Stefan er tidligere soldat: Krigen i Ukraine kan ærligt talt få mig til at ryste af skræk

Efter Rusland har startet en krig med Ukraine, oplever Veterancenteret flere bekymrede henvendelser fra tidligere soldater. Stefan Stilou Klausen har ikke selv haft brug for centeret, men han genkender de tanker, som en krig så tæt på kan sætte i gang

Stefan Stilou Klausen er tidligere soldat.
Stefan Stilou Klausen er tidligere soldat. . Foto: Privatfoto. .

”Så, nu går der ikke længe, før hele verden er i krig,” tænkte 39-årige Stefan Stilou Klausen, første gang han hørte om Ruslands angreb på Ukraine. Frygten for, at Putins krig vil udvikle sig og sprede sig til resten af kloden gav ham ”en knude i maven”. Og bagefter gik tankerne til hans familie.

Stefan Stilou Klausen er én ud af 39.564 veteraner i Danmark, viser tal fra Veterancenteret. Siden krigens udbrud i Ukraine har centerets døgntelefon for veteraner og pårørende i krise fået flere opkald end normalt. Opkaldene handler om ting som frygt, bekymringer og gamle sår, der rippes op.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Stefan Stilou Klausen har ikke selv haft brug for døgntelefonen, men kan sagtens mærke en forskel i sine tanker, siden Ukraine kom på alles læber. Han er i dag smed og bor syd for Silkeborg med sin hustru og sønnen Arthur på fire år. Men før det var han soldat, og han har været udsendt i både Irak og Afghanistan som en del af Forsvarets fredsbevarende styrker. Han kalder sin umiddelbare reaktion på krigen for ”lidt dramatisk”, og mærker stadig bekymringerne her tre uger senere: ”Hvad gør jeg, hvis det når hertil?”, ”skal jeg melde mig igen?”. ”Hvis russere pludselig står ved grænsen, skal jeg så tage familien og flygte?”.

Han siger, at det nok suger lidt mere i maven på ham end på dem, der ikke har været udsendt.

”Jeg ved, hvordan et land ser ud, når det har været i krig, for jeg har set det. Alle soldater er bange i krig. Hvis de siger, de ikke er, så lyver de,” siger han og forsøger at forklare.

”Man får en frygt med hjem, og når man så får en familie, man skal passe på, så bliver man virkelig nervøs og bange, når den her slags ting sker. Tankerne melder sig med det samme: Er det i morgen, vi skal stå ved grænsen og slås for vores land?”

Han bruger bevidst ordet ”konflikt” om situationen i Irak og Afghanistan, men ordet ”krig” om Ukraine. Og forklaringen er også en del af årsagen til hans frygt.

”Når vi i Irak og Afghanistan mødte dem, vi kaldte ’fjenden’, så var det oprørsgrupper eller lokale krigsherrer. Det var ikke en professionel hær med professionelt udstyr og uddannelse, som det er i Ukraine. Her er det to rigtige hære, der kæmper mod hinanden, og det skræmmer mig. Jeg forventer desværre meget høje tabstal på grund af det."

Magtesløsheden kan han også mærke ”ligesom alle andre”, siger han. Han donerer penge til organisationer og liveshows, men ville ønske, han kunne gøre noget mere fysisk og praktisk for at hjælpe. Og selvom en af de første tanker han også fik, handlede om at melde sig til Forsvaret igen, vil han aldrig nogensinde rejse til Ukraine og kæmpe som frivillig.

”Ikke uden Dannebrog på skulderen,” siger han med henvisning til sin officielle uniform. ”Det synes jeg bare personligt er forkert. Til gengæld er jeg fast besluttet på, at hvis russerne en dag står ved grænsen, så melder jeg mig omgående. For den viden og erfaring jeg har, er brugbar og kan gøre nytte, hvis det bliver nødvendigt.”

Hvad er forskellen?

”Som frivillig går du i krig uden en professionelt organiseret ramme og landets støtte i ryggen, og kommer du til skade enten fysisk eller psykisk, så er der ingen erstatning at hente overhovedet, hvis du kommer tilbage igen. Og jeg ser ingen mening i bare at tage i krig for at tage i krig. Det er så altødelæggende for krop og sjæl, og krigen dernede er slet ikke som den, vi deltog i. Man skal ikke rejse ned og tro, at man kan høste hæder og ære, for det får man ikke. ”

Hvad får man så?

”Krig. Jeg har selv fået nogle ting med hjem, som jeg må slås med og gå til psykolog med. Det ændrer en at tage i krig. Hvis det ikke gjorde, var man ikke et rigtigt menneske til at starte med."

Hans erfaring som soldat kan sammen med frygten få Stefan Stilou Klausen til at forestille sig scenarier, som han måske gerne ville have været foruden. I Forsvaret var han blandt andet en del af en enhed med speciale i kemiske, radioaktive og biologiske våben, og når Putin nævner den slags, bliver han særligt nervøs.

”Det kan ærligt talt få mig til at ryste af skræk,” siger han.

Hvad gør du så?

”Jeg prøver at få mig selv til at tænke realistisk og tænke scenarierne igennem. Ville Putin rent faktisk trykke på knappen? Inden han når at sende noget afsted, ville hele Vestens arsenal blive sendt mod ham. Det er den slags, jeg holder fast i. ”

Motion er også en god hjælp, når ”skyerne over hovedet bliver lidt for sorte”, fortæller Stefan Stilou Klausen. Han er triatlet og løber gerne en tur hver eneste dag. Han har altid brugt løbeturen til at holde frustrationer og tanker på afstand, og han anbefaler det til alle, om man er soldat eller ej. Og så har han også et andet tip til dem, der som ham kan have bekymringer:

”Det hjælper at snøre løbeskoene en gang i mellem, men hvis man ikke lige er til den slags, så snak. Snak med folk omkring dig om de tanker, du har. Når folk spørger, hvordan jeg har det, så svarer jeg uden at pakke det ind. Om man har været soldat eller ej, så er det bedste, man kan gøre med sine frustrationer og bekymringer at tale om dem. Igen og igen, 700 gange hvis ikke mere. Man vil tit opleve, at dem omkring en går og tænker på fuldstændigt det samme, og det hjælper, når man kan være sammen om det, man er bange for.”