Det er et sjældent syn, at landets statsminister går ud og kommenterer på udgivelsen af en lærebog henvendt til landets ungdomsuddannelser.
Men Mette Frederiksen (S) følte sig søndag aften kaldet til netop det, efter der i en undervisningsbog til blandt andet gymnasieelever sættes spørgsmålstegn ved, om Omar El-Husseins terrorangreb på Krudttønden og synagogen i Krystalgade i februar 2015 var terror. Eller om han blot var ”en socialt forstyrret ung mand”.
Som tidligere beskrevet her i Kristeligt Dagblad udgav forlaget Frydenlund den 1. august gymnasielæreren Iman Hassanis undervisningsbog ”Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror”. I den fremgår det blandt andet, at Omar El-Husseins ”motiv bag gerningerne kendes ikke”.
Debatten om bogen fik søndag Mette Frederiksen til at fare i blækhuset på det sociale medie Facebook. Her slog hun utvetydigt fast, at det var tale om terror:
”Angrebet i København for syv år siden var et terrorangreb, der var knyttet til islamisme. Det havde sin rod i parallelsamfund og manglende integration.”
Af Mette Frederiksens opslag fremgår det også, at hun reagerer på debatten om bogen, fordi det skader demokratiet, ”hvis vi begynder at gradbøje fakta efter holdning og religion”.
Mette Frederiksens kommentar rammer ned lige midt i en værdikamp på undervisningsområdet, der har raset over sommeren, hvor debatten om den kønsaktivistiske organisation Normstormerne har fået spalteplads i stort set alle landsdækkende aviser. Normstormerne er her i avisen blevet beskyldt for at forsøge at ”hjernevaske” og ”indoktrinere” eleverne.
Hele debatten om, hvad folkeskole- og gymnasieelever rent faktisk undervises i på landets uddannelsesinstitutioner, bliver hilst velkommen af Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på professionshøjskolen VIA University College.
”Der har længe været fokus på, om de elever, der kommer ud af vores folkeskoler og gymnasier, har de rigtige faglige kompetencer målt på testresultater og afgangsprøver. Jeg har sommetider savnet de mere værdimæssige diskussioner om selve indholdet af undervisningen, for undervisning er ikke værdineutral,” siger han.
Så længe politikerne har tiltro til, at lærerne er dygtige til deres job og respekterer deres faglige autonomi, mener Andreas Rasch-Christensen, at det er vigtigt, at landets folkevalgte har en mening om det konkrete indhold af undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Herunder, hvilke undervisningsmaterialer der benyttes.
”Statsministerens reaktion er efter min mening helt inden for skiven, ligesom jeg også synes, at debatten om Normstormerne er det. Det er vigtige diskussioner,” siger han.
Når Mette Frederiksen på eget initiativ går ud og tager aktivt afstand fra indholdet af en undervisningsbog, er der ifølge Thomas Larsen, politisk kommentator på Radio4 og forfatter til en politisk biografi om Mette Frederiksen, ikke blot tale om, at der venter en valgkamp rundt om hjørnet. Det er ikke uden betydning, men kritikken af bogen handler ikke kun om at positionere sig i forhold til vælgerne.
”Det stikker dybere for hende. Hun fik især i sin tid som justitsminister skærpet blikket for, at der findes islamisme og religiøs fanatisme i landet, og hvilke farer, det udgør for Danmark. Det var også medvirkende til, at hun gennemførte en historisk drejning af Socialdemokratiets udlændingepolitik,” siger han.
Thomas Larsen peger på, at Mette Frederiksen som justitsminister stod med det overordnede ansvar for den jagt på Omar El-Hussein, der endte med at politiet skød og dræbte ham, efter han selv havde åbnet ild mod politiet.
”Hun var tæt på nogle meget blodige og voldsomme begivenheder, og jeg tror, at man kan trække en linje fra dengang til i dag, hvor hun bliver konfronteret med en undervisningsbog, som, hun mener, er helt ude i skoven og et forsøg på at revidere historieskrivningen. Mette Frederiksen slår hårdt ned, fordi hun finder det farligt, hvis der er nogle, som forsøger at fremstille begivenhederne dengang på en måde, der ikke er faktuelt korrekt,” siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen, der er til møde i Oslo med de andre nordiske statsledere. Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, fortæller dog, at Mette Frederiksen skrev opslaget, fordi der ikke skal herske tvivl om, hvorvidt angrebet på Krudttønden og synagogen var en terrorhandling.
”Det skal ikke ende i en værdirelativistisk diskussion. Hverken ungdomsuddannelserne eller folkeskolen er værdirelativistiske. Der står i formålsparagrafferne, at de skal uddanne til demokrati, og det kan ikke diskuteres, om anvendelse af vold til politiske formål er terror. Vi kan diskutere alle mulige ting på uddannelserne om religion eller forskellige familiemønstre, hvor læreren også har en opgave i at tage hensyn til mindretal, repræsentere mangfoldigheden og forklare forskellige måder at anskue verden på. Men der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved, om terror er terror,” siger han.
Jens Joel afviser, at statsministerens opslag handler om at positionere sig som ”udlændingestrammer” i en kommende valgkamp og eventuelt tiltrække nogle af de vælgere, der ellers kunne finde på at stemme på eksempelvis Inger Støjberg.
”Nej, det gør det ikke. Det handler om, at vi har en uddannelsessektor, som skal uddanne til demokrati. Man har ret til sine egne holdninger, men altså ikke til sine egne fakta. Der er noget, som er sandt eller falsk, og vi skal som samfund turde at definere værdier, eksempelvis at det er demokratiets spilleregler, vi spiller efter,” siger han.
Forlaget Frydenlund har ingen kommentarer til Mette Frederiksens Facebook-opslag, men oplyste i sidste uge til Kristeligt Dagblad, at de regner med, at deres forfattere ”har belæg for deres argumenter”, også formuleringen om, at Omar El-Husseins ”motiv bag gerningerne kendes ikke”.