Det er for dårligt, at Landbrugsstyrelsen i op mod 16 år ikke har kontrolleret ordentligt, når det kommer til at udbetaling af landbrugsstøtte. Og det tyder på, at forholdet mellem erhvervet og staten er for tæt.
Det siger næstformand for Statsrevisorerne Klaus Frandsen (R) onsdag, efter at Statsrevisorerne har fremlagt skarp kritik af kontrollen med landbrugsstøtte.
- Det er ikke godt nok. Det er det bare ikke, siger han.
Han henviser til, at der også har været kritik af kontrollen med fiskekvoter, dyretransporter og tilsyn på fiskeriområdet.
- Det indtryk, man får, er, at der ikke i departementet er en sammenhæng, hvor man ser på, hvordan man forvalter dette her ordentligt.
- Der er en kultur i departementet om, hvordan dette her skal foregå, der ikke er på plads, siger Klaus Frandsen.
Statsrevisorernes beretning viser også, at interesseforeningen Landbrug Fødevarer har lagt pres på embedsværket.
Direkte adspurgt om, hvorvidt forholdet mellem administrationen og erhvervet er for tæt, svarer Klaus Frandsen:
- Ja, det er svært at få andet indtryk.
Statsrevisorernes beretning viser, at Landbrugsstyrelsen i årevis ikke har kontrolleret godt nok, når det kommer til udbetaling af landbrugsstøtte for milliarder af kroner.
Og det selvom man har været opmærksom på, at der skulle kontrolleres og er blevet præsenteret for sager, der er suspekte.
- Vi kan kun spekulere om, hvorfor det er sket. Vi kan ikke se, hvad motivet har været, siger Klaus Frandsen.
Også Enhedslistens statsrevisor, Pelle Dragsted, mener, at sagen om den manglende kontrol maner til eftertanke.
- Jeg er ærligt talt chokeret. Man har med stor sandsynlighed udbetalt støtteordninger i strid med EU's regler og love. Og man har gjort det fra ministeriets side vel vidende, at der var et problem, siger han og fortsætter:
- Helt personligt mener jeg, at med de sager, vi har set, er eller har der været alt for tætte relationer mellem administrationen og erhvervet.
Det vides ikke præcist, hvor mange penge der kan være snydt for.
Landbrug Fødevarer har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.
I stedet har organisationen sendt en skriftlig kommentar.
- Det er svært at være uenig i, at sagsbehandlingen i Landbrugsstyrelsen var stærkt kritisabel i den her periode, skriver klimadirektør Niels Peter Nørring.
Landbrug Fødevarer erkender, at man lagde et pres på styrelsen. Det handlede ifølge organisationen om at få sat fart på sagsbehandlingen.
- De sager, hvor vi har presset på, er netop sager, hvor miljøgodkendelserne var ved at udløbe.
- Sådanne godkendelser kræver et kæmpe forarbejde, koster mange penge og er jo en forudsætning for, at et projekt overhovedet kan blive til noget, skriver Niels Peter Nørring.
/ritzau/