Livet i stenalderens Danmark var på en række områder formentlig ikke, som vi har troet.
Det er ny forskning i de gamle gravhøje, jættestuerne, der kraftigt peger på, at vi må have kendt til kompliceret geometri allerede for 5500 år siden. Indgangen til gravhøjene er nemlig placeret sådan, at de sigter direkte mod det punkt i horisonten, hvor en fuldmåneopgang hvert tredje til fjerde år efterfølges af en måneformørkelse.
LÆS OGSÅ:Stenaldermanden, dødekulten og månen i mørket
Stenalderfolkene observerede ikke bare det astronomiske fænomen, de kunne også forudsige det og brugte denne viden til at forberede ritualerne i en omfattende månedødekult, mener astronomen Claus Clausen, som står bag opmålingen af indgangsretningen i 150 jættestuer.
"Stonehenge i England er jo vand ved siden af, for systemet af jættestuer er langt mere omfattende, og de kunne faktisk bruges til at forudsige, hvad der skete på himlen. Det giver et markant fingerpeg om, at stenalderfolkets intellektuelle formåen i Danmark var langt større, end historiebøgerne tillægger dem," siger Claus Clausen, der lige nu underviser i astronomi på Folkeuniversitetet i København.
I sin forskning har han også gjort en række andre opdagelser. Blandt andet at det formentlig var månen, ikke solen, som var centrum i datidens verdensopfattelse og afgørende for de omfattende religiøse ritualer forbundet med gravhøjene. Og at gravhøjene ikke blot blev brugt til de døde, men også fungerede som et orienteringssystem. Højene ligger nemlig på kilometerlange linier, viser hans opmålinger.
Der er tale om helt banebrydende, ny forskning, mener flere eksperter i stenalderen. En af dem er Niels H. Andersen, overinspektør på Moesgård Museum ved Aarhus, der især hæfter sig ved, at der er tale om ny indsigt i Danmarks måske mest markante historiske periode, nemlig overgangen fra jæger-samlersamfund til bondesamfund.
"Nu har vi eksempelvis fået bekræftet, hvad vi før kun havde på fornemmelsen, nemlig at folk har kendt til hinanden selv på meget store afstande. Ellers ville højene ikke ligge på linje. Det fortæller også noget om, hvordan de tog landskabet til sig på en ny måde og brugte det til at orientere sig med. Men vigtigst er nok, at dette ændrer vores opfattelse af, hvad folk i den yngre stenalder faktisk var i stand til," siger han og understreger, at der skal yderligere forskning til, før man kan være helt sikker på konklusionerne.
Astronomen Anja Andersen fra Niels Bohr Institutet i København kalder også Claus Clausens forskning for "banebrydende" og spår, at den kan få afgørende betydning for vores kulturelle forståelse og fortolkning af menneskehedens udvikling gennem flere hundrede år.
Flere er dog forbeholdne over for at drage alt for drastiske konklusioner af de nye opdagelser. Én af dem er Svend Illum Hansen, der er konsulent i Kulturarvsstyrelsen og ekspert i jættestuer:
"Claus Clausen har fat i noget rigtig interessant. Det astronomiske, han har påvist, er jeg sikker på, er rigtigt. Men vi har ingen skrevne kilder fra den tid, man opførte jættestuerne, så vi har kun videnskaben kombineret med lidt kvalificeret gætteri at holde os til."
BAGGRUND side 8