Prøv avisen
Interview

Stig Grenov kæmper for taletid: Danmark lider af religionsfobi

”Jeg bliver nødt til at håbe, tro og tænke, at danskerne oplever, at vi er et politisk parti og ikke et religiøst parti,” siger Kristendemokraternes landsformand, Stig Grenov, der har valgplakater med, når han er til debatmøder. – Foto: Leif Tuxen

Ikke siden 2001 er Kristendemokraterne blevet valgt ind i Folketinget. Men nu prøver partiet igen, og landsformand Stig Grenov er optimist. Ideologien kan dog være en barriere for nogle vælgere, erkender han

Der går et sus gennem salen med de hundredvis af studerende og de øvrige 10 paneldeltagere, da den pæne skolelærer fra Nordsjælland afbryder debatmødet og tager ordet:

”Skal jeg skyde på flygtninge, før jeg bliver hørt?”, kommer det fra skolelæreren og landsformanden for Kristendemokraterne, Stig Grenov.

Vi er til valgmøde på Frederiksberg Gymnasium, hvor Stig Grenov taler foran de hundredvis af unge, der for første gang kan stemme ved det folketingsvalg, som er lige om hjørnet. Et af temaerne er uddannelsespolitik, og som kun én anden af de 11 fremmødte politikere har Grenov ikke fået spørgsmål fra eleverne. Derfor tog han en rask beslutning og stjal lidt taletid. Det er altafgørende op til et valg, og taletid er i øvrigt ikke noget, som Kris-tendemokraterne får for meget af i medierne.

”Jeg har ikke lyst til at være en pæn politiker. Jeg har ikke lyst til at lade mig overrule. Det har jeg snart prøvet for mange gange. Vi har faktisk noget at give i 2019,” siger Stig Grenov, da Kristeligt Dagblad efter debatarrangementet sætter partiformanden stævne på en café.

Vi skal tale om det snarligt kommende valg til Folketinget. Det er efterhånden 18 år siden, at Kristendemokraterne sidste gang klarede spærregrænsen på to procent af stemmerne, som det kræver for at få mandater på Christiansborg. Det var i 2001. Men heller ikke i år ser det ud til at lykkes. Kristendemokraterne ser i øjeblikket ud til at få under en procent af stemmerne, når man ser på gennemsnittet af de forskellige meningsmålinger. Og spørger man et par af de elever, som overværede gymnasiedebatten, skal Grenov heller ikke regne med deres stemme.

”Jeg er ikke specielt kristen, og selvom jeg ikke kender deres værdier ret godt, så virker de meget konservative, ud fra hvad jeg har hørt om dem. Men han virkede som en god taler, og han havde noget ildånd i sig,” siger Andreas, der er 17 år, og som fylder 18 i løbet af sommeren. Derfor er det ikke sikkert, at han, afhængigt af valgdatoen, kan stemme. Det kan 18-årige Mathias med sikkerhed, og selvom han blev ”fanget” af Stig Grenov, får Kristendemokraterne heller ikke hans kryds på valgdagen.

”Han er faktisk den politiker, som jeg har mest lyst til at lytte på, så det har ikke noget med ham som person at gøre. Hvis han ikke var kris-tendemokrat, kunne jeg godt forestille mig, at jeg ville stemme på ham,” siger Mathias.

Kristendemokraternes omdømme er partiets store udfordring, medgiver Stig Grenov. Ved det seneste folketingsvalg i 2015 brugte formanden stort set hele valgkampen på at forklare sig, efter at han i en partilederduel på Danmarks Radio havde svaret ”ja” på spørgsmålet, om homoseksualitet er unaturligt. Men Grenov gør også meget ud at forklare, at man ikke behøver at tro på Gud for at blive medlem af Kristendemokraterne eller stemme på dem.

”Danmark lider af religionsfobi. Sandheden er, at de værdier, vi har bygget det danske rige på, uanset om man er troende eller ej, er værdier, der er kommet sydfra over tusind år. Mange tror, at det er naturligt givet. Det gjorde man i hvert fald, indtil der kom rabiate muslimer og islamister til Danmark. Nu taler regeringen om, at Danmark er et kristent land, men man taler kun om det på overfladen. Det, vi taler om, er substansen: Hvordan vi behandler hinanden og de fattigste,” siger Stig Grenov.

Du siger, at Danmark lider af religionsforbi, men er det ikke et argument imod, at I kommer i Folketinget?

”Jeg bliver nødt til at håbe, tro og tænke, at danskerne oplever, at vi er et politisk parti og ikke et religiøst parti. Men du har ret i, at det (det ideologiske grundlag, red.) kan være en anstødssten. Men i det øjeblik, vi fjerner os fra vores værdigrundlag, kan vi ligesom alle andre partier sive ud imod den brune fløj,” siger Stig Grenov.

På Kristendemokraternes valgplakater står der skrevet ”Det gode liv”. Det er partiets valgslogan og nøje udvalgt, da Grenov og kompagni både ønsker at fjerne børnene fra Udrejsecenter Sjælsmark, sikre minimumsnormeringer i daginstitutioner og i det hele taget give børnefamilier bedre vilkår. Også for at passe børnene hjemme, hvis familierne ønsker det.

”Det er en måde, hvorpå vi kan skille os ud fra de andre,” siger Stig Grenov.

Men der er vel ikke nogen politikere, der ikke ønsker at sikre danskerne det gode liv, hvis man spørger dem direkte?

”Næ, men der er ikke nogen, der slår sig op på det. Hvis vi ikke styrker familierne, kan resten være ligegyldigt, og jeg tror, at der er to procent af danskerne, der mener, at det er rigtigt, at vi skal sadle om og give friheden til at leve det gode liv. Det er muligt, at jeg tager fejl, men jeg er ret sikker på, at jeg har ret,” siger han.

Stig Grenov er også en utraditionel partiformand, forstået på den måde, at han er politiker i fritiden. Han er lærer på friskolen Marie Mørks Skole i Hillerød, men i tider som disse, hvor politik fylder meget, betaler partiet for, at skolen kan finde vikarer for Stig Grenov. Derfor er der også tale om en partiformand, der sover ualmindeligt godt om natten. Der er nok at se til, og denne dag er der både gymnasiedebat, interviews, valgudvalgsmøde og et besøg hos tv-kanalen Kanal Hovedstaden på programmet. Det kan virke utroligt, at han gider, når nu det ser så svært ud for partiet at blive valgt til Folketinget. Men Stig Grenov er optimist. Også selvom der skal et mindre mirakel til, før Kristendemokraterne klarer spærregrænsen. Men dels er der mulighed for et kredsmandat i Vestjylland, hvor partiets kandidat Kristian Andersen står til at få et rigtig godt valg. Det vil formentlig give et eller to tillægsmandater. Dels oplever Stig Grenov, at der med stadig flere udlændingestramninger i denne valgperiode er opstået et hul, som Kristendemokraterne kan udfylde.

”Fra de blå socialdemokrater til den anden fløj er der et vakuum af mennesker, der mener, at nok er nok,” siger Stig Grenov og henviser desuden til seneste kommunalvalg i 2017, hvor partiet gik frem flere steder i landet.

”Ja, vi er stillet op mange gange, men vi har et principprogram, vi har en partiorganisation, og alle de steder, hvor vi er kommet ind i byrådene, ved folk, at vi er et ordentligt og fair parti,” siger Stig Grenov.

Mens Kristendemokraterne synes at glide længere og længere væk fra Folketinget, er Alternativet og Liberal Alliance blevet dannet og valgt ind. Og ved det kommende valg skal partiet også kæmpe om stemmerne med Nye Borgerlige og Partiet Klaus Riskær Pedersen. Endelig er Stram Kurs, ledet af den kontroversielle Rasmus Paludan, ved at samle underskrifter til at blive opstillingsberettiget. Det lader altså til, at Kristendemokraterne skal arbejde hårdt for opmærksomheden.

”Jeg tror, at det siger noget om populismen. Ved hvert eneste valg kommer der nogle nye på banen, og folk søger måske noget nyt. Det er vores store ulempe. Men det er samtidig til vores fordel, at vi ikke er en døgnflue,” vurderer Stig Grenov.

Men spørgsmålet er, om Kristendemokraterne kan komme langt nok ved at markere sig som et ordentligt parti, der langer ud efter burkaforbuddet, det såkaldte udlændingepolitiske paradigmeskift, og som kritiserer regeringen og Dansk Folkepartis forslag til en sundhedsreform. Og hvordan harmonerer den kritik i øvrigt med, at man vil støtte Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

”Det handler om friheden. Friheden til de frie skoler, som Socialdemokratiet taler imod. Friheden til at tænke og tro. Det er så både i forhold til rød og blå blok, at vi kan se, at åndsfriheden har fået sværere vilkår. Men vi er et parti, der giver den almindelige borger ret til at leve i friheden fra de institutioner, der efterhånden omklamrer os hele livet,” siger Stig Grenov.

Så hvad er dit primære budskab til vælgerne? Hvorfor skal de stemme på jer?

”Tag ikke fejl. Vi går ind for gode normeringer og gode institutioner. Men det er, som om man ikke lever livet, medmindre man har placeret sit barn i en institution. På grund af strukturreformen bliver stadig flere beslutninger taget længere væk fra danskerne og lægges tættere på embedsværket. Vi mangler valgfriheden. Vi skal tale nærhed og nærvær på en anden måde.”

Foto: Leif Tuxen