DR har gang på gang pådraget sig negativ presseomtale de senere år. Blandt andet ved at hyre en såkaldt ”mangfoldighedskonsulent” til en høj løn, ved at fragte en hest fra Danmark til USA og med gyldne håndtryk til afgående personale.
Måske er det nogle af grundene til, at regeringen og Dansk Folkeparti i en netop indgået aftale har fremlagt et ønske om at ville beskære Danmarks Radio med 20 procent, en reduktion på 773 millioner kroner, samt afskaffe licensen og finansiere DR over skatten.
Sådan lyder overvejelserne i hvert fald fra den tidligere konservative minister Per Stig Møller, der selv har været ansat i DR i flere år, blandt andet som kulturredaktør og programchef. DR har til en vis grad selv bedt om det, siger han.
”Dansk Folkeparti mente jo virkelig, at DR trængte til en hovedrengøring. Men samtidig sagde Michael Christiansen (bestyrelsesformand hos DR, red.), at de i hvert fald godt kunne klare at blive beskåret 12,5 procent. Dermed måtte det jo også blive mere end 12,5 procent. Og de har også selv bedt om det med den måde, de har forvaltet pengene på. Folk, der siger deres stilling op og kommer afsted med en million kroner, mangfoldighedskonsulenter med direktørhonorarer, heste, der fragtes over Atlanten, nyhedschefer, der flyver frem og tilbage, you name it. Det giver indtryk af, at der mangler direktion. Så de har selv bedt om, at der bliver gået hårdt til dem,” siger Per Stig Møller.
Aftalen er en del af det kommende medieforlig, der ventes at komme til at sætte sit markante præg på mediebilledet i Danmark, og værst af alt ser det altså lige nu til at gå ud over DR. Men selvom den tidligere miljø-, kultur- og kirkeminister mener, at DR selv bærer en stor del af skylden, er han også bekymret på både Danmarks og institutionens vegne.
For vi har brug for stærkt public service-indhold, siger han, og hvis man sælger TV 2, som der har været diskussioner om, har vi kun ét public service-fjernsynsmedie. Kun én tv-kanal med en mangfoldighedsforpligtelse. Samtidig er der snak om at lave en public service-pulje, som private medier kan søge midler fra, men her kan meget gå tabt, siger Per Stig Møller.
”Selvom man laver en større public service-pulje, man kan søge, bliver det jo ikke de smallere programmer, der bliver lagt billet ind på i en sådan pulje. De private kanaler vil ikke abonnere på smal public service,” siger Per Stig Møller.
Han vil ikke spå om, hvordan det endelige udspil bliver. Når Michael Christiansen har sagt, at man sagtens kan klare at blive beskåret 12,5 procent, kan man måske også klare 20, siger Per Stig Møller. Og der ”kan jo ske meget i nattens mulm og mørke” under forhandlingerne om det endelige medieudspil.
”Men jeg advarer bare om, at man ikke skal svække public service-institutionen så meget, at den ikke kan levere det, man forlanger, både i bredden og nichen,” siger han.
En væsentlig faktor at tage med er, at Dansk Folkeparti har fredet nyheds- og børneområdet. Dermed kan man frygte, at det er de store satsninger på dramaserier, som man har set det med ”Krøniken”, ”Herrens Veje” samt den igangværende ”Liberty” eller historiske produktioner som ”Historien om Danmark”, der i fremtiden vil være færre ressourcer til. Og med et mediebillede, hvor store streamingtjenester som Netflix sidder tungere og tungere på danskernes tv-præferencer, er situationen blevet ”mere usikker for institutionen”, mener Per Stig Møller.
”Man risikerer jo, at Danmarks Radio ikke får råd til deres søndagsserier. Det er ellers der, vi konkurrerer på dansk vinkling på stoffet i forhold til udenlandske tjenester som HBO og Netflix. Men igen vil jeg ikke sige, at det sker. Det kommer an på, hvad forhandlingerne ender med,” siger han.