Statsministeren takker dronningen for indsats under corona

Statsministeren og Folketingets formand beskrev fredag dronningen som samlende figur i gode og hårde tider.

Formanden for Folketinget, Henrik Dam Kristensen (S), noterede i sin tale, at dronningen ikke har en mobiltelefon og derfor ikke skriver sms-beskeder.
- Men det behøver De heller ikke for at være i øjenhøjde med danskerne. De får os i tale med velvalgte
Formanden for Folketinget, Henrik Dam Kristensen (S), noterede i sin tale, at dronningen ikke har en mobiltelefon og derfor ikke skriver sms-beskeder. - Men det behøver De heller ikke for at være i øjenhøjde med danskerne. De får os i tale med velvalgte . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Der var særligt to temaer, der stod forrest, da Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S) og statsminister Mette Frederiksen (S) fredag talte ved fejringen af dronningens 50-års-jubilæum som regent: Taknemmelighed og corona.

Under statsministerens tale til dronning Margrethe krydsede de to temaer endda hinanden, da Mette Frederiksen takkede for dronningens bidrag til håndteringen af corona:

- Deres indsats har været helt og aldeles uvurderlig, lød ordene fra statsministeren.

Statsministeren valgte desuden at hæfte sig ved baggrunden for, at det var Margrethe, der blev regent, da hendes far, kong Frederik IX døde. For det lå ikke i kortene.

Da Margrethe blev født, lød tronfølgeloven, at kun mænd kunne være tronfølgere i Danmark. Men i 1953 skulle danskerne stemme om en ændring af Grundloven og af tronfølgeloven.

Ændringen muliggjorde kvindelige tronfølgere, og den blev stemt gennem med et stort flertal og tilstrækkelig høj stemmedeltagelse til at blive til virkelighed.

Da det forud for afstemningen stod klart, at det ville gøre Margrethe til dronningen, fik det statsministerens til fredag at erklære, at dronningen trods sin status som monark reelt var valgt af danskerne.

Dagens vært - Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S) - kredsede i sin tale om dronningens rolle som samlingspunkt i Danmark.

- De personificerer værdier, som vi andre kan se op til og spejle os i, sagde han.

- Vi tager Deres budskaber om ordentlighed og medmenneskelighed til os. Der er mange eksempler på, at De har givet os noget at tænke over med Deres nytårstaler.

Han tegnede desuden et billede af dronningen som en figur, der opfordrer til sammenhold og tanke for det fælles.

- Budskabet om menneskelighed og hensynsfuldhed ligger i tråd med Deres gennemgående tema om at tænke på andre end os selv.

- Vi er ikke lykkelige, hvis vi står for os selv i et hjørne og kun glæder os over egen succes, sagde Henrik Dam Kristensen, inden han beklagede omstændighederne af hensyn til corona.

Både han og statsministeren lovede dog, at dronningen senere på året ville blive fejret under mere normale omstændigheder.

Det sker i september.

/ritzau/