundtvig, som der er politikere i Danmark. Alligevel mener Lars Løkke at have et særligt slægtskab med teologen og tænkeren Grundtvig.

Og den forbindelse fastslog han i aftes over for tilhørerne til den anden omgang af foredragsrækken "Grundtvig, frihed og fællesskab", som blev afholdt i Vartov i København i samarbejde mellem Grundtvig-Akademiet, Vartov og den borgerlig- liberale tænketank Cepos.

"For mig er Grundtvig ikke til at komme udenom. Det er han heller ikke for jer. Og det er han slet ikke for Danmark. Ifølge Grundtvig er mennesket så mageløs, underfuld og vidunderlig en skabning - sådan udtrykte han det. Og han var ikke bare liberal til benet, han var også romantiker med stort R. Han havde en stærk tiltro til det levende menneske, og her indeholder Grundtvigs menneskesyn et stærkt politisk budskab," sagde Lars Løkke Rasmussen og fortsatte:

"Hans stålfaste tiltro til, at vi alle bliver større, når vi giver plads til forskellighed og respekterer dem, som vi er allermest uenige med. Hans tiltro til, at vi kan udvikle os, blive klogere og skabe et bedre samfund. Hans tiltro til, at frihed forpligter både over for de svage, men også over for dem, som vi er uenige med - det er et stærkt menneskesyn, som jeg har taget til mig, og som har fulgt mig gennem hele min politiske karriere. Som vil følge mig resten af mit liv. Og som jeg introducerer over for mine børn - det er en uforfærdet tro på, at vi mennesker trods alle vores fejl og mangler kan udrette noget, der nytter."

Statsministeren brugte samtidig anledningen til at lægge afstand til sin forgænger Anders Fogh Rasmussens berømte ord om, at religion skal ud af det offentlige rum.

"Hvad ville Grundtvig i dag mene om den debat, der florerer i vores samfund om tro og religion i det offentlige rum? Om hvor meget tro og religion må fylde i et moderne samfund? Det er en debat, der kører ind imellem - senest greb Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokraternes formand, red.) den og udtalte, at religion skal ud af det offentlige rum. Stop en gang, må jeg så sige, for hvad med hjertets frihed? Denne her debat kan have en undertone af, at tro og religion er noget gammeldags. Noget, der står i modsætning til demokrati og oplysning. Stop en gang, må jeg sige igen. Grundtvig er modbevis på den tese. Grundtvig er oplysning ud fra et religiøst ståsted. En samfundsbevægelse, som demokrati og Grundloven voksede ud af. Jeg tror, at Grundtvig i dag klart ville være imod, at man skal skjule sin tro. Troen skal ikke skjules under en skæppe, men sættes frem og sættes på en stage."

Han har dog forbehold:

"På snævre områder giver det god mening at rense det offentlige rum for religiøse symboler – de steder, hvor vi skal sikre, at vi er på neutralitetens grund. Det er også baggrunden for regeringens forbud mod, at dommere bruger religiøse eller for den sags skyld politiske symboler. Men det er særlige neutrale områder. Gennem hele december har vi i det offentlige rum oplevet, hvordan det har vrimlet med julestjerner og andre religiøse symboler, og det giver for mig at se ingen mening at opfordre til, at det religiøse på den måde skal holdes inden for hjemmets fire vægge. Det ville med Grundtvigs ord være at blande sig i hjertets frihed."

Statsministeren betoner, at vi lever i en tid, hvor danskheden udfordres, eftersom andre kirker end den luthersk-evangeliske vokser sig store i Danmark. Og hvor folk medbringer andre værdisæt end dem, der er blevet opbygget i Danmark siden Grundtvigs tid. Svaret på de udfordringer er ifølge statsministeren, at folk tilskyndes til at blive en del af det danske folk og aktive i demokratiet. Lars Løkke Rasmussens værdikamp er praktisk.

"Grundtvig var ikke optaget af eliten. Han var optaget af folket og førte værdikamp i øjenhøjde ud fra devisen om, at vi er forpligtet over for vores næste. Og det er en tilgang til tilværelsen, der tiltaler mig. I dag er værdikamp i øjenhøjde for eksempel at give ansvar til moderne danske forældre. At give dem ansvaret for, at deres børn gennemfører en ungdomsuddannelse i stedet for at betale de unge café-penge. Det er også værdikamp i øjenhøjde at sige, at vi ikke vil acceptere områder, hvor danske værdier ikke gælder. At der er boligkvarterer – man kan kalde dem ghettoer efter temperament – hvor man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er Danmark."

I en tid med så mange omvæltninger som de aktuelle er løsningen ifølge statsministeren at holde godt fast i fundamentet:

"Jeg lagde mærke til, at Angela Merkel, den tyske forbundskansler, i en aktuel debat om kristne værdier kontra islam sagde: Landet lider ikke under for meget islam, men under for lidt kristendom. Og det rummer en væsentlig pointe, for hvis man vil begå sig i en globaliseret verden, så er man nødt til at have sine egne grundfæstede værdier på plads. Hvis man som det store bøgetræ skal kunne lade sine grene folde sig ud, så er man nødt til at have et stærkt rodnet. Vores stærke værdier er grundlaget for det, som jeg har kaldt den danske drøm, og som måske i det ubevidste er inspireret af Grundtvigs begreb om den søde drøm."

beck@k.dk