Mette Frederiksen (S) har en helt særlig evne til at undgå kritiske spørgsmål, men alligevel fremstå som helt tilgængelig og dyrke et personligt bånd til danskerne.
Sådan lyder kritikken, efter statsministeren i søndags lagde en video-hilsen på Facebook, hvor hun med almoderlig mine nåede at vende julepynt på Marienborg, årets julekalendre og chancen for sne, før hun varslede det pressemøde med nye restriktioner, som blev holdt i Statsministeriet i går.
”Jeg håber, du har mulighed for at se og lytte med,” sagde Mette Frederiksen til sine flere end 260.000 følgere.
”Pinligt med en statsminister, som kun kommunikerer via Facebook. Stil op til interview eller træk dig frivilligt. Du kommer slet ikke i kontakt med de unge,” lyder en kommentar, der har fået mere end 300 positive tilkendegivelser.
Chefredaktør på Radio4, Anne-Marie Dohm, mener ligeledes, at det er et problem, når regeringen udelukkende kommunikerer gennem Facebook og pressemøder.
”Kommunikationen bliver envejs. Det bliver begrænset, hvor mange og hvor kritiske spørgsmål, man kan stille,” siger chefredaktøren, som på Twitter ironisk spurgte, om Facebook også møder op og stiller kritiske spørgsmål på pressemødet.
Radio4 besluttede slet ikke at transmittere pressemødet på stationen.
”Dilemmaet er, at man er nødt til bare at tage det, som bliver leveret fra politikerne. Men vi ved ikke, om det er rigtigt, og vi har ikke mulighed for at efterprøve det kritisk, mens det foregår,” siger Anne-Marie Dohm.
På pressemødet blev Mette Frederiksen spurgt direkte til, om envejskommunikation på Facebook er bedre for den offentlige samtale end kritisk modspil i interviews.
”Jeg vil snarere se det som et både-og. Almindelige mennesker kan jo også stille kvalificerede spørgsmål og kvalificeret udfordre os politikere,” svarede Mette Frederiksen til Fagbladet Journalisten.
Der er dog grund til at tro, at sociale medier også kan være en elegant måde at undgå kritiske spørgsmål på, forklarer Sander Andreas Schwartz, adjunkt ved institut for kommunikation og humanistisk videnskab ved Roskilde Universitet, der har forsket i sociale mediers rolle i politisk kommunikation.
”Når politikere lægger noget ud på Facebook, tænker de måske, at de har lagt øre til kritik, fordi der er et par kritiske kommentarer i kommentarsporet, selvom de reelt ikke svarer på nogen af dem. Eller håndplukker enkelte af dem, der er nemme og belejlige,” siger han.
Selvom Sander Andreas Schwartz ikke stiller spørgsmål ved behovet for en kritisk presse, mener han godt, at man kan diskutere, hvorvidt der er brug for en journalist som kritisk mellemmand, før noget kan regnes for demokratisk.
”Sociale medier er demokratiserende i den forstand, at de er interaktive, og du har mulighed for at række ud til borgerne,” siger han.
Den pointe afvises af Anne-Marie Dohm.
”Det er rigtigt, at den enkelte har større adgang til at kommentere, men det her er jo en uimodsagt tale til nationen,” siger hun.
Mette Frederiksens kommunikationsstrategi sætter medier i en vanskelig position, mener journalist på kommunikationsforummet Kforum og SoMe-analytiker Anton Lykketoft.
”Når statsministeren siger noget, så er det jo automatisk nyhedsværdigt, og medierne bliver tvunget til at skrive ’Mette Frederiksen har sagt på Facebook’,” forklarer han.
Samtidig gavner det statsministeren.
”Når medierne rent faktisk rapporterer det, statsministeren siger, så virker det, som om hun er enormt tilgængelig. Mette Frederiksen er meget synlig, men det er hele tiden på hendes præmisser. Det er mest bare en monolog fra statsministeren,” siger Anton Lykketoft.
Når Mette Frederiksen til pressemødet påpeger, at ”almindelige mennesker også kan stille kritiske spørgsmål”, er det meget sigende for hendes forhold til pressen generelt, mener Anton Lykketoft.
”Hun er mere interesseret i at tale direkte til vælgerne og udenom pressen. Noget af det, hun gør allermest ud af på sociale medier, er netop at humanisere sig selv og skabe et personligt bånd til almindelige danskere,” siger han.